Players want it too

Florida - del 4

Kelsey's synsvinkel

Camerons strandhus var lidt mindre end Aarons forældres, men lige så flot. Der lå nogle tallerkner i vasken og et par øldåser stod tomme sofa på bordet.

Han signalerede at jeg skulle sætte mig i sofaen. "er du tørstig? " spurgte han. Jeg tog min tlf op ad lommen og kiggede på klokken. "Du har 50min til at fortælle mig hvad der skete hvis du altså mener at Nash lyver" han satte sig på bordet over for mig og begyndte at tale.

"altså det er ikke fordi Nash ligefrem løg... " sagde han. "nå så er vi vist færdige her" svarede jeg og rejste mig op.

Cameron tog fat i min hånd og trak mig ned og sidde igen. "Nash var altid i godt humør så nogle drenge fra college udfordrede mig til at gøre ham sur" fortsatte han.

"Jeg vidste at hvis jeg skulle have Nash i dårlig humør skulle jeg sige noget stødende om dig, jeg vidste bare ikke at Nash ville reagere så voldsomt på det... " afsluttede han.

"Nash er min bedste ven... " sagde han igen. Jeg kiggede Cameron i øjnene. Jeg tror faktisk at han for første gang var ked af sin opførsel. Jeg begyndte han høre noget støde mod huset og det samme gjorde Cameron. Vi gik begge hen til vinduet og så at nogle tykke grene fra et træ ramte huset på grund af blæsten. Få minutter efter begyndte det ar voldsomt regne igen.

Min tlf. begyndte at ringe, jeg så det var Mahogany og svarede. "hvor er du!?!" spurgte hun panisk. Jeg kiggede på Cameron og så væk igen. "det lige meget" svarede jeg. "okay, men hvor end du er så bliv indenfor der kommer en kraftig storm" advarede hun mig. Jeg nåede ikke at svare inden signalet gik. Jeg begyndte at gå mod døren, jeg skal fandme ikke være fanget her med Cameron og desuden varer stormvejr som de altid 30år?!

"Kelsey hvad fanden tror du, du har gang i! " sagde han aggressivt og blokerede døren. Jeg vendte mig om og begyndte at gå mod bagdøren som jeg aldrig fandt. Jeg gav til sidst op om surmulede. "okay... jeg bliver, men kun indtil stormen er forbi" sagde jeg bestemt. "og by the way Cameron, så har jeg ikke tilgivet dig" afsluttede jeg. Jeg gik hurtigt ud af rummet før Cameron nåede at svare.

Jeg kiggede mig omkring og var endda så heldig at finde en bh. Typisk. Jeg begyndte at tænke på noget, hvordan kunne jeg være så irriteret på Camerons personlighed da Nash er var ligeså slem som ham?

Jeg gik ned i stuen og fik øje på Cameron sidde og kigge ned i noget. Jeg listede over til ham idet han så mig skyndte han sig at tage hvad end han kiggede på ned i lommen. Han havde et seriøst ansigtsudtryk. Jeg satte mig ved siden af ham uden at sige noget. Jeg undlod at spørge til tingen.

"Cameron... er Nash ligesom dig? " spurgte jeg direkte. Det var måske lidt groft sagt, men jeg er ikke ude på meget andet end svaret. " hvad mener du? " spurgte han forvirret. "er Nash også ... du ved... en player? " sagde jeg blidt. "tror du da, jeg er født sådan her? "  Sagde han sarkastisk. "hvad mener du? " spurgte jeg forvirret. "du skulle bare vide" svarede han og kiggede på sine hende som hvilede på han skød. "han plejede at være på hele tiden, han var i bukserne på næsten hvert piger vi gik forbi" sagde han med et lille smil på læben. "hvad skete der? " spurgte jeg. "det sædvanlige, han var ikke altid så forsigtig... " svarede han. "hvad fanden er du siger Cameron?".

Havde Nash virkelig gjort en pige gravid?