Den 26 årig Alicia Fields lever et liv i ensomhed. Hendes liv begynder ikke at give nogen mening for hende længere. Og hun bruger hendes hverdag på at arbejde, feste og engangsknald og når hun så er derhjemme så fyldes hun med ensomhed.
Men alt det...
Fredag eftermiddag valgte jeg at tage på hospitalet for at besøge kvinden som forblødte. Jeg skulle på arbejde senere i aften og jeg havde brugt det meste af dagen idag på at sove, jeg kom ret sent hjem fordi tøsen skulle på hospitalet, jeg kendte hende overhovedet ikke, ikke engang hendes navn, men det var mig som reddede hendes liv, jeg følte at hun skulle vide det og jeg ville også se og høre om hvordan hun havde det.
Lægerne huskede mig fra i nat og de lukkede mig venligt ind til kvinden selvom vi overhovedet ikke kendte hinanden, men hvis jeg nu ønskede hende død, så havde jeg jo i første omgang jo ikke valgt at redde hende. Jeg listede forsigtigt ind til lokalet og lukkede døren, der var heldigvis ikke andre patienter herinde.
Kvinden drejede sit hovede mod mig, hun gav ikke som sådan noget udtryk, men hun var sikkert træt. "Hvem er du?" Spurgte hun. "Kvinden som reddede dit liv." Svarede jeg med et mildt smil. "Jeg undrede mig også om hvordan jeg var havnet her... jeg huskede den her fyr som var klædt helt sort! Han overgreb mig, seksuelt... jeg huskede at jeg følte mig helt drænet og jeg kunne ikke gøre andet end at råbe efter hjælp." "Jeg hørte det heldigvis, jeg var lige i nærheden." Afbrød jeg hende, kvinden nikkede. "Det var heldigt, ellers havde jeg sikkert ikke overlevet." "Det havde du ikke, manden tømte dig for blod, du ved... som en vampyr." Kvinden mig gav et løftet øjenbryn, jeg syntes også selv at det var underligt. "Mit navn er forresten Alicia." Sagde jeg så for at skifte emne, jeg traskede hen til hende og gav hende pænt hånden som en hilsen. "Judy... Judy Allen." "Hyggeligt at møde dig Judy Allen." Sagde jeg med et smil, Judy smilede tilbage. "Jeg undrer mig over hvor han blev af?" "Jeg ved det ikke, jeg gemte mig ved en container for at tænke hvad jeg skulle gøre, men da manden følte at han var færdig med dig, smed han dig på jorden og løb væk. Jeg skyndte mig at få dig på hospitalet, du overlevede lige og lige." Sagde jeg da jeg havde sat mig ned på en stol. "Tror du at han er en vampyr?" Spurgte Judy undrende. "Tror du på at vampyr eksistere?" Spurgte jeg undrende. "Næææ, det er ret overnaturligt." "Jeg tror bare at han rendte rundt og legede vampyr fordi han er en psykopat! man kan nemlig købe sådan nogle vampyr tænder som kan trænge igennem huden." "Det burde ikke være lovligt eller sælgbart!" Sagde hun. "Tja, det er ligesom våben, men jeg tror heller ikke at det er lovligt, altså at dræbe andre mennesker med dem." Svarede jeg.
"Jeg er glad for at du kom forbi Alicia, jeg kan lide dig og jeg havde også tænkt længe over nu hvordan jeg var havnet her, og nu ved jeg det." "Det var det jeg tænkte." Svarede jeg.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
På en fredag aften var der altid gang i den på diskoteket. Jeg havde haft en hård uge i sidste uge og i den her, men jeg havde det helt fint nu og i den anledning havde jeg taget den røde sexede kjole på for at få noget opmærksomhed. Jeg sad på en af toiletterne igen og ventede på endnu en fremmed mand. Han var heldigvis noget yngre, måske i tredverne og nu hvor jeg alligevel ventede, tissede jeg imens jeg røg en cigaret. Jeg hørte en dør åbne sig og jeg tænkte at det var ham, jeg slukkede hurtigt smøgen på mit bare ben og udgav et lille støn af smerte, jeg havde min lille taske med og smed smøgen deri. Man måtte ikke ryge indenfor overhovedet, men jeg gjorde det i smug og ingen ville opdage det da der jo ikke var kameraer på toiletterne.
