Complicated love...

Kapitel 1

Jeg sidder mellem nogle flyttekasser i vores nye hjem, min familie og jeg har flyttet længere ind i københavn, fordi min mor har købt en butik inde på strøget som vi skal bo ovenpå. Jeg skal også flytte skole fordi at lige nu går jeg på en skole i Gentofte og hvis jeg skal flytte længere ind i København er der længere til min skole. Jeg har ikke lyst til og flytte skole men det "SKAL JEG!" Siger min mor fordi hun ikke gider og kører mig så langt. Efter ferien skal jeg gå i 9. klasse. Lige nu er det sommerferie og jeg har ingen planer, burde det være sådan? En normal pige ville nok hænge ud med sine veninder eller gå til fester, men jeg har ikke rigtig nogle veninder. Det er ikke fordi jeg bliver mobbet eller noget men har bare aldrig rigtig haft nogen veninder. Syntes det er lettere hvis man bare er en flue på væggen, så er der ingen der kalder dig grimme ting, fordi de slet ikke kan se dig.

"Mor jeg går ned i parken" råber jeg til min mor som står inde i køkkenet og pakker tingene ud, jeg mangler virkelig noget luft.

"Ja okay!" jeg skal til at gå ud af døren da hun stopper mig. "Mie tager du ikke lige Liva med?" Liva er min eneste søster. Hun er 5 og skal starte i skole efter sommerferie, hun er sød nok men hun ligger altså også lige på grænsen til at være irriterende. Jeg sukker højt så min mor kan hører jeg ikke har lyst, grunden til at jeg vil ha' noget luft er jo for at jeg kan være lidt alene, kan jeg jo så ikke når Liva er med. "kom nu skat" "okay" overgiver jeg mig. "Yay.... må jeg så godt få en is?" Siger Liva som sidder på køkkenbordet "Det må du da" siger min mor hvor hun efterfølgende giver mig 50 kr.

Da vi kommer ned i parken går vi hen til isboden og køber en is,

"skal vi ikke gå hen og lege på legepladsen" Spørg hun og kigger på mig med de sødeste øjne. "jo men du skal lige spise isen færdig" smiler jeg til hende

--

"Jeg kommer nu men griber du mig?" siger Liva som sidder på rutsjebanen, jeg sidder nede for enden af den og 'skal gribe hende'. "Ja jeg lover jeg griber dig!" En fremmed lyd kommer fra min mobil, det er lyden af en som har skrevet til mig på messenger. Ja okay jeg har så prøvet at der en der skriver til mig på messenger, men det er sjældent så når det sker er det noget helt vildt. Jeg rejser mig op og tager min mobil op af lommen. Det er Laura min mors venindes datter som har skrevet, jeg kender godt Laura vi har været på ferie sammen nogle gange, hun skal faktisk også gå i den nye klasse som jeg skal starte på.

L-Laura/M-Mie

L-Hej Mie! Har hørt du er flyttet til København, så kan vi jo være mere sammen! Ville bare høre om du vil med nogle piger og jeg ned i byen i morgen og hygge lidt?

M-Hej Laura! Det lyder super hyggeligt, hvornår er det?

L-Det er i morgen kl. 12

M-Okay så ses vi der!

L-Ja de andre glæder sig til at se dig.

Jeg tager min mobil ind til brystet og begynder at hoppe rundt på legepladsen. Måske var det ikke engang så slemt at være flyttet skole, tænk at jeg måske får nogle venner!

"Mie vil du ikke godt lytte!" siger Liva som åbenbart har slået sit knæ, "jeg tror jeg har brækket benet!" udbryder hun i gråd, jeg ligger mobilen fra mig og kigger på hendes knæ. Hun har en lille bitte skræmme på knæet, typisk Liva at overeagere men det er alligevel ret nuttet. "skal jeg puste på det?" "Ja" snøfter hun. Mens jeg puster hende på knæet skær Liva en grimasse, en slags fuck-mit-liv grimasse. "Skal vi ikke gå hjem?" Spørg jeg og tørre hendes tårer væk fra kinden. "Ja men Mie jeg kan ikke gå" siger hun og peger på sit knæ. Jeg ved at hun godt kan gå men alligevel tager jeg hende om på ryggen. Intet kan ødelægge mit humør.

Vi er næsten hjemme og Liva kan godt gå igen.

Pludselig er der en der klapper mig i røven, jeg vender mig om og giver en ordentlig lussing, sådan en der synger. Der står en stor drengegruppe og griner af ham der var blevet ramt af min refleks. Han ligger nede på jorden.

"Undskyld undskyld undskyld! Er du okay?" spørg jeg mens jeg sidder på knæ ved ham som jeg havde ramt. "Shit du slår hårdt!" han griner og rejser sig op "Justin" siger han og rækker hånden ud for at hilse. "Mie" siger jeg fortvivlet, jeg har lige slået ham og han har lige klappet mig i røven, han lader som om intet er sket. "Nummer?" spørg han tager sin mobil frem, jeg sukker og vender mig om og går videre.

"Han var en rigtig dum dreng var han ikke?" spørg Liva "Jo og så har han rigtig mange drenge lus" fniser jeg til hende.