Elementbørne 1.

Kapitel 7

Jeg kunne mærke, at jeg lavede store øjne, og lænede mig langsomt tilbage i stolen. Den knirkede langsomt under min vægt, men jeg var helt væk. Det var som om at min krop var i chok - kunne intet høre eller føle. Jeg kunne mærke at mine tænder var faldet ned igen.
"Du lyver ikke? Du laver sjov med mig, ikke?" Mit tonefald var skarpt, og jeg strammede mine øjne sammen. Hun rystede på hovedet, så det mørke hår faldt om skuldrene på hende. Hendes mund var knebet sammen til en tynd streg, og hun kiggede direkte på mig. 
"Så fortæl dog." Beordrede jeg, og satte armene over kors. Jeg var stadigvæk læst tilbage i sædet, og sad bare og kiggede på hende.
"Okay.. Hvordan starter jeg?" Hun sukkede inden hun fortsatte. Folk var ved at sætte bøger på plads, i de forskellige rækker. Det var ved at blive mørkt udenfor og natten var på vej.
"Jeg hedder Li. Sådan kan jeg vel starte.. Jeg er nogenlunde ligesom dig. Normal, men min onkel er en Shjalong. Derfra, blev jeg det. Min sten er jord.. Eller det bliver også kaldt for element.." Forklarede hun i et roligt tonefald. Imens hun fortalte, havde hun sat sig med hovedet i hånden, hun sad stadivæk sådan, men rettede sig stille op.
Jeg nikkede stille.
"Hvorfor?" Spurgte hun stille. Jeg kiggede med rynket bryn op på hendes, jeg lignede sikkert et spørgsmåls tegn i hovedet. Hvad mente hun?
"Ja, hvorfor ville du vide noget om det?" Gentog hun, på en mere deltajeret måde. Li pillede ved nogle løse flager på bordet.
"Bare fordi.. Det kunne vel være spændende." Jeg turde ikke indrømme at jeg selv var en. Hvad ville hun dog sige til en Shjalong der ikke engang selv vidste noget om racen?
"Ok." Jeg kunne mærke på hende, at hun ikke rigtigt troede på mig, men hvad skulle jeg gøre?
Efter flere minutters stilhed, hørte jeg nogen banke i ordet over for os. Da jeg kiggede op, mødte jeg bibliotikarens blik. Hun kiggede på os med et blik, der var utydelig. Hendes hår var blevet uglet, og spidserne var fedtet sammen og hun havde mørke rander under øjne.
"Jeg tror det er tid til at tage hjem, vi lukker om 10 minutter." Med de ord, gik hun tilbage til skranten og bibbede de sidste bøger.
Jeg kigger over i mod hvor Li havde siddet, men der var ingen. Træt sukkede jeg, og rejste mig for at gå hen i mod udgangen.
"Skulle du ikke låne bøgerne?" Spurgte Bibliotikaren uden at kigge op.
"Nej.. Det er fint.." Som en zombie, gik jeg med strakt arm i mod døren, for at trykke ned i håndtaget. Det var først da jeg kom udenfor, at jeg følte mig fortabt. Hvad skulle jeg nu gøre? Det var ved at være sent, men jeg ville alligevel ikke hjem endnu.
Mine ben svarede, ved at gå ned i mod byen. Jeg kunne mærke min mave rumle, og tog straks førringen. Jeg gik rundt i byen for at lede efter et sted at spise. Der var ikke lys i mange af husene, og gadelygterne var begyndt at lyse op.
Standeren på tankstationen, som jeg passerede vidste at klokken var over 10. Min mor plejede at komme sent hjem, men alligevel tog jeg min mobil op for at skrive en SMS til hende.
Hej mor, jeg spiser ude i aften. Kommer nok først sent hjem. Elsker dig xoxo.
Jeg stod sådan i lidt tid, med mobilen i hånden, inden jeg lagde den i bukselommen igen. Med rolige skridt og hænderne i jakkelommerne, gik jeg ned af gaderne, indtil jeg fandt min yndlings restaurant. Det var en lille hyggelig cafe, som serverede aftensmad, mellemmad og morgenmad. Jeg åbnede døren, og hørte den lille klokke ringe, da jeg gik indenfor i cafeen.
En pige bag skranten, med lyse blond hår, smilede til mig da jeg gik ind. Hun var travlt optaget af at betjene kunder, men virkede glad og fuld af energi.
Der var roligt inde på cafeen, og jeg fandt hurtigt et bord hvor der ikke sad nogle. Jeg satte mig i den ene læder sofa, og tog fat i menukortet.
Jeg skimtede der egentligt kun for at fordrive tiden, da jeg allerede vidste hvad jeg skulle have.
Efter at have lagt kortet, gik der nogle minutter inden at den lyshåret pige kom over.
"Hvad skulle det være?" Spurgte hun, som hun trorsalt skulle. Hun kiggede ned i notesblokken hun holdte i venstre hånd, og klikkede med blyanten, for at vise at hun var klar til at skrive ned.
"En kyllingesandwich og en flaske vand."
Hun noterede omhyggeligt hvad jeg sagde, og kiggede op, mens hun smilte til mig.
"Ellers andet?" Spurgte hun, i et venligt tonefald.
"Nej tak." Svarede jeg, også var hun på vej væk igen.
Jeg kiggede mig lidt rundt i cafeen. Der sad ikke så mange. De fleste sad oppe ved baren og drak sig fulde, men få par sad langs vinduerne i de læder betrukne sofaer. Nogle få var der også alene, de lignede mest nogle der lige var kommet forbi, for hurtigt at skulle videre igen bagefter.

Jeg kiggede overrasket op da nogen satte sig foran mig, i den modsatte sofa. Personen havde en mørk hætte over hovedet, og kiggede ned i bordet.
"Jeg er ikke overrasket over at finde dig her." Svarede stemmen, og jeg kunne straks bestemme hvor stemmen kom fra.

Hvem tror i det er? Svar gerne i kommentaren. ^^
Prøver også så vidst som muligt, at opdatere hver Onsdag nu. ^^