Orange Sommerfugle 1-3

1

At trække mig selv op af sengen var blevet sværere i vintermånederne, Idet jeg strakte en arm op over dynen, hviskede min krop forsigtigt til mig, at det måske var bedst at forblive under den varme, omfavnende barriere, som dynen og min egen kropsvarme havde skabt. Lysegrå mørklægningsgardiner dækkede det store vindue på værelsets venstre side og holdte den mørke vinter regn på afstand. Det var en lørdag midt i februar måned, og foråret kunne ikke helt bestemme sig for om det var klar til at møde verden, på samme måde som jeg ikke helt kunne beslutte mig for at starte dagen.

Foråret havde tittet frem to gange henover de sidste fjorten dage, men så hurtigt som det havde reklameret sin ankomst med gule forårsblomster der skød op i solens sårbare stråler, havde det fortrudt sin ankomst og kun efterladt os med et tomrum af nattefrost og en visen underskov.

Sådan ville det fortsætte frem til lidt inde i marts, tænkte jeg, sådan var det hvert år, men alligevel kom man altid til at skifte de kluntede vinterjakker ud med nyindkøbte overfrakker for tidligt. Det handlede nok ligeså meget om at man ikke gad vinteren længere, og håbede på at det måske ville gå hurtige med at få varmen tilbage hvis man nu bare lod som om den allerede var der. Det var ret fjollet, men jeg forstod dem godt alligevel, tænkte jeg, det havde også været en virkelig kedelig vinter. Der havde været massere af sne, men intet af den slags der blev liggende, kun den slags der faldt fra grå skyer i store våde fnug som smeltede ved første kontakt med en overflade.

Dem der valgte vinter som deres ynglings årstid måtte enten lyve for sig selv eller virkelig være af nostalgisk natur, deres begrundelse var altid en beskrivelse af de vinterdage med flot snedække, den slags der lyser alt op og absorberer enhver uønsket lyd, de dage hvor kulden kun lige lader sneen ligge men samtidig fylder lungerne på en frisk men ikke skarp måde, de dage hvor ens læber ikke sprækker og solen står frem i fuld facon uden en eneste sky i vejen. Det var for romantisk til mig, for de dage var der ikke mange af, men der var rigtig mange af dem der borede kulden ind i marven og som morgendug først forsvandt når solens stråler atter ramte kroppen igen en måneds tid senere.

Jeg var mere til forår, men ligenu ville jeg faktisk ønske vinteren kunne fortsætte i sit omfavnende mørke. Jeg havde ikke brug for lyset endnu, for med lys kommer livet tilbage og jeg havde ikke lyst til at starte mit liv igen. Jeg havde lyst til at ligge og rådne op til nogen af mine naboer bemærkede lugten.

Da den adrenalin indgydende alarm fra min mobil startede for femte gang og igen brød mørket ved at bade rummet i et skarpt blåt lyd fra min hjemmeskærm. Dette lys blev akkompagneret med en aggressiv guitarmelodi, der udgav sig for at være idyllisk, vidste jeg at jeg ikke havde mere tid til at lægge ogrådne i. Med et indre suk, rejste jeg mig fra sengen hurtigt og kraftfuldt som får ikke at lade min krop nå at kæmpe imod, lod dynen falde tilbage og stod der nøgen ansigt til ansigt med den kolde, ubarmhjertige virkelighed. Som en hver anden morgen fandt jeg i mørket tøj frem og gled i det, haltede ud i køkkenet og begyndte mine morgenritualer.

Jeg var egentlig ret glad for morgener, det var her dagen havde allermest struktur og jeg fandt ro i struktur. Jeg vidste hvor længe det tog mig at lave morgenmad, spise den, rydde op efter mig selv og ellers være klar til at nå ud af døren i præsentabel tid. I kollegiets fælleskøkken var der ikke andre, det var jeg taknemmelig for, for jeg gad ikke høre på deres endeløse kommentarer om min morgenmad. "hvorfor skal det altid være så pænt? kan du ikke bare spise en hurtig portion havregryn som os andre? Hvordan har du nogen penge efter sådan en morgenmad?" Tildels havde de ret, jeg gik meget op i min morgenmad tænkte jeg. Den var altid det samme; 3 æg lavet til røræg, stegt i tilbageværende fedt fra 2 skiver bacon der kun var stegt nok til at være sprødt i kanterne og forhøjningerne, på æggene kom jeg massere peber og salt i og lidt ketchup på toppen. Bagefter spiste jeg hvad jeg så som min morgenmads dessert, en 4-5 skeer græsk yoghurt med lidt granola, 2 kiwier en halv banan og en lille håndfuld cashew. Hvis jeg ville være sød ved mig selv dryssede jeg også lidt vanilje sukker ud over toppen. Ved siden af dette drak jeg en kop english breakfast te med honning fra mine forældres bistader og minimælk, samt et stort glas vand.