Players want it too

Fake feelings?

Cameron's synsvinkel

At ignorere kelsey er det hårdeste jeg har gjort i lang tid. Jeg har altid lyst til at være omkring hende. Jeg har altid lyst til at kysse og kramme hende og bare i det hele taget være sammen med hende. Jeg har ingen planer om at fortælle nogen om hvad der skete. Hvis Nash finder ud af hvad der skete kommer han sikkert til at halshugge mig. Eller måske nøjes han med at skære alle mine arme og ben af? Nah... så ville jeg nok hellere blive halshugget. Men jeg kan umuligt undvære kelsey. Jeg må tage mig sammen, fokusere på at have sex med hende før at andet. Måske vil det berolige mine tanker. Jeg kan umuligt have følelser for hende. Hun er ikke min type. Sikkert jomfru? Og Nash's lillesøster... det vil være underligt hvis vi kommer sammen.

Kelsey's synsvinkel

Jeg klatrer med besvær op ad slyngplanterne som fører til Isabels værelse. Da jeg er nået banker jeg stille på ruden og hun åbner. Hun hjælper mig ind og lige da jeg er kommet fyrer hun mig den hårdeste lussing. "Du gjorde mig bekymret!" Hvisker hun aggresivt. "Undskyld..." mumler jeg og smider kjolen. Jeg kryber under dynen oh Isabel kigger med store øjne på mig. "Såh?" Spørger hun nysgerrigt. Jeg sukker dybt og er i tvivl om hvorvidt jeg skal fortælle om hele aftenen. På den ene side har hun sider oppe og vente på mig, men på den anden side tror jeg heller ikke at Cameron fortæller nogen om det og jeg vil helst ikke være alt for falsk. Jeg stoler godt nok stadig ikke på ham, men jeg ved at han har et hjerte og at han har tanker og følelser. Jeg ved nu at han kan elske og at han kan hade. Han har heldigvis også evnen til at fortryde selvom den ikke ændre særlig meget noget.

Jeg bør virkelig ikke føle eller rænke det her, men jeg er faktisk glad for at han tog mig med ind i værelset og ikke lod mig komme ud. Jeg er glad for at han undskyldte og faktisk vidste at hvad han havde gjort i løbet af årene havde været hårdt for mig. Jeg er glad for at vi krammede og han kyssede mig.  Det var helt uskyldigt og blidt. Jeg vidste ikke at Cameron kunne være på den måde, men han har virkelig positivt overrasket mig. Jeg glæder mig oven i købet til at komme i skole. Jeg glæder mig til at se hans bløde læber og muskuløse fysik. Hans brune øjne og bløde hår...

"Kelsey!" Hvisker Isabel hvilket gør at jeg kommer tilbage til
Virkeligheden.

Wow? Hvad fanden er det jeg har gang i... Cameron kan ikke føle og jeg er på ingen måde tiltrukket af ham.... tror jeg?

"Cameron ignorerede mig hele aftnen, så jeg gik festen og fik noget pizza i stedet" lyver jeg. Jeg ville aldrig gå fra Isabel, men løgnen er vel bedre end sandheden. Desuden er sandheden alligevel sikkert glemt meget snart.

"Virkelig kelsey?! Uden mig!" Brokker hun sig, men alligevel på en forstående måde. "Undskyld, jeg havde det bare virkelig hårdt med at Cameron ignorerede mig..." kontratere mig. Det er sandt! Jeg kan ikke lide når nogen som helst ignorere mig. Det er uhøfligt og for mig til at føle mig værdiløs. Isabel sukker. "Han er ikke god for dig kelsey..." siger hun stille og kigger ned i sine hænder. Jeg har utrolig ondt af hende. Hun var offer for en player som hun faktisk var forelsket i. "Skal vi Tjekke om din abuela er vågen til at lave churros?" Spørger jeg hvilket gør at hun for et smil på læben. Hun nikker og sammen går vi ned i køkkenet. Et uvant syn rammer os begge. Hele Isabels famile samlet om spisebordet. Gør hvad de spiser? Churros.... "ikke også jer..." siger abuela sørgmodigt. Det er vist ikke en god dag for familen Gonzalez...

Ikke så langt, i know, men det virkede bare som er godt tidspunkt at slutte dette kapitel...

Jeg er fkn spændt på hvad der skal ske, selvom jeg bestemmer det!😂

Håber i nyder Marathonet indtil videre og håber ikke at i er trætte af denne her lorte bog...

Husk at stem, del og kommenter!❤️

Adiós!