Wolves

Kapitel 5

"Far, er det okay at jeg har en ven på besøg?" Råbte Clara inde i gangen. Hun var i gang med at tage sin frakke af. "Ja, det bare så fint." Råbte Mr. Miller fra stuen. Kayla trak skoene af. "Tager vi ind på dit værelse eller har du et bedre sted?" Hviskede hun uden at kigge på Clara. "Øhm, det ved jeg ikke helt- jeg tror måske vi kan tage ud i skoven hvis det er, eller garagen." Hviskede Clara tilbage. Kayla nikkede bare. Sammen gik de ovenpå. "Skal I ikke havde noget at spise?" Spurgte Mr. Miller. De standsede på trappen. "Øh..." Sagde Clara, Kayla gav tegn til at det var fint. "Nej tak, vi er ikke sultne." Sagde Clara. "Og... øh, vi laver lige nogle pigeting så- lad lig være med at forstyrre far, okay? Tak." Kayla viste en thumbs-up til Clara. Clara åbnede døren til sit værelse. "Det er ikke helt færdigt endnu." Sagde hun. Kayla nikkede, "Det okay." Sagde hun. Clara lukkede sin dør. Kayla satte sin taske på gulvet. Så rakte hun efter noget i tasken. Der var en pose jord, med blade og planter. En flaske vand, en lighter og en fjer. "Vent, skal vi sætte ild til mit hus?" Spurgte Clara, hendes øjne blev store af forbavselse. "Nej, selvfølgelig ikke! Det her er elementerne af naturen. Os ulve har sanser og kræfter du aldrig har kendt til. Ikke nok med vores forstærkede sanser, kan vi gøre så mange uendelige ting. Det skal bare lige sættes i gang, med alle elementerne. Vilde ulve kan mange flere ting end os, men vi kan stadig uendeligt mange ting. Desuden er det over fedt." Sagde Kayla. Clara nikkede. "Bare se her." Sagde Kayla, hun spredte jorden i en cirkel rundt om Clara. "Sæt dig ned." Sagde Kayla. Bladene og de andre planter fulgte med jorden. "Hold den her." Kayla rakte fjeren til Clara. Så hældte hun vandet på jordet. "Ej ad. Mit værelse bliver jo mega beskidt!" Sagde Clara surt. "Nej det gør ej!" Kayla rystede på hovedet. Hun klemte nærmest lighteren, en hurtig bevægelse, også var der ild i cirklen. Først var det rødt, men hurtigt ændrede det sig til blå, det blussede mere og mere. Clara gjorde store øjne. Hvad var det for noget der var ved at ske? "Slap af. Vi tester jo bare din forbindelse med naturen." Sagde Kayla. "Hvordan viste du-" Men Kayla stoppede hurtigt hendes snakken. "1. Du er anspændt. 2. Ilden blusser vildt meget. Slap af, den gør dig intet. Du er en ulv, husk det nu." Clara lukkede sine øjne, ilden blev roligere, mere kontrolleret. Men det varede ikke længe før ilden blussede i hendes hår. Eller, var hendes hår bare ild? Det vidste Kayla selv ikke engang. Clara åbnede øjnene, de var helt gule, lysende mere end ilden. Hun bemærkede intet. Kayla var allerede sprunget væk, hun var bange. Hun havde aldrig set noget lignende. Men dette var kun starten. Fjeren var blevet til en vind, det blæste i Claras værelse, mere end noget andet sted. Vandet fra jorden havde lavet en spiral rundt om Clara, den funklede. Fra cirklen voksede planter til alle sider. "Clara stop nu... din forbindelse... den..." Sagde Kayla, hun var bange men også imponeret. "HVORDAN STOPPER JEG DET?!" Råbte Clara. Hun begyndte at græde, men det gjorde det bare værre. "KONTROLLER DIG SELV!" Råbte Kayla tilbage. "Hvad laver i deroppe?" Hørte de en stemme fra nedenunder sige. Fodtrin op ad trappen gjorde alt værre og værre. "Han må ikke se dig sådan!" Hviskede Kayla stresset. Det var ikke en hel hvisken men stadig noget. Clara kunne ikke stoppe det. Det var som om at tiden var gået langsommere. Hun klemte sine øjne, det skulle ikke ske. Det her skete ikke. Det var falsk. DET VAR FALSK! Hun prøvede at bilde sig selv det ind. Det hele skulle bare være uægte. Er det her falskt?... Spurgte en lav stemme. Clara lukkede det ene øje op. Det hele var frossent. En lysende ulv hang over hovedet på hende. Du ved jo godt hvordan dette rod skal kontrolleres på... skat. Det er okay. Bare stop det. Du kan godt. Ulven fløj ind i Clara. Det var der det stoppede. Alting havde været ude af kontrol, men var det bare ikke mere. Det var bare stoppet. Det hele, alt. Han trådte ind, "Hvad sker der piger? Jeg hørte en masse larm herfra." Sagde han. Man kunne ikke se at der var sket noget derinde. Clara smilede bare. "Alt er fint." Sagde hun. "Ja okay.". "Hvad skete der?" Spurgte Kayla da Claras far var gået. "Jeg ved det ikke helt. Men... jeg følte noget..." Sagde hun. Kayla rystede på hovedet. "Det gik vel godt." Sagde Clara sarkastisk. "Vi gør altså ikke sådan noget her mere. Ikke i dit hjem." Grinte hun. Clara kiggede bare i gulvet. Hvem var den ulv?