Jeg havde det virkelig dårligt. Jeg kunne smage den sure smag af bræk i min hals, og den hang også fast i næsen på mig. Det havde ellers været en god fest til at starte med... Festen havde startet roligt ud mine venner Viktor og Amanda var der også til festen så jeg ikke følte mig udenfor i starten. Og hvad hjælper mere på det end at drikke igennem... Mine tanker blev afbrudt af min telefon som lå ved det lille natbord og ringede. Jeg tog mig til hovedet min hovedpine var blevet værre nu og telefonens ringetone gjorde det ikke specielt bedre. Det var mor. Jeg stod lidt og prøvede at ignorere telefonen men, til sidst tog jeg telefonen, min hovedpine var værre end nogensinde. Mor snakkede i lang tid jeg hørte egentlig ikke efter hvad hun sagde alt jeg hørte gav ingen mening. Jeg lagde telefonen på bordet min mave trak sig sammen igen... Jeg har ikke tal på hvor mange genstande jeg havde fået indenbords mit syn var blevet sløret og min gå gang var ikke i den fineste tilstand men, når man lige var fyldt 18 så kunne man ligeså godt leve livet fuldt ud lige denne ene dag...
Jeg kigger mig selv i spejlet mit sorte hår stod til alle sider og lad mig ikke starte på hvordan mit tøj ser ud efter jeg kom hjem klokken lort om natten, min hvide skjorte havde flere pletter og mine bukser var på en eller anden måde blevet hullet...
Jeg hørte døren gå op ude i gangen ikke så langt væk fra mit værelse, og jeg hørte mor komme ind af døren. Jeg smed mig i sengen og holdt en pude over mit hoved for at dæmpe larmen mor lavede ude i køkkenet, som bare gjorde min hovedpine meget værre end den er i forvejen. Da jeg lige var ved at falde i søvn brasede mor ind på mit værelse "hvad tid kom du hjem min lille ven?" "lad mig være" svarede jeg irriteret "hvor meget fik du at drikke?". "Hvad rager det dig?" mor gik ud af værelset og smækkede døren hårdt i efter sig. Jeg lagde mig til rette i sengen og faldt hurtigt i søvn. Næste morgen vågnede jeg tidligt med at min telefon havde ringet flere gange indenfor den seneste time jeg tog den op og kiggede på hvem det var som havde ringet det var Viktor så jeg besluttede mig for at ringe ham op for at høre hvad han ville "hey Lucas hvad så?" "ikke så meget min hovedpine er næsten væk efter i går" "er du frisk til at gå til en fest igen her i aften?" "jeg på" "fedt så ses vi i aften" "yes vi ses du"...
Jeg var lige ved at tag fat i dørhåndtaget til at gå udenfor, så jeg kunne smutte til den fest men, inden jeg nåede at tænke længere
hørte jeg mor komme ned af trappen bag mig "hvor skal du nu hen min lille ven?" "hvorfor bliver du ved med at spørge mig hvor jeg skal hen? jeg er ikke fem år mere!" "du skal ikke til nogen fest siden du kom fuld hjem i går". "Det skal du kraftedme ikke bestemme jeg er fyldt 18 år du kan ikke bestemme over mig mere!" "så kan du bare blive væk!". Jeg kunne stadig høre mor råbe efter mig da jeg lige havde forladt huset men, jeg ignorerede hende bare hun kan ikke bestemme om jeg skal tag til den fest eller ej...
Festen var godt i gang og Viktor og jeg har allerede fået en masse alkohol indenbords. Flere af mine venner var ankommet til festen nu og var kommet over til os for at snakke om lidt af hvert "fuck hvor er min mor bare provokerende!" "fuck hende, forældre fatter ikke en skid omkring hvordan ungdommen er!" svarede Peter som stod og var ved at hælde mere alkohol op til os som stod og snakkede "det tror jeg ikke de fleste forældre gør"svarede jeg ham tilbage med et skuldertræk "bare glem hende og tag noget mere at drikke så skal du nok glemme hende hurtigere end du tror!" grinte Peter beruset og gav mig et glas i hånden med en form for alkohol...
