Klokkeslæt.
Tik tak.
Stationer der
skulle nåes.
Imens tiden
skred frem.
Tiden der gik.
Inden vi fik set
os om.
Perioden.
Tiden.
Tid til mig.
Og måske.
Tid til dig.
Eller.
Hvor blev tiden af?
Folkemyldrer på
perronen.
Hvert ansigt
glanende ned
i telefonen.
Passagerer i
hver deres retning.
Til:
Hver deres sted.
Hver deres punkt.
Hver deres ende.
Tankemyldrer i
deres egen
verden.
Mens de myldrede
rundt i rummet.
Det rum de
prøvede at ånde i.
Mens klokken slog.
Mens menneskets
opfindelse slog.
Sad for mig
selv.
Ansigtet mod
ruden.
Solen der tittede
frem.
Solen der fik
mig ud af mit
gemmested.
Solen der
varmede min
kind.
Solen der
varmede min
venstre side.
Mens den
højre
forestillede
dig her ved
siden.
Ventede på
det næste
tog.
Stilhed i
kupeen.
Rummet
vi var en
del af.
Hver for
sig.
Hver sin skærm.
Hver sit blik.
Lige om
hjørnet,
stod jeg af.
Kiggede op.
Tiden der
gik.
Vendte mig
om.
Passagererne
vendte ind.
Mens jeg steg ud.
YOU ARE READING
Passager
PoetryVi rejser frem og tilbage imellem hinanden, men vi lægger egentlig ikke mærke til hver og en iblandt os. Kun tiden der skrider frem også alligevel ikke. Kun vores ansigter blændende ned i telefonen i vores tankemyldrer mellem folkemyldret og klokke...
