I know you love me - Marcus & Martinus

Kapitel 74// passer bedere med ham.

Det er dejlig endelig at få lov til at danse igen, jeg har virkelig savnet det. Bare det med at kunne befrie sig selv til musikken, er noget af det bedste jeg ved. Jeg har øvet mig lidt på en duet jeg selv har lavet, og jeg vil virkelig gerne få den ære, at den danse den med nogen, for den fortæller en virkelig god historie, omkring denne magnetiske kraft mellem parterne, og uanset hvor langt de går fra hinanden, vil de altid har en conection der trækker os tilbage. De forsøger at bekæmpe det, men uanset hvor hårdt de prøver, kan de ikke benægte det. Virkelig smuk historie.

"hey Sofia, se hvem jeg har med" det er Maria min danselærer, der kommer gående ind af døren. Det første jeg kommer til at tænke på, da hun fortæller hun har en med er Marcus, men da jeg vender mig rundt, ser jeg en helt anden person. "det her er Fredrik" jeg går stille hen og giver ham hånden. Vi står bare og kigger akavet på hinanden, indtil Maria siger, "vi er blevet inviteret til at danse til vintershowet i Oslo..." jeg laver bare store øjne, "derfor har jeg taget Frederik med" jeg kigger lidt underligt på hende. Altså skal han bare kigge på, at jeg danser eller? "I skal nemlig fremføre en duet sammen" af hva sagde hun? skal jeg arbejde på en jeg overhovedet ikke kender? der er jo kun 14 dage til. "men hvordan skal vi kunne nå det Maria?" hun sukker og giver et ille smil fra sig, "Sofia, jeg har udemærket godt lagt mærke til, at du har arbejdet på noget" "men det er jo overhovedet ikke godt, og desuden kan jeg ikke lære ham det på 14 dage" siger jeg og peger over mod Frederik, der virker lidt fornærmet over det.

"Hvis du tror på det Sofia, så kan I godt. Og så er du jo en vildt dygtig danser, og det er jo ikke uden nogen grund, at jeg valgte jer to" jeg sukker og går tilbage til dansegulvet, ignorere dem og arbejder videre på min duet. Frederik og Maria står og snakker lidt, så jeg griber chancen og starter musikken, og prøver at danse min duet uden partner. Jeg lukker alt ude, indtil jeg mærker et par hænder, der løfter mig op. 

Det får mig til at tænke på dengang Marcus og jeg dansede. Jeg danser selvfølgelig bare videre og opdager, at det faktisk er Frederik jeg danser med. Jeg skynder mig at stoppe og går hen og slukker for musikken, "hvad laver du?" spørger jeg ham, "altså jeg bliver jo nødt til at lære dansen, hvis vi skal optræde med den" svare han, "okay fint. Men så se godt efter" jeg går trinene efter step by step og det går virkelig godt, samt er kemien mellem Frederik og jeg også begyndt at blive god.

Efter godt nogle timer, har Frederik lært dansen, "er du klar til at prøve med musik, uden stop?" jeg kigger over mod Frederik, "klart" svare han og jeg går over og tænder for musikken.

Marcus synsvinkel

Vi sidder over hos Rune og hans familie. Det er virkelig hyggeligt og vi får da også spillet noget fifa, men jeg har hele tiden Sofia i tankerne. Jeg ved godt, at hun bedst kan lide at træne alene, så elsker jeg bare at se hende danse, så da vi sidder ved borde, lige efter vi har spist sandwich, griber jeg chancen, "Mor kan jeg ikke overraske Sofia henne i dansestudiet, jeg vil så gerne se hende danse?" jeg laver de bedste hundeøjne jeg kan mod mor og som den mor hun nu engang er, kan hun selvfølgelig ikke sige nej til dem, "selvfølgelig skat, jeg kan godt køre dig, for vi skal alligevel ud og handle til aftensmad Rikke og jeg" (Rikke er Runes kone" jeg smiler, rejser mig fra bordet og går ud i entreen, for at tage sko og jakke på.

Vi er næsten henne ved dansestudiet, og jeg glæder mig sådan til at overraske hende. Især efter den måde hun sagde farvel til mig i dag, inden hun tog bussen. "Tusind tak for turen mor" jeg giver mor et kram og går ud af bilen, "jeg ringer når vi begynder at lave mad, så Sofia kan nå og gå i bad" siger hun hurtigt inden jeg lukker døren og hun køre væk.

Det er vildt koldt udenfor, så jeg skynder mig at gå ind i dansestudiet, for at finde der hvor hun plejer at danse. Jeg lister stille hen imod døren, og da jeg høre noget musik spille, åbner jeg forsigtigt døren, og der ser jeg hende danse......men ikke alene, hun danser med en dreng, og de danser virkelig smukt sammen......men også rigtig tæt.

Jeg bliver en smule ked af det, da jeg ser hvor perfekte de ser ud sammen, og det ser virkelig også ud som om de nyder hinandens selvskab. Jeg får flere gange øjenkontakt med drengen hun danser med, men de danser bare videre.

Til sidst kan jeg ikke se på det mere. Sofia passer meget bedere med ham, end hun gør med mig, så jeg vælger at gå, lige inden musikken stopper.

Sofia's synsvinkel

Jeg lever mig virkelig ind i dansen, og det gør Frederik vidst også, for det går virkelig godt og dansen bliver udført lige som jeg vil have den. Vi når til det sidste trin og lige inden sangen slutter høre jeg en dør smække, jeg skynder mig at kigge derover, "hvem var det?" Frederik tager en tår af hans vandflaske, "Frederik hvem var det?" han kigger på mig, "en eller anden dreng med en lille knold...han så ud til at kende dig" svare han og jeg ved med det samme hvem personen er.

Marcus.