Bit by Her

Kapitel 6: Forelskelsen

                                                                  Jax' POV
Jeg havde brugt de sidste par dage på at forstå, hvad Elisa havde været udsat for. Jeg kunne forstå,hvordan kunne have behandlet hende på den måde. Samtidigt prøvede jeg også at forstå det hun fortalte om vampyrer, og hvor farligt det faktisk var for os begge. Samme aften så jeg hende ude i udkanten af skoven. Hun vinkede til mig, og jeg tilbage inden jeg vendte mig rundt og gik i seng. Men jeg var dårligt nok nået hen til sengen før jeg hørte hendes stemme fra vinduet. "Sover du altid kun i de der grå joggingbukser?" Jeg vendte mig om mod vinduet, og blev mødt af hendes søde smil. "Sig mig engang, sniger du dig altid ind af mit vindue?" Svarede jeg hende med et smil. "Nej. Jeg holder altid øje med jer på afstand." Sagde hun, og fniste. Jeg kunne heller lade vær med at grine. "Jamen, hvad så med at du kommer indenfor den her gang."
Hun tøvede ikke med, at springe ind af vinduet så hun stod foran mig. Hun havde det samme tøj på, som tidligere i dag. Jeans, brune læderstøvler, hvid T-shirt og en denimjakke. Det eneste der var ændret var hendes hår. Det var ikke længere sat op i en løs fletning der lå ned langs hendes ene skulder, nu hang det løst ned over hendes bryst. Der var store naturlige bølger i det, og det gik hende til under brystet. Det var virkelig pænt. "Så du har altså holdt øje med os?" Sagde jeg, og satte mig i sengen. "Lige siden jeg mødte dig for første gang, har jeg ikke kunne holde mig væk fra dig." Svarede hun, og satte sig i sengen overfor mig. "Vampyrer har så god en hørelse, så selvom jeg har stået ude i skoven så har jeg alligevel kunne høre, når du og din mor talte sammen. Hun virker sød."
"Det er hun også. Hun er nok den bedste mor jeg overhovedet kunne have haft."
"Ja. Sådan havde jeg det også med min mor. Hun minder mig faktisk om hende."
"Hvordan var din mor?"spurgte jeg, og lagde dynen over mine ben.
"Hun var enormt kærlig. Ikke overfor mig og mine søskende, men overfor alle. Hun havde et kæmpestort hjerte. Både overfor mennesker og dyr. Jeg tror også, at det noget af det min far faldt for. Hun ønskede altid det bedste for mig og mine søskende."
"Hvordan var din familie?"
"Jeg voksede op  i et hus ude på landet, ikke langt fra byen. Jeg var tredje ældst ud af en søskendeflok på 7. Mine to storesøster var allerede gift, og var ved at stifte familie da jeg blev forlovet. Og mine små brødre og lillesøster var ikke gamle nok til at blive gift. Men selvom der en aldersforskel imellem os, så kunne vi stadig have det sjovt sammen. Men vi var jo stadig søskende, så vi gik også hinanden på nerverne. Og min mor gik hjemme, og passede os og huset. Og min far arbejde som forvalter på et gods i nærheden."
"Det lyder perfekt."
"Det var det også. Du fortalte på et tidspunkt, at du flyttede hjem til din mor fordi det skete en masse i din fars liv. Hvad var det?"
"Min far har altid arbejdet indenfor businessbranchen, og min mor har altid ville beholde sit job som sygeplejerske, selvom min far arbejdede meget. Det var også derfor de blev skilt. Og jeg blev boende ved min far. Indtil for nyligt, da han blev forfremmet, arbejdede mere. Så meget, at jeg nærmest konstant alene hjemme med hans nye, unge kæreste og hendes barn. Jeg følte mig vel lidt glemt i det hele. Så det var derfor jeg valgte, at flytte hjem til min mor. Jeg har ellers ikke været her siden jeg var 10"
"Og det er jeg virkelig glad for at du gjorde." Sagde hun, og tog min hånd. Men jeg kunne alligevel ikke lade vær med, at tænke på om jeg rent faktisk var forelsket i hende eller om var hendes overnaturlige skønhed gav mig en illusion om at jeg var forelsket i hende. "Hvad tænker du på?" Ups, jeg havde vidst afsløret mig selv. "Det er bare... hvordan kan jeg være sikker på, at jeg rent faktisk er forelsket i dig. At det ikke bare er noget jeg bilder mig ind." Hun sagde ikke noget, men rykkede tættere på mig og lagde sin iskolde hånd på mit bare bryst. Jeg kunne mærke mit hjerte gå helt amok under hendes kolde hånd. "Den måde din krop reagere på gør at jeg ved, at du er oprigtigt forelsket. Jeg kan høre, hvordan dit hjerte hamrer når du ser på mig i skolen. Ligesom nu."
Hun havde ret. Hvorfor havde ikke lagt mærke til det før? Mit hjerte hamrede altid, når jeg så at du var i nærheden. Og så lang tid det var sådan, så måtte jeg vel være oprigtigt forelsket i hende.
Vi snakkede sammen indtil jeg faldt i søvn med hende i mine arme. Selvom hun var meget koldere end mig, var vi begge ligeglade. For det var her vi hørte hjemme.

Næste morgen vågnede jeg alene op i sengen. Vinduet var stadig åbent, og det hele føltes mest som en drøm. Indtil jeg et brev på mit skrivebord.
Kære Jax. Beklager at jeg er der når du vågner, men jeg hørte din mor vågnede og var nødt til at gå. Men tak for en dejlig nat.
Kys din Elisa.
Det var som om at jeg ikke kunne slippe ordene igen. Din Elisa. Nu vidste jeg det helt sikkert. Der var tvivl. Elisa og jeg var forelskede i hinanden. Der var en kærlighed i mellem os. Men jeg vidste også at det en farlig kærlighed. En kærlighed, der ende med at koste mig livet. Men det var en pris jeg var villig til at betale.

Da jeg havde gjort mig klar til at tage i skole, tog jeg min læderjakke på og kørte afsted på min motorcykel. Under hele køreturen kunne jeg ikke lade vær med at tænke på, hvordan folk ville reagere på os.
Køreturen føltes uendelig, men da jeg endelig kørte ind på parkeringspladsen, parkerede jeg på min sædvanlige plads. Men i stedet for at få direkte ind blev jeg mødt af Elisa, der kom gående fra sin bil der holdte i nærheden af mig.
Jeg kunne ikke lad med at tage hendes iskolde hånd, da vi begyndte at gå op af trappen til hovedindgangen. Og selvom at jeg vidste at folk ville kigge, så var jeg ligeglad, for stirrede alligevel på os. Så jeg kunne ikke lade med at kysse den kolde hånd der var i min.