Players want it too

Fortæl...

Skole dagene efter mit besøg på hospitalet havde jeg prøvet at undgå Cameron så meget som overhovedet muligt. Jeg vidste at han havde gjort noget som ikke engang Nash kunne tilgive ham for... så måtte det også være slemt. Der var ikke noget jeg mere havde lyst til end bare at gå over til Cameron og konfrontere ham, men Nash havde fortalt mig at Cameron var farlig og at jeg derfor ikke skulle komme tæt på ham. Jeg mente ikke at Cameron var særlig farlig, Nash er jo også meget paranoid og altså hvad det Cameron, hvad fanden kan cameron gøre?!

Efter skole tog jeg hjem til Nash. Han var blevet udskrevet af hospitalet 2 dage siden og var klar til at komme tilbage til skolen efter weekenden. Det var nok mest fordi at jeg ville spørge ham indtil det med Cameron. Det første jeg så da døren blev lukket op var en doven nash. Jeg trådte ind og hilste på far... rektor

Alt for tideligt Friends, alt for tideligt...

"hey kels" sagde Nash træt. Jeg smilede til ham og gik ind i stuen. "klar til at komme i skole igen" sagde jeg med akavet undertone. "kelsey, jeg ved godt at det ikke er derfor du kom" sagde han irriteret. Jeg sukkede og spurgte ham om hvad cameron havde gjort som var så slemt. "det lige meget hvad han gjorde kelsey, men han er meget farlig" svarede han "så lov mig at du holder dig væk fra ham!" Sagde han igen og hævede stemmen. "kan du ikke bare fortælle mig det!" sagde jeg vredt. "nej.." svarede nash. "kom nu!" sagde jeg i håb om at han ville overgive sig. "NEJ, KELSEY!" råbte nash så højt at hele Rusland kunne høre ham. Jeg kunne mærke tårerne presse på. Jeg havde aldrig set ham sådan før. "fint" sagde lavt og løb ud af huset. Da jeg var kommet et stykke væk fra huset mærkede en kold væske ramme min hud, det begyndte snart at regne meget voldsomt. Jeg begyndte at gå videre da jeg spottede et hus, Cameron's hus. jeg løb op til hoveddøren i håb om at nogen Cameron var villig til at fortælle mig hvad der skete, men lige da jeg skulle til at banke på blev døren åbnet op. "der er vist en der har travlt" sagde cameron med et smørret smil på læben. Jeg kiggede mig over skulderen og så nash ståå ude i regnen med pyjamas på. Han kiggede
på os og så helt ødelagt, vred og såret ud. Nu havde jeg for alvorg dårlig samvittighed selvom det godt nok er hans egen skyld. "hey cam... skal du noget iaften?" sagde jeg og fortrød ligefeter. "jeg var på vej ud" svarede han med en selvglad undetone. "men jeg kan altid aflyse"fortsatte han. "virkelig?" sagde jeg forpustet og trådte uindbudt ind i huset. "Alt for dig babe" svarede han. jeg smækkede døren efter mig og idet sekund døren sagde "SMÆK" brød jeg ud i tårer.

// håber stadig at i vil læse den selvom det er ca. 30år siden jeg sidst langede op😅//