Nu ER det altså forbi

Dette er mig

Hey jeg hedder Marie, hvad kan jeg mere sige jeg er en helt normal teenager som hader hverdagen og mine forældre, skal snart starte på gym og så er jeg 16 år gammel.
Jeg slår mine øjen op, jeg vågner altid op til min citybois plakat lige i hovedet, som er signeret af dem begge to, to steder. Jeg får et chok hvergang jeg åbner øjne og ser dem og falder ned af min seng. Så ligger jeg der, idag kunne jeg overraskende nemt komme op, da jeg skal mødes med min bedste veninde Catalina som jeg btw har mødt igennem Citybois. Hun bor i jylland så der er et stykke vej da jeg bor i Hellerup. Jeg har fået en masse nye veninder ignemmen citybois, jeg havde ikke rigtig nogle at hænge ud med inden alt det her fanmoment har overtaget mit liv. Nu har jeg fået en masse veninder, så mit liv ser pt ret godt ud lige nu selvom jeg burte græde hverdag over mit uddsende og mine dumme forældre som alle teenager gør nu til dags. Men hvorfor bruge sin tid på at være ked af det eller sur når man kan smile. Den instilling har jeg haft ja hele mit liv, jeg har lært det af min morfar som fortalte mig det. lige siden den dag tænker jeg altid på det, hvis jeg bliver ked af det eller sur. Som jeg faktisk aldrig rigtig er mere. Jeg havde en hård periode i mit liv, da min far måtte forlade mig og min mor. Vi overtog hans kæmpe chek og så flyttede vi fra Randers til hellerup. Jeg har sommerferie pt og skal starte på gym her efter ferien. Skal  starte på et gym som hedder ØG, Tgor fra Citybois går også på det så jeg glæder mig ret meget. Gymnasiet det ligger i Gentofte. Hvilket ogs var en af de byr som stod til overvejelse da vi skulle flytte. Idag har jeg jubelæum skal til min 30 citybois koncert, og det skal fejres med en citybois koncert i Jylland. Jeg er ved efter hånden ved at være ret flad for penge, da jeg har rejst frem og tilbage i landet. Så jeg har stort set ikke fler penge tilbage. Jeg kyssede min mor farvel og tog til nørreport og afsted til jylland. Jeg satte mig ned på et sæde og tog musik i ørene. Da der efter satte sig en dreng overfor min, vi smilte lidt sødt til hinanden. Men ikke mere end det. jeg rejste mig da der blev råbt Randers i højtaleren. Jeg steg af og så Catalina min bedste veninde. Jeg knugede hende ind i min favn. Det var lang tid siden jeg sidst havde set hende, så var rigtig glad for endelig at se hende igen.