Død

Frokost

Endnu engang havde hun taget min mad. Jeg fatter ikke hvorfor hun ikke bare tager sin egen med. Men det er ligemeget. Den her gang var det godt hun gjorde det. Det var hjemmelavet pomfritter og noget salat. Den fede so spiste selvfølgelig ikke salaten. Men hun åd alle pomfritterne. Jeg kunne ikke lade vær med at grine. Hun begyndte at hoste. Voldsomt. Hun tog fat i sin hals og hostede igen. Folk var begyndt at omringe hende. En af dem gav hende tre slag i rykken. Og en anden ringede 112. Hun begyndte at hoste blod op. Mit smil bredte sig på mit ansigt. Hun hostede og hostede og blodet skød ud af hende. Hun skreg hver gang hun så blodet. hendes øjne var helt røde, og tårende trillede ned af hendes fede kinder. Og pludselig blev der stille. Det var slut. Nu lå hun der. Død. Med tåre og blod rundt om sig.
Så kan du lærer ikke at tage min mad...