Players want it too

En lille hvid løgn

Jeg hastede hen til skolen og de 10 minutter føltes som evigheder. Jeg spottede en ambulance ca. 50meter fra skolen. Jeg blev mere og mere urolig, hvorfor var det så vigtig at jeg kom? Jeg løb de sidste 50 meter hen til skolen. Jeg så nogle ambulance mænd køre en anden "mand" ind. "NASH?!" råbte jeg. Intet svar. Han lå bare der på hospitals sengen. "han har en høj puls, det er mest sandsynligt an han har taget en overdosis af noget" hørte jeg en af mændene sige til den anden, før de satte sig ind i ambulancen og kørte væk. Mange af eleverne stod stadig ude ved skolen gården. Jeg brød ud i tårer og Mahogany var her ikke til at trøste mig. Cameron kom gående hen mod mig. Jeg græd som vandet drev og alle i gården begyndte at kigge på mig. Cameron satte tempoet op. Han gav mig et omsorgsfuldt kram. Næsten hele skole stirrede på os. Han gav slip på mig og tog i stedet min hånd. Vi gik med et raskt tempo væk fra skolen. Vi gik hjem til Cameron, hans forældre eller storesøster var ikke hjemme så der kunne vi være i stilhed. Jeg satte mig i sofaen som lå i den store topmoderne stue. Han satte sig på sofabordet overfor mig og kiggede mig i øjnene. "det skal nok gå Kelsey..." sagde han nervøst. Jeg græd ikke mere, men var stadig meget nede. Jeg svarede ikke hvilket gjorde at Cameron udstød et suk. "okay Kelsey, selvom jeg nyder at være alene med dig" han tog sin tlf op og begyndte at lede i sine kontakter. "jeg ringer efter Mahogany, hun er sikkert bedre til det her end jeg er" afsluttede han. Han tog telefonen op foran øret og efter får sekunder begyndte han at tale ind i den. "hey Mahogany, det er om Kelsey..." startede han. "nej, selvfølgelig har jeg ikke gjort noget ved hende?" sagde han og rynket brynet. "okay, okay så snak med hende?!" sagde han skræmt. "hey Mahogany" sagde jeg nedladende. "hey skal skal jeg komme og hente dig?" sagde hun hurtigt. Cameron var gået på toilet. Så der sad jeg alene i Camerons kæmpe stue. "ved du hvad Mahogany, jeg vil helst ikke virke på trængende, og så er Cameron ikke værst" afsluttede jeg. Kort tid efter kom Cameron ud af toilettet. "hvad så?" spurgte han forvirret. "Mahogany er ikke hjemme" løj jeg. Jeg kunne jo på ingen måde fortælle ham at jeg godt ville være her....