Mathias Gidsel - My Girl

dagene op til VM (4)

5. januar 2023:

jeg vågner af min alarm, igen igen. jeg er mega træt idag, og orker faktisk ikke at stå op. 

men idag er kampdag, vi skal spille den første ud af to kampe mod Saudi-Arabien. jeg er spændt, da det jo er min første landskamp, som en del af trænerteamet. 

jeg kommer til at sidde med dem der oversidder kampene, og det er kun hvis Anja bliver syg, jeg for lov til at komme ned på udskifterbænken. det har jeg det egentlig også helt fint med. 

igen banker det på døren, og der står Mathias og Emil. jeg har ikke en gang børstet mine tænder. "du ser lidt træt ud" siger Emil håneligt. jeg sukker "i går bare, jeg skal lige børste mine tænder", "nej nej, vi venter" lyder det fra Mathias. sødt. 

jeg skynder mig at børste tænder, og tager igen lidt parfume på. 

drengene står sødt og venter. "Tak for at vente" siger jeg og smiler til Mathias, "selvfølgelig". 

vi tager noget mad, og jeg vælger bevist at sætte mig ved siden af Mathias igen. 

min far beder om ordet, og han fortæller dagsordnen. 

efter maden holder vi et kort taktikmøde. det bliver ikke så langt, da Saudi-Arabien måske ikke er, det sværeste hold at slå. 

efter taktikmødet ringer Helena, og jeg går ind på mit værelse for at tage den. 

"hej Astriddddd" siger hun

"Helenaa"

"hvordan går det?" spørg hun

"virkelig godt, jeg så i vandt jeres kamp mod København igår, tillykke"

"ej vi spillede virkelig dårligt, det var kun held" 

"kommer du idag?" spørg jeg angående kampen

"ja selvfølgelig, Emil skaffede mig en billet"

vi snakker videre om alt mugeligt andet pigerfnidder

"hvad så, nogle søde drenge?" spørg hun

jeg svarer ikke, jeg syntes det er lidt pinligt 

"Astrid fortæl hvem, Hoxer?"

"nej nej nej" siger jeg hurtigt

"hvem så? Mathias?"

"måske, måske ikke"

"DET ER HAM! MATHIAS FUCKING GIDSEL" 

"ej men han er bare virkelig sød, og virkelig virkelig pæn" siger jeg 

vi snakker videre om Mathias og Emil, indtil det banker på. "jeg bliver nødt til at gå, men vi ses vel til kampen senere" siger jeg 

"ja det gør vi, vi ses Astrid" 

det er Mathias der står ved døren. "hvad så?" spørg jeg ham, "vil du ikke give mig noget massage?" spørg han tikkende. "jo, hvorfor da, kan vi ikke vente til vi kommer ud i hallen?" "tænkte bare vi kunne gøre det nu, der er alligevel så mange der også skal have massage , når vi kommer ud hallen" siger han. "jamen så okay da, skal vi sætte os ud i fællesrummet?" spørg jeg, og han nikker. 

det eneste jeg kan tænke på er, hvor lang tid han har stået der. fordi væggene er ikke særlig tykke, og man kan sagtens høre igennem. det ville være virkelig pinligt. 

han sætter sig i sofaen, og jeg sætter mig på ryglænet af sofaen. han tager trøjen af, og jeg bliver helt distraheret. "Astrid? begynder du?" spørg han "ja sorry" siger jeg og begynder. 

der er blevet sat en serie på, og sat nogle snacks frem, som spillerne skal spise før kampen. Mathias som stadig får massage, får Emil til at kaste ham en proteinbar og et æble. 

bussen kører om en halv time, så jeg går op, og gør mig klar. jeg tager mascara og concealer på, og tager også lige lidt ekstra parfume på. jeg skifter til en grå puma hoodie og et par lyseblå jeans. jeg pakker et par småting i min taske, og går ned til der hvor vi skal mødes. 

da vi er kommet ud i bussen, er der god stemning, så jeg tager ikke musik i ørene. 

da vi er ankommet får alle drengene en snack igen, og de begynder så småt at metalforberede sig til kampen. 

jeg giver et par spillere massage og taper dem op, ellers står Anja for det hele. 

Mathias går forbi mig, "god kamp" siger jeg, "mange tak" smiler han, og giver mig et kram. jeg får sommerfugle i maven, og smiler helt vildt. 

jeg sætter mig op på tribunen, og kan se Helena, der sidder lidt længere oppe. jeg vinker til hende, og hun spotter mig. jeg skynder mig op og sige hej. vi giver hinanden den største krammer.  hun sidder ved siden af nogle af de andre landsholdskoner/kærester, og dem hilser jeg også på. 

indløbet starter, og jeg sætter mig ned på min plads. alle spillerne løber ind, og nationalsangene begynder. 

først var det Saudi-Arabiens nationalmelodi, og jeg kigger bare rundt på tribunerne. Danmarks nationalsang begynder og jeg får øjenkontakt med Mathias. han smiler til mig, og jeg smiler tilbage. han bliver ved med at holde øjenkontakten, og det føltes virkelig rart. sangen stopper og drengene opvarmer det sidste, og kampen begynder. 

kampen forløber virkelig godt, og vi får testet en masse ting ud. vi vinder med et fint resultat 43-16. 

drengene er virkelig trætte efter kampen, og da vi kommer hjem bliver der sat en film på. 

jeg sætter mig til rette, men inden længe bliver jeg træt, og vælger at gå i seng. 

på vejen til mit værelse, ser jeg Mathias gå ud af Pytlicks værelse. "hvor skal du hen?" spørg han mig. "i seng tænker jeg". vi småsnakker indtil vi når mit værelse.

 "sov godt Mathias" "sov godt Astrid". vi står bare og glor på hinanden. ingen siger noget, bare stilhed. jeg trækker mig ind til et kram, og han krammer tilbage. "smut så ind og sov" siger han "jamen okay så, hvis du virkelig insistere" siger jeg, og vi griner. 

jeg går ind og lukker døren efter mig. jeg børster mine tænder, og ligger, og kigger på Reels indtil klokken bliver mange.