Show me an another World

Never say never...

Godt så, lad mig præsentere mig selv, jeg hedder Britt og er 48 år gammel.

Nope just kidding, jeg er Carly Moos, 17 år er speciel uddannet lejemorder og med i en af verdens farligste bander; the Black killers.     Det er overraskende at politiet ikke har fundet os endnu, altså jeg mener at navnet gør det ret indlysende, duhh hvad er de for nogle bananhovder? Jaer i know, jeg er underlig men sådan er jeg født, hvad er din undskyldning?  Ej undskyld men det har altså for fristende.

Nå tilbage til den virkelige verden. Som sagt er jeg lejemorder og har været det siden jeg var   13, ja jeg ved det; lille 13 årige mig der går rundt og dræber mænd tre gange stører end mig. Ikke noget kønt syn, altså ikke hvis man kigger på manden, jeg har altid haft nogle syge Ninja moves. Og ja nu er jeg vej ud til min mission, der er en mand eller rettere sagt; Casper Albert skoud, 23 år, har siddet i fængsel for voldtægt og vold på mindre årige, hans kæreste døde i en bilulykke for 4 år siden og han elsker tacos og nachos, så har han mistet sit barn til cancer, han har 3 katte og 2 hunde (Jeg forstår ikke hvordan han kan virke truende når han har katte) Så har han stadig sin gamle barndoms bamse; hr. Fnug en pink isbjørn som kom med ind i den røde vask, ikke et vellykket forsøg kan man sige.
Faktisk kunne jeg remse fakta om ham op hele dagen lang men det vil nok bare blive kedeligt. Jeg aner faktisk ikke hvorfor jeg taler med mig selv, men som sagt et jeg jo bare skør. Uhh nu gør jeg det igen!
Heldigvis var jeg ude for døren til hans lejlighedskompleks, så som min far sagde: gå ud og brug din kvindelige charme. Skaf de gysser eller jeg ikke skaffer nogle til dig.
Ja jeg skal jo have nogle penge for mit job, og gå rundt og dræbe folk er ikke lige det man taget let på.

Jeg trykker hurtigt på knappen med C. Skoud. Da ingen svarer kigger jeg mig hurtigt rundt og opdager at der går et par længere nede på fortovet, venter de er gået forbi, griber en hårnål fra mit -ellers så fine hår der blev sat af stylelisten her til morgen- hår og stikker den hurtigt ind i låsen. Døren går nemt op et klik og jeg skynder mig ind. Han bor på 1. Sal, dør 3. Som sagt jeg ved alt om alle. For eksempel at du lige nu sidder og spillet din tid på at læse ligegyldig fakta om mennesker du ikke kender. Juhu, go life. Nej helt seriøst er der nogle her der har et liv, jeg har nemlig intet. Undtagen lige at dræbe folk og gå i skole. Ja i læste rigtigt, en lejemorder går på en hel normal civiliseret skole. Det chokerede også mig da jeg blev lejemorder og skulle gå på en hel normal skole. Ikke en spion skole- altså det kunne jo være mega sejt!- eller en eller anden special privat skole for lejemordere. Ikke misforstå mig, jeg vil ikke gå på en skole med folk der dræber andre folk men det er bare lidt underligt at skulle være sammen med normale mennesker hver dag. Eller sammen ville jeg nok ikke sige, jeg bliver mobbet og ignoreret. Det er ikke fordi jeg er grim, jeg har faktisk en flot krop, men jeg skjuler den bare, og så har jeg bare ikke nogen venner. Jeg vil gerne have dem, men det vil bare være sværere at holde mit fritidsjob gemt for dem. Ja og en kæreste har jeg heller ikke, prøv forstil dig mig med en kæreste. Det ville blive endnu mere risikabelt. Så ja i det hele taget har jeg intet liv, ingen venner og ingen kæreste. død sygt.

Jeg må altså vende mig af med den der vane om at tale med mig selv, det er sygt irriterende. Men i det mindste lagde jeg ikke mærke til at jeg havde bevæget mig op af trappen og nu stod uden for hans dør, jeg hader motion, *suk*
Man kan sige at mit tøj er helt normalt, jeg må ikke vække for meget opsigt. Det er kun på mine aften missioner jeg må tage fuldstændigt sort tøj på, ærligt talt ligner jeg en Ninja om aftenen.
Så i dag har jeg en har en MEGA dejlig jakke med en slags hættetrøje inden i, nogle sorte ripped jeans og en blå lilla trøje på. Og i hånden har jeg en shopping pose, ikke fordi at jeg har været ude og shoppe -jeg ville ellers gerne- men til at opbevare nogle af mine knive i. Jeg har altid en pistol på mig, ved min hofte eller i min støvle, det kommer an på vejret og min tøjstil.

CLARY tilbage til den virkelige verden tak!

Jeg banker hurtigt på døren, stiller mig op ad væggen så han ikke kan se mig og venter.
Præcis 8 sekunder efter åbner han døren og kigger ud, men selfølgelig ser han mig ikke. Da han næste har lukket døren stiller jeg mig frem, åbner døren med min fod og laver et hurtigt kvælertag på ham, tager hurtigt pistolen op fra bæltet og sætter den for hans tinding. "Du har vist noget der tilhører os, har du ikke?"

-------------------------------------------------------
Davs i skuret der.
Det her er min første bog så jeg ville blive meget glad hvis i tog godt imod den.
Og forresten har du lige læst 933 ord.

Bye bye amigos.