Smerten vil altid sidde i mig, jeg er bange for at møde ham, på gaden snakker ikke med nogen om denne hændelse,mere og Jaa det er jo fortid. Men dette betyder ikke at han, skal have Lov at slippe for det han har Ødelagt. Jeg er bliv Ødelagt helt inden i, jeg kan ikke tage imod, nogen komplimenter for nogen overhovedet. Jeg vil bare passe på mig, selv fordi jeg har ikke lysten,til at vise frygten i mine øjne eller i min krop. Han skal ikke havde lov og vise han har Ødelagt mit liv. Som han jo har, jeg kan ikke Ændre at voldtægten er sket jeg må bare lægge låg på,selv om dette gør alt for ondt kan jeg ikke gå med dette længere,jeg savner at være den glade pige, hvis jeg kigger tilbage ingen hændelsen skete, var jeg en meget usikker Person,men meget smilende og glad. Dette er tage fra mig,for altid frygten for at blive voldtaget,igen har jeg stadigvæk i mig den dag igen, jeg er bange for jeg ikke kan stole på nogen mænd overhovedet. Hvad ville de tænkt om mig? Hvis jeg Åbnet op for det hele, jeg kan ikke se nogen I øjnene mere jeg frygter hver dag, at dette vil ske igen, for der er så mange som hader mig, kan ikke forså jeg ikke bare må være mig selv, at jeg skal være den alle Andre ønsker, men hvorfor være en som man ikke vil være,jeg vil bar være mig selv igen men helt inden i mig, i min sjæl gemmer der sig en lille følsom ulykkelig pige..
Vi skal havde lov og være den vi er selvom vi har en fortid bag os som gør ondt og tænke på jeg bliver ikke den pige igen som alle kender desværre.
