Drømmen

*BANG* sagde det, Pernilles mor og far kom løbene. Pernille lagde på gulvet og græd, hun var faldt ned af trappen.
"Er du okay skat" sagde hendes mor

"Nej, det gør virkelig ondt" sagde hun

"Kom så går vi ind i stuen, du kan ligge dig på sofaen, så må vi finde ud af noget i morgen"
Næste dag gjorde det ikke ondt mere og nu skulle hun så i skole.

Pernille gik i 6 klasse og var 11, hun var et år mindre end alle de andre, hun var nemlig rykket 1 klasse op, hun var meget god fagligt, hun var vel lidt af en nørd, hun havde ikke mange venner, dem hun troede var hendes venner, var begyndt at mobbe hende, men hun havde en meget god drenge venner, hun kunne godt lide ham lidt. Han hjalp hende meget når folk mobbede hende, han prøvede alt hvad han kunne for at hun havde det godt, Pernille og Frederik (hed drengen) var meget tætte, de kunne fortælle hinanden alt, de kunne blive sure på hinanden men alligevel tilgav de hinanden.

En dag kom Pernille i skole, hun gik ind i hendes klasse og som altid skulle klassen snob kommentere når hun gik ind af døren i klassen.
"Se der kommer nørdeprinsessen" sagde hun.

Pernille havde allermest bare lyst til at kaste en stol efter hende eller bare slå fra, svare igen, men hun vidste at hvis hun gjorde det gav det eftersidning i 2 timer, det prøvede hun i 4 klasse, hvor Pernille slog fra sig og gav klassens snob "Trine" næseblod.
På vej hjem fra skole den dag kom Frederik kørende på hans cykel.
"Hva så" sagde han
(Frederik og Pernille gik ikke på samme skole)
"Hva så..?" Sagde hun tavs

"Er der noget galt" sagde han

"Nej... Ikke rigtigt" svarede hun igen

"Er du sikker" spurgte Frederik

"Ja jeg tror bare jeg er træt" svarede hun

"Okay, så ses vi bare imorgen" sagde han og cyklede så videre

Da Pernille gik op mod hoveddøren, hørte hun en mærkelig lyd inde fra huset.
Hver dag kommer Pernille altid først hjem fordi endes forældre arbejdede sent, men idag var der nogle før hende, Pernille var enebarn så det kunne ikke være det, hendes bedsteforældre var på ferie. Pernille tog fat i håndtaget, døren var låst, hun så at vinduet i stuen var åben, det store aflange vindue, hun løb hen til vinduet for at se hvad der var sket.
Hun kiggede hurtigt ind for at se om der var nogle, der lagde hendes hund helt stille.
"Basse!" Viskede hun stille, men så man kunne høre det for lidt afstand, han reagerede ikke, hun begyndte at græde. Hun listede hen mod basse, hun rystede lidt i ham, han åbnede øjnene, han brækkede sig, lidt blod på hans pæls, hvad mon der var sket
"Vent her" sagde hun og gik videre.
Ude i køkkenet lagde der en pande og mel på gulvet, hun kunne høre trappetrin, hun kiggede forsigtigt der ud, en mand i sort tøj gik hen imod hende, bag ham gik en kvinde, hun så meget bekendt ud.. Pernille kunne ikke se hvem det var, for hun havde en mærkelig hat på hovedet, hun sigtede efter basse.
"Nej råbte jeg!! Ikke skyd"
Manden og kvinden vente sig mod Pernille, Pernille stod helt stille, hun vidste ikke hvad hun skulle gøre, hun var bange og kunne ikke bevæge sig.
"Hvem er du" sagde manden

"Hvorfor" sagde jeg
Han skød en vase, det gav et sæt i mig
"Hvem er du?" Sagde han med hård stemme
Pernille rystede på hovedet
"Fint" sagde damen.
Hun sigtede på hunden
"Nej!!" Skreg Pernille og begyndte at græde, hun løb hen imod damen og skubbede hende væk, damen skød, Pernille skreg og løb hen til trappen, hun kiggede hen mod hunden.
"Hvad laver i her?" Sagde hun.

