Marcus eller Martinus

Kapitel 1

Mit navn er Alisha, jeg er 14 år, går i 8.B og bor i Danmark med min mor og far. Så ja, jeg er enebarn som du nok har regnet ud. Jeg er den største fan af Marcus og Martinus i hele universet, så uendeligt som det jo er. Jeg ville ønske at vi kunne flytte til Norge, men NEJ siger min mor og far hele tiden i kor.

Jeg var lige vågnet kl. 06:50 og skulle til at gøre mig klar til skole, men jeg orker det ikke for jeg er IKKE et morgenmenneske, men jeg elsker at gå i skole. Endelig får jeg mig selv tvunget ud af sengen og får tøj på. I dag blev det et par sorte jeans med huller i og en grå hættetrøje med Marcus og Martinus på. Jeg lagde et neutralt makeup look, satte mit hår op i en fransk fletning til "messy" knold, og gik så nedenunder og fik morgenmad som plejer at bestå af havregryn og mælk. Tog sko på, pakkede min taske og så cyklede jeg bare til skolen.

Jeg stillede min cykel ved det lille og rustne cykelstativ og gik så ind i min klasse hvor drengene løb rundt alle steder og pigerne spillede modeller overfor dem. Det ringede ind og vores lære kom ind. Alle farede rundt for at finde deres pladser. Jeg elsker jo skolen, og den går altid hurtigt hvis jeg altså ikke bliver nedtrykt af nogle i løbet af dagen.

Da jeg kom hjem og havde taget mine sko og min jakke af gik jeg ind i stuen hvor min mor og far stod og kiggede ned i det kedelige grå tæppegulv. "Vi bliver nød til at fortælle dig noget.." Begyndte min mor.

Der gik lang tid hvor de bare var tavse og kiggede ned i det kedelige og grå tæppegulv. "Vi skal skilles..." Afbrød min far stilheden. Der begyndte at trille nogle tårer ned Af mine kinder. Min mor fortsatte. "Jeg rejser til Norge hvor min side af familien bor, og far bliver boende her i Danmark ved hans side af familien, men sælger huset og flytter over i en lille lejlighed.." Jeg havde slet ikke opdaget at mine tårer bare vældede ud ag mig før min mor var færdig med at snakke. Jeg græd og græd. Hvorfor skulle min mor og far skilles? Det kunne jeg jo svare mig selv på. De elsker bare ikke hinanden lige meget som de gjorde før. Alt begyndte at blive sort og jeg besvimede og faldt ned på gulvet med et hårdt BUM. Da jeg vågnede igen lå jeg i sofaen med min mor og far der snakkede lavt til hinanden. Det var helt sløret for mine øjne, men der var dog en ting som jeg så klart. Der var en bestemt farve rundt om min mor og far. Jeg begyndte at gispe lidt og kiggede mig rundt omkring i stuen, og jeg så nogle underlige hvide nærmest gennemsigtige væsener komme tættere på mig. Var det hel en drøm? Jeg nev mig i armen, men måske lidt for hårdt for der begyndte at trille et par tårer ned af mine kinder og jeg gav et lille snøft mener jeg selv. Men det var det åbenbart ikke for min mor og far kunne høre det og vendte sig om mod mig. "Kan vi gøre noget for dig eller hjælpe dig?" Spurgte min mor. Jeg rystede på hovedet. "Jeg vil bare op på mit værelse, og tænke over alle de t..t..ting der har været lige nu" Sagde jeg til min mor, men det var også nævnt til min far. Jeg gik op på mit værelse, satte mig i min seng, pakkede min dyne omkring mig og begyndte at tænke over farverne som var omkring mor og far, de underlige hvide nærmest gennemsigtige væsener som ville tæt på mig og selvfølgelig det valg jeg skulle vælge.

Jeg tænkte og tænkte på de farver jeg havde set omkring min mor og far. Hvorfor så jeg farverne og hvad betyder de? Men var jeg i det hele taget bare blevet skør, eller hvad var det der var i gang med at ske med mig? Jeg begyndte at søge på 'Google' 'Farver omkring mennesker' Aura kom der først op på min computerskærm. Aura.. Aura.. Hvad er det? Jeg klikkede ind på siden og begyndte at læse. 'En aura er en som er omkring mennesker, den viser om man måske skal dø.. Fx gul betyder smerte' Jeg gispede. Det var den farve jeg havde set omkring både min mor, men også min far. Hvad var det der gjorde ondt indeni dem? Var det at jeg skulle vælge mellem dem og de var bange for at jeg ville vælge dem fra, eller.. Hvad var det der gjorde så ondt at de havde smerte i deres hjerte? Jeg tror jeg vidste hvilke mærkelige næsten gennemsigtige væsener der var omkring min mor, far og mig, nemlig engle der ville hjælpe eller advare mig. Jeg kiggede mig om og kunne ikke se dem mere, som om min evne var helt forsvundet. Pludselig sad en ved side af mig, og jeg kunne føle at den ville hjælpe mig med at træffe valget om hvem jeg skulle vælge. Jeg begyndte at tænke.. Hvis jeg blev ved min far i Danmark, flytter ind i en lille lejlighed har jeg min fars side af familien og mine venner tæt omkring mig, men jeg vil kun kunne komme til nat se min mor og hendes familie 1-2 gange om året og jeg mister chancen for at blive kærester og gift med Martinus. Men hvis jeg nu flytter med min mor til Norge og bo i et stort hus og min mors side af familien tæt omkring mig, og så kunne jeg få chancen for at blive kærester med Martinus, som jeg elsker af hele mit hjerte, men jeg kommer jo også kun til at se min far og hans del af familien 1-2 gange om året, og nok kun 1 gang om året med min eller bedste og tætteste venner og veninder. Jeg havde tænkt mig om en sidste gang, og havde truffet et valg. Jeg gik ned i stuen.