Players want it too

Florida - del 1

Kelsey's synsvinkel

Mig og Mahogany face timede vores pakning. Det var længe siden vi sidst havde været sammen uden for skolen, så jeg kunne jo ikke andet end at glæde mig til den her ferie. Mig, Mahogany, Nash, Aaron og Taylor skulle til Florida i weekenden. Vi skulle bo i Aarons forældres gigantiske sommerhus ved stranden. Cameron skulle også med, men siden at Nash havde det så ubehageligt i hans selskab blev Cameron hjemme. Af en eller anden grund er Nash mere sur og frustreret over de ting Cameron sagde end jeg er, jeg er måske endda ligeglad... sådan er Cameron bare og det har jeg og alle andre åbenbart undtagen Nash vidst, og desuden var Cameron fuld så han tænkte nok ikke klart.

"skal vi tage de matchende badedragter med? " spurgte Mahogany. "for vi ikke mærkelige Tan mærker? " svarede jeg og udstød et lille grin. Mahogany grinte med og ca. en time senere var vi færdige.

Dagen efter blev jeg vækket af min lorte alarm, en støjende bippende lyd der fik hele min krop til at . Jeg tog min tlf. i hånden og så at jeg havde fået utællelige beskeder fra Cameron, beskeder hvor han undskylder og i hvert fald prøver at forklare hvorfor han sagde hvad han sagde. Det faktisk sjovt så ynkelig han lyder gennem beskederne og den magt og selvsikkerhed han altid udviste kunne på ingen måde ses.

"Det fint" svarer jeg koldt. Nu hvor Cameron har været s kold og følelsesløs over for mig i alle de år var det min tur til sørge for at han får en ordentlig dosis af sin egen medicin. Jeg gik hen til mit makeup hvor jeg havde lagt det tøj jeg skule have på i dag. Jeg elskede stemningen i lufthavnen og i flyet, men det er første gang jeg rejser alene som min egen værge, og hvem ved måske er jeg en af de mennesker der for alt, alt for meget rejse stress. Da klokken var ca. 03.30 ankom den Uber jeg havde bestilt som skule køre mig til lufthavnen. Da jeg kørte forbi Camerons hus fik jeg faktisk en smule ond af ham. Det har var faktisk drengenes årlige tur til Florida og jeg fik den følelse af det min skyld Cameron ikke kommer til Florida i år. i lufthavnen gik alting som smurt lige bort set fra at vores fly var forsinket en time. Vi var de sidste til at gå ombord på flyet, men damen der tjekkede pas og flybillet så irriteret på os. "har vi en Cameron Dallas her? " sagde hun med en overraskende blid stemme. Vi kiggede alle på hinanden med et undrende blik. "jeg er lige her" sagde en bekendt stemme bag os. Vi kiggede tilbage og der stod han. Cameron Dallas, drengen som tydelig ikke gav så let op. Drengen som tydelig vis ikke fandt sig at blive valgt fra. Vi stivnede alle sammen undtagen slevfølgelig Cameron. Han gik hen til Nash og lænede sig frem til hans øre. "bros before hoes" sagde han og gik ombord på flyet.