I know you love me - Marcus & Martinus

Kapitel 56 // kan det være rigtigt?

Der skete det jeg aldrig troede der skulle ske, efter min far forlod mig og min mor gik bort....

Det er godt en måned siden at min mor gik bort og jeg sagde farvel til familien Gunnarsen, og hvis jeg skal sige det lige ud, så har det ikke været en nem måned. 

Jeg ligger mig i sengen og tænker tilbage på måneden:

Ordene kørte rundt i hovedet på mig, hele flyveturen, "Sofia jeg elsker dig! Sofia jeg elsker dig" Det var hårdt, at se Marcus blive slæbt sådan afsted af vagterne. Selvom det bare var en lille flirt vi havde kørende, så betød han alligevel noget specielt for mig, noget som ingen andre har kunne få mig til at føle. Jeg er lige landet i Københavns lufthavn og jeg skal finde mine bedsteforældre, der gerne skulle stå herude, men jeg kan ikke rigtig finde dem, for alle disse mennesker. Jeg kigger fra side til side, indtil jeg ser min bedstemor. "Hej min skat" hun giver mig et kram og samt et kram fra bedstefar, "kom lad os tage hjem" jeg nikkede og vi gik ud til bilen. Vi køre ind i Valby og får det største chok, da jeg ser skiltet stå ved der hvor Natascha bor, 'SOLGT.' Hvad? Nej det kan ikke passe, "STOOOOPPP!" råber jeg og min bedstefar stopper bilen med det samme. Jeg åbner bildøren hurtigt og løber derhen. Der står en anden bil og inde på Natascha's værelse er der ikke pigeting mere, nej der er drengeting, som biler og traktor. "Mus, vidste du det ikke?" min bedstemor kommer bagfra og lægger en hånd på min skulder. Tårerne i mine øjne, titter lige så stille frem. "Vidste hvad?" får jeg snøftet frem, "Natascha og hendes familie er flyttet til Norge. Hun ville ikke sige noget, fordi Natascha ville have overrasket dig deroppe." og der brød jeg sammen. Jeg har mistet mine to aller bedste venner og nu har jeg også mistet min bedste veninde/søster, oveni at jeg også har mistet min mor i dag. Jeg giver op. "kom lad os gå tilbage i bilen" jeg følger med min bedstemor og vi køre hjem til dem. Mit nye hjem. Jeg skal bo hos mine bedsteforældre.

Hver nat siden den dag er jeg blevet vækket af enten min bedstefar eller bedstemor, fordi jeg har grædt i søvne. Min bedstemor siger det er en følelse når man savner noget man har elsket eller elsker. Men jeg kan ikke forstå det, selvfølgelig savner jeg min mor, men det er jeg længe ovre og jeg har lært at leve med det. Kan det være Natascha, nej det kan det heller ikke være, jeg græd jo ikke de første nætter oppe i Norge.

Jeg putter mig godt ind i dynen og lukker mine øjne, med tanken om hvorfor og hvem jeg græder over.

***

"MARCUS!!!" mine øjne slår hurtigt op. Jeg sveder, hiver efter vejret og tårer triller ned af min kind. Mareridt. Min bedstemor kommer farene ind ad døren, "Sofia, hvad sker der?" hun sætter sig stille ned ved siden af mig, "Sofia, du er jo het varm" jeg kigger lidt ned.

"Jeg elsker ham" hvisker jeg stille.

"hvad siger du Sofia?" spørger min bedstemor og stryger mig med hendes hånd på min ryg.

"du sagde at man kune havde denne følelse, hvis man savnede nogle man elskede, ik?" spørger jeg hende og hun nikker.

"Jeg elsker ham" fortsætter jeg og er stadig rimelig chokkeret.

"hvem elsker du?" spørger hun og jeg svare hurtigt "Marcus. Jeg. Elsker. Marcus." hun fjerne et tåt hår væk fra mit ansigt, "Er du sikker?" siger hun, jeg nikker og svare, "jeg havde et mareridt, der handlede om Marcus. Natascha, Martinus, Marcus og en anden pige, gik rundt og grinte, kun en uge efter jeg havde rejst. Martinus og Natascha gik indenfor, men Marcus og denne pige blev stående udenfor. De stod og kiggede hinanden i øjnene, og ligepludselig ramte deres læber hinanden. Jeg stod bare der og så på bedstemor, og Marcus havde godt set mig, men han var ligeglad, han sagde at han havde fortalt flere gange til mig, at han elskede mig, men eftersom jeg ikke havde de samme følelser, og han aldrig ville se mig mere, betyder jeg ikke noget for ham mere." Hun tager sit hovede lidt på skrå og giver et lille smil. Endnu en tårer triller ned af min kind, "det gjorde ondt bedstemor. Han betyder alt. Han er alt og jeg elsker ham"

"så læg dig til at sove skat og så snakker vi om det i morgen" hun kysser min pande og går ud af værelset, men jeg kan ikke sove nu, jeg må til Norge. Jeg planlægger det hele, helt ned til den mindste detalje. Nu må jeg bare vente til det bliver lyst. Jeg prøver og tvinger mig selv til at sove, og til sidst lykkedes det.