No worries...

682 20 0
                                    


Kelsey's synsvinkel

"Maden var lækker!" Siger rektor med et smil på læben da vi er færdige med at spise. Jeg nikker taknemmelig og begynder at rydde bordet af sammen med Nash.

"Nå?" Siger jeg ude i køkkenet. "Nå, hvad?" Svarer Nash flabet.

Ekfljfbekdl!!!!!

"Jeg siger det ikke!" Hvisker han aggressivt. "Okay... siger jeg det..." siger jeg og går id indpode stuen hvor mor og rektor sidder og snakker. Nas står i dørkammen og ligger advarende på mig. Mit hjerte slår hurtigere end lynet nu. "Tak for mad, vi må nok se at komme hjem
Nu!" Siger rektor og smiler til mor. Mor smiler smigret tilbage og tankerne suser gennem hovedet. "Jah!" Råber Nash begejstret i baggrunden og tager hurtigt sit overtøj på.

"Vent!" Råber jeg da skal til at gå ud. "Jeg vil gerne lige sige noget!" Siger jeg med en rystende stemme. Nash's værtrækning bliver hurtigere og nu kigger han ikke surt, men såret på mig. "Altså... det fordi... nash har en søn" siger jeg men hvisker det sidste. "Hvad er det siger skat?" Spørger mor og ager mig. "Nash har en søn..." svarer jeg og utallelige tårer falder fra mine øjne. Både mor og rektor kigger chokeret på Nash. "Hvornår? Hvordan? Hvem?" Mumler mor og rektor. Nash skal til at aggressivt fat i dørhåndtaget men rektor blokere. Nash sukker og begynder derefter også at græde en smule. Siden at rektor stadig er målløs rykker mor tættere på ham og giver et kram. "Det skal nok gå..." hvisker hun i hans øre lige akkurat så højt så vi andre kan høre det.

Da alle inklusivt mig selv er faldet lidt ned sætter vi os i sofaen. Vi kigger alle forventningsfuldt på Nash. Han sukker og begynder st snakke. "Det var for ca. 2år siden, i Florida..." han fortæller hele historien. Han fortæller også at hans søn hedder Leo og at Melanie truede ham. Mor og rektor er selvfølgelig meget skuffede over at han først fortæller om det 2år efter, men også opsat på at finde ud af det i forhold til Leo. Det sidste de mener at Leo skal vokse op med kun Melanie.

"Hvad med hendes forældre, ved de slet ikke noget?" Spørger mor. "Altså... det ved jeg faktisk ikke..." svarer bash og rynker brynene. "Okay... vi finder en måde at kontakte dem på, så vi alle kan snakke om det" Nash nikker og og rejser sig op. Lidt efter gjorde rektor det samme. Han snakkede lidt med mor før han gik hen og tog sko og jakke på.

"Vi ses..." vinker jeg.

Jeg lukker døren vender mig og læner mig op ad den. Mor står med et skuffede blik foran mig. Det bliver hurtigt til et såret blik og hun falder  grædende ned på gulvet. Jeg sætter mig hurtigt ved soden af hende og trøster. "Det okay, mor..." siger jeg uden at mene det.

***

jeg vågner med et sæt. Jeg kan ikke helt finde ud af om jeg fortalte mor og rektor om Nash eller om det bare var en drøm. Jeg træder ud af min seng og det kolde gulv giver stød gennem hele kroppen. Jeg går mod toilettet, men loge da jeg træder ud af værelset kan jeg høre småsnakken ned fra køkkenet af. Jeg vælger at gå ned og tjekke det ud. Rektor sidder og snakker i telefon mens mor kigger forventningsfuldt på ham. Han nikker og mor ånder lettet op. Kort efter lægger han på og tager sin pc frem. Jeg træder et skridt op igen da hele trappen knirker. De kigger op og kan ikke helt se mig. Jeg løber op på værelset igen og smækker døren efter mig. Jeg begynder at rode rundt i mit skab og finder en grå hoodie med et par matchende sweat pants. Jeg føler ikke rigtig for at gøre noget ud af mig selv, ikke idag. Jeg binder mit glattede hår og i en messy hestehale. Lige akkurat da jeg er færdig bliver døren åbnet op. 

Jeg kigger irriteret på mor som har rektor loge i hælene. "Bank på!" Hæver jeg stemmen irriteret. Mor ruller med øjnene og træder til side så rektor bliver afsløret lidt mere. "Vi rejser til Florida i aften og vi kunne godt tænke os at dig og Nash bor sammen til vi kommer tilbage" siger hun strengt. "NO WAY! Nash hader mig!?" Råber jeg. "Jamen du kan da ikke være her helt alene?" Kommentere rektor uskyldigt. "Jeg bliver snart 18?!" Råber jeg. "Og indtil da er du 17!" Svarer mor hårdt igen. Hun vender sig om og skal til at gå. "Mor!" Råber jeg for at få hendes opmærksomhed. "Jeg gider virkelig ikke skændes, kelsey!" Siger hun og vender sig. "Jeg har en veninde som jeg kan være hos!" Siger jeg begejstret. "Var du ikke uvenner med mahogany?" Siger hun bitchy. Mor. Er. Den. Største. Bitch. Jeg. Nogensinde. Har. Mødt.
"Jeg har andre venner..." siger pinlig berørt. Hun kigger opgivede på rektor. "Går hun på skolen?" Spørger mor. Jeg nikker. Rektor kigger forvirret på mig. "Det vel ikke hende latino-pigen?" Spørger rektor forvirret. "Jo, det er det faktisk?" Svarer jeg flabet. "Hun er jo lige startet på skolen?" Siger han nedladende. "Kunne det ikke være en god måde at lære hinanden at kende på? En sleepover!" Siger jeg og smiler falskt. Mor sukker. "Jo..." svarer hun opgivende.

Sry for at ikke fik er kap igår.

Men her er det!

nr. 11 i teenage fiktion! Sidst jeg tjekkede var vi på en nr. 30?!

Steeem så vi kan komme længere op!

og husk at dele og kommenter jeres meninger!

Players want it tooWhere stories live. Discover now