"Vi leder efter noget" sagde manden.

"Efter hvad?" Svarede jeg og tørrede tårne af kinderne.

Kvinden tog et billede op af hendes taske, Pernille kunne ikke rigtig lide hendes taske, den så meget gammel ud, den var lidt skummel, den sagde lidt om at kvinden ikke var venlig, mente Pernille.
Da kvinden har taget billedet op af tasken, høre jeg noget ude i indkørslen.
"Mor!" Sagde Pernille, hun så sin mor komme ind.
"Tag tasken og løb" sagde manden til kvinden, de løb ud af have døren, Pernille løb efter dem, da hun kom til havedøren, kiggede hun ud, der var ingen, de var væk.
Hun kunne høre sin mor komme ind i stuen.
"Hvad har du lavet Pernille" sagde hendes mor.

"Mor det ikke mig, det var en mand og en kvinde i en mærkelig sort hat" sagde Pernille.

"Er du okay" spørger hendes mor

Pernille kunne høre at basse pivede.
"Basse!" Sagde hun og krammede hendes hun. Pernille havde fået blod på trøjen.
"Mor vi er nød til at få basse til dyrlæge" sagde hun

"Ja, jeg ringer med det samme" sagde hende mor og gik ud i køkkenet

Pernille løb ovenpå for at se om der var sket noget, der var væltet nogle planter og fjernsynet var slået i stykker
*hvad mon de ledte efter* tænkte jeg.
Min mor kom løbene op af trapperne.
"Hvad lavede de her?" spurgte hendes mor

"De ledte vist efter noget, det var det de sagde" svarede Pernille og tog små glas skår ud af fjernsynet.
"Vi tager til dyrelægen når din far er kommet hjem" sagde hendes mor"
"Mmhmmm" svarede Pernille, fjernsynet havde hendes opmærksomhed, hun lagde mærke til at der lagde et stykke papir inde i fjernsynet, mellem glasset og bagsiden af fjernsynet, hun stak hånden ind for at tage det.
"Av!!" Sagde hun højt, hun havde fået et glasskår i armen, hun tog det forsigtigt ud og tog så papiret hurtigt ud.

Hendes far kom ind af døren, hun lagde papiret ned i lommen og løb nedenunder.
Hun løb hen til sin far og fortalte alt hvad der var sket.
Lidt tid efter var Pernilles mor og Pernille på vej til dyrelægen med hendes hun, de kom så til dyrelægen, det havde taget en times tid. Da de er inde ved dyrelægen siger han at hunden er hårdt såret og ikke har nogen mulighed for at overleve, Pernille begynder at græde.
Pernille og hendes mor siger farvel til basse og tager så hjem, Pernille vil nemlig ikke være der når han skulle aflives.
Da de kommer hjem holder der politibiler uden for deres huse.
"Pernille du løber op på dit værelse indtil de er kørt" sagde hendes mor.
Pernille løb op på hendes værelse.

Da politiet var kørt og Pernille lige havde lagt sig i sin seng for at sove, kom hun i tanke om at i de bukser hun havde haft på idag som hun havde givet til sin mor for at hun kunne vaske den, at der lagde det lille stykke papir fra fjernsynet.
Hun løb nedenunder, ud til sin mor som netop lige stod med de par bukser.
"Veeent!" Siger Pernille og river bukserne ud af hånden på sin mor, hun tager papiret og gemmer det bag ryggen, hun giver bukserne til sin mor og siger godnat og løber så oven på igen

På vej hjem fra skole næste dag kommer Pernille i tanke om papiret, hun havde lagt den i hendes jakke så hun vidste hvor den var, hun så en bænk og satte sig så ned på den. Hun tog papiret op af lommen og åbner det forsigtigt, lige da hun åbnede det kommer Frederik cyklende.
"Hvad er det?" Siger han

"Ik noget" svarede hun og puttede den ned i jakkelommen igen og løb hjem.

"Okay, så ses vi bare imorgen" sagde han.

Da Pernille kom hjem tog hun papiret med hen til noget lys, papiret var tomt, der stod intet.

Hun vågnede, det hele havde været en drøm..