Don't forget where you belong /Harry Styles

Epilog

Epilogen er kortere end de normale kapitler! Så er I advaret. Sorry!

******

I dag har Harry sagt, han vil lave mad til mig i aften. Faktisk så tror jeg, han aldrig har lavet en middag til mig før.

Hvorfor vil han pludselig gøre det nu? Jeg har ingen idé.

Han er ude og handle nu. Jeg er herhjemme, og sidder egentlig og laver ingenting. Det er den sidste lørdag i januar, og Harry har fødselsdag i næste uge. Han har sagt, at jeg ikke behøver at gøre noget specielt ud af det. Han sagde til mig i går, at vi bare kunne tage ud og spise, også var det dét. Men han burde kende mig godt nok til at vide, at det ikke bare bliver sådan, det kommer til at gå.

Med mindre der kommer noget i vejen.

Harry tog afsted for 45 minutter siden, og han har lige skrevet til mig, at han snart ville være hjemme igen. Jeg savner ham. Jeg savner ham hele tiden. Hvis bare han er inde i et andet rum, så savner jeg ham. Jeg savner at være tæt på ham, og jeg ville ønske jeg hele tiden kun kunne være sammen med ham.

Men det bliver der nok ikke meget tid til i fremtiden.

Okay, jeg lyder som en eller anden psykopatisk bitch, der ikke kan holde sine fingre for sig selv. Og det er jeg ikke! Men det ved I nok godt, haha.

Jeg ville egentlig have taget en kjole på, bare for at se lidt fin ud. Men her på det seneste er mine bryster helt vildt ømme, plus de er også vokset lidt, så det gør ondt, når jeg har noget på, der strammer omkring det område.

Jeg ved jo godt, hvorfor de er ømme.

Så i stedet har jeg en løs trøje og et bare sorte jeans. Charmende, ikk?

Hoveddøren går op, og jeg kan høre Harry kommer ind af den. Jeg går ud i entréen, hvor han står. Han har tog indkøbsposer, en i hver hånd, og så har han en foldet seddel mellem læberne.

"Vil du lige hjælpe?" Mumler han og er lige ved at sluge sedlen.

"Ja," griner jeg.

Jeg går hen til ham og tager fat i en af indkøbsposerne. Da jeg tager fat i den og går ud i køkkenet, giver det et jag gennem min ryg. Jeg stønner lavt og lægger min hånd om på min ryg og strækker den.

Jeg havde ikke regnet med, at det ville ramme mig så tidligt.

"Hvad så, skat?" Spørger Harry, da han kommer ind med den sidste pose.

"Nårh, ikke noget. Jeg har bare lidt ondt i ryggen," sukker jeg.

"Kom her," Harry peger mig over til ham.

Jeg står med ryggen til ham, og han begynder at massere min ryg.

"Bedre?" Spørger han lidt efter.

"Meget bedre," smiler jeg og vender mig om. Harry lægger sine arme om mig og trækker mig ind i et kys.

"Jeg elsker dig," hvisker jeg.

"Jeg elsker dig, babe," smiler Harry og kysser mig igen.

Jeg trækker mig først fra kysset. Harry går hen til indkøbsposerne og begynder at sætte varerne på plads.

"Hvad skal du så lave til mig?" Spørger jeg og læner mig ind over køkkenbordet.

"Vent og se," smiler han og løfter det ene øjenbryn.

"Du træls i dag," vrisser jeg.

"Nu ikke så muggen, Rose," griner han.

Hvis der var et eller andet ikke livs farligt på køkkenbordet, så havde jeg taget det og kastet det efter ham. For det går nok ikke hvis jeg tager en køkkenkniv, og kaster efter ham.