Livet som en Yandere

Toast? Ja tak! [3]

"JAAAAAAAAAAAA!!!" lød en creepy stemme. Fra mig >:D
Eller, nej. Det var kun i mit hoved. Hans toast var kun lige poppet op, da jeg tog det, er styrtede tilbage bag roddet og malerierne i hjørnet.

Han kom ud fra toilettet.

"Huh? Ristede jeg ikke lige et stykke toast?" Åh, kære senpai~kun, du skulle da

           

Klokken 13:hvad-ved-jeg

"Smukke" Maisjima~san* stod der. Hun satte sit hår. Hendes lange, lyse hår. Hvor dumt, at hendes vindue stod piv åbenet. Ah, sikke en dum bitch.
"Senpai vil elske mig i den her kjole! Eller, skulle jeg tage den her? "hej, hej, senpai. Du, jeg?" nej, nej, nej, den her er mere romantisk... Hvad med mit hår? Er den her kjole bedre? Hm, måske," Jeg orkede ikke at høre på hendes lortesnak. Hendes hår sad der som 3 tornadoer der nok ville have opslugt hende hvis hun ikke snart holdte sin kæft. Hun skal ikke røre min senpai en gang mere.

Jeg tog en bid af senpai's toast. Styrken skar gennem min krop som en saks mod papir.

Den idiot som Maisjima~san er, havde selvfølgelig glemt at låse hendes dør. Hvor er det dog ærligt at senpai er min. Lad os se, rørt senpai én gang, snakket med senpai 61 gange, i alt 472 ord.

Fik jeg sagt, at jeg faktisk er venlig? Men alligevel. Jeg orker ikke rod. Lad os nu bare sige, at det var en "ulykke" at hun døde. Jeg ville ønske at jeg kunne sige "undskyld", men jeg føler ingen skyld for Maisjima~san.

I et øjeblik overvejede jeg hvordan jeg kunne få det til at ligne en ulykke.
Aha...
Jeg rakte ud efter et par handsker... jeg har glemt handsker!

Jeg sneg mig indenfor, og vóila! Der lå et par rengørings-handsker.
Jeg tog dem på, og rakte ud efter rengørings sæben ved siden af. Ved tilfælde, tog jeg også spanden med. Døren ind til toilettet stod åben, og i spejlet i gangen kunne jeg se Maisjima~san i færd med at lave hendes forfærdlige tornadoer. I en lynende fart gik jeg derind, lukkede og låste døren. Jeg vendte mig og holdte min hånd for hendes mund. "Hvad lav..," jeg tyssede.

Med en enorm slagkraft, som aldrig før, slog jeg hendes nakke om, så hun stirrede direkte opad. Jeg hældte sæben dybt ned i hendes hals. Hun kunne ikke gøre andet end at sluge. Imens tog jeg neglesaksen med den anden hånd og klippede tornadoerne af, én for én. Hun faldt om på gulvet, som en sæl der lige var blevet slået af en forvokset isbjørn. Til forskel, var hun i live. Det gave et ordenligt bumb da hun faldt til jorden.

Jeg skulle have tænkt mig om.

Virkelig.

--------------------------------------------------
Nå, så slutter kapitlet! Det lægger lidt op til kapitel 2, så... c;

*Jeg skrev Maisjima~san og ikke Maisjima~chan. Jeg er godt klar over, at nogen vil undre sig over hvorfor jeg ikke skrev chan. Det er Japansk høflighed. Chan betyder "sød" eller "nuttet" og er brugt om venner af hunkøn (Eller gode venner) eller familiemedlemmer. San er brugt om fremmede, bekendte, såvel som fjender... Der er også lidt andet, det forklarer jeg senere...

SES! ~Kageeeee...