Show me an another World

I never joking

Jeg gentager ikke den samme procedure med Skoud. Denne gang venter jeg til at han åbner døren og taler roligt og venligt til ham. "Undskyld, er Josh hjemme?" Spørger jeg ham med en utrolig uskyldig stemme. "Nej, jeg bor alene!" Wow, han kan nok ikke lide mennesker. "Oh, undskyld for forstyrrelsen hr." "Det fint" mumler han bare tilbage og lukker døren. "Oh, og hr. Jeg har lige glemt noget." "Hvad er det?" "Har du ingået en aftale med nogle folk om dine penge problemer?" Først så han meget chokeret ud men skjulte det godt. "Nej, jeg har ingen penge problemer. Jeg er fuldstændig gældfri" jeg griner bare en kort latter. "Tror du at jeg er dum hr.? Jeg er smart, jeg er klog, jeg er med i verdens farligste bande! Tror du stadig at jeg er dum?!" "Umh n-nej, selfølgelig ikke" "nej ikke? Så lad mig komme ind!"
"Undskyld frøken, det kan jeg ikke"
"Jeg sagde, luk mig ind!" Vrisser jeg bare af ham og åbner døren. "Nå, sådan er det så at den berømte Casper Albert Skoud bor."
"Ja, sådan bor jeg så" siger han nervøst og og tripper på stedet. "Hvor er så dine små kræ?" Spørger jeg mens at jeg kører hånden over en kommode. "Kræ?" Spørger han forvirret. "Ja, kræ. Dine små missebasser og fine køtere." Han så faktisk fornærmet ud. Ha, nu ved jeg at der ikke skal meget til for at pisse ham af. "De bliver passet hos min kæreste"
"ha, løgn. Din kæreste døde i en bilulykke"
En blanding mellem sorg og vrede kom op i hans øjne. Endnu et ømt punkt ramt. "De er til dyrelægen" sukkede han. "God dreng, hr du pengene?" Det er direkte uinteresseret hvis han ikke har dem. "Jeg har brug for mere tid!" "Nope. Du har ikke mere tid! Har du pengene eller ej?" Jeg er ikke en blødsøden type. "Ej" sukker han så. "Lad mig gætte, du brugte dem på flere drugs?" "Måske, måske ikke!" Man kan tydeligt hære at han ikke vil tale mere om det. "Svar mig!" Råber jeg og banker hånden ned i kommoden. "Okay fint, jeg brugte pengene på at betale for min kærestes gravsted!" Nu var han ved at bryde ud i gråd. Årh bette lort. "Jamen det ændre da det hele." Nu har jeg en medfølende stemme på. "Gør det?" Han lyder faktisk håbefuld. "Nej i himlens da navn også! Det ændre intet! Ikke en eneste lille bitte ting!" Råber jeg pludseligt og banker hånden ned i bordet så vasen er lige ved at vælte. "Du har ikke de skide penge som lovet, ved du hvad det betyder?!" Han er stadig stille. "Gær du Casper?!" "Ja" svarer han stille. "Du vil dræbe mig ikke sandt?" Han lyder faktisk håbefuld. Hvis det var mig så havde jeg kæmpet mod min modstander.
Faktisk kan jeg godt forstå det. Han tror at hvis jeg dræber ham, så vil han kunne være sammen med hans kæreste igen. Virkelig, han er en bette lort!
"Langsomt og smertefuldt" jeg griner en ond latter. Og som jeg var trænet til, tog jeg min ladede pistol og en kniv op fra mit bælte, jeg skar et snit i hans arm, endnu et i hans hals og skød ham i tindingen. Pustede det usynlige røg væk fra pistolen, og fjernede alle fingeraftryk fra lejligheden, vendte mig om og gik ud af døren. Uden af at kigge mig tilbage en eneste gang, for sådan er jeg trænet.
-------------------------------------------------------
Værsågod @maja_sommer_madsen her er endnu et kapitel.
Så dette er et lidt voldeligt kapitel, men jeg forsætter med denne bog.
Og i har lige læst 621 ord. Klap jer mig lige på skulderen her! Ej det er faktisk ikke et langt kapitel. 😂

- Thea