Jeg var begyndt at blive godt og grundigt fuld nu og jeg fandt mig selv vaklende rundt igennem huset hvor flere af gæsterne enten sov, brækkede sig eller kyssede med hinanden af begge køn...
Jeg kiggede ud af vinduet og mine øjne blev mødt med et skarpt hvidt lys fra to billygter som gjorde jeg blev nød til at holde mig lidt for øjnene, Peter som holdte festen lå og sov over i et hjørne sammen med en pige ingen af os kendte. Døren blev åbnet og ind kom to voksne som jeg i min fulde forstand kunne genkende som Peters forældre "PETER HVAD HAR DU HAFT GANG I?! HVAD VAR DET VI TALTE OM INDEN VI KØRTE! DU SKAL IKKE IGNORERE MIG!" Peter vågnede og blev hel hvid i ansigtet "shit" mumlede Peter for sig selv og prøvede at rejse sig op uden at falde over sine egne ben. "Jeg er ligeglad, hvad vi talte om, jeg gør, hvad der passer mig!" Peter var kommet på benene, men blev nød til at holde fast i en stol for ikke at falde "Peter du skal ikke svare igen! du ved udmærket godt du ikke skal holde fest når vi ikke er hjemme!". Jeg stod i min egen verden indtil jeg mærkede en hånd på min skulder og jeg vendte mig om og så en af Peters venner som så lidt skræmmende ud "kom lad os skride herfra" jeg svarede ham ikke jeg fulgte bare efter jeg er så fuld at jeg ikke rigtig tænker mig om. Jeg gik udenfor med fyren jeg ikke kendte, og dem som var med til festen fulgte efter "hey de gamle efterlod sgu bilnøglerne i bilen, kom lad os nakke den og køre!" hørte jeg den skræmmende fyr sige lidt længere væk "fedt lad os skride!" "Lucas jeg tror ikke det en særlig god ide at køre i jeres tilstand" sagde en pige som på en underlig måde kendte mit navn "der sker sgu da ikke noget bare rolig vi ved hvad vi laver" svarede jeg pigen og steg ind i bilen og kiggede på hende "kom nu med der sker ikke noget det lover jeg" mine ord kom sløret ud men, stadig forståeligt "mm okay så" svarede hun usikkert og steg ind i bilen uden at spænde sin sikkerhedssele...
Vi var kørt fra festen af, og pigen som sad ved siden af mig var begyndt og blive meget usikker "hey er du okay?" spurgte jeg hende dumt "hvad tror du selv?" svarede hun mig med en skræmt stemme, imens hun klamrede sig fast til forsædet "hey du faktisk meget sød" sagde jeg til hende og rykkede tættere på. "Hvad laver du?" "jeg trøster dig bare, vær nu ikke bange jeg gør ikke noget" jeg lagde min arm omkring hende hun prøvede først at få mig til at tag den væk igen men, til sidst opgav hun og satte sig tilbage i sædet og kiggede ud af vinduet igen...
Fyren som sad på passagersædet grinte højlydt, og jeg sad bare og fortsatte det jeg havde gang i. Lige pludselig begyndte bilen at køre meget hurtigere end før, og inden jeg fik set mig om kørte vi forbi et blåt lys som jeg kendte som en politibil.
"FOR HELVEDE, FUCK, SHIT LAD OS KOMME VÆK!!" råbte ham som sad på passagersædet højt. Fyren som styrede bilen trådte speederen i bund, bilen kom afsted med et brøl, og styrtede i en høj fart fremad mod et skarpt sving. Pigen begyndte at skrige højere, og kastede sig i mine arme og holdte godt fast i mig "jeg er for ung til at dø" mumlede pigen skræmt, imens jeg sad og ikke vidste hvad jeg skulle gøre...
Bilen skred ud, jeg blev presset hårdt ud mod døren i modsatte side af, hvor jeg sad. Alt var kaos. Der lød et højt brag, og der hvirvlede knust glas, arme og ben rundt i luften blandet med høje skrig, imens lyset og hele verden snurrede rundt. Jeg mærkede et hårdt slag i venstre side, og så blev alt sort og helt stille. Et sted i det fjerne kunne jeg høre lyden af politisirener, der forsvandt. "Jeg vil hjem". "Jeg er bange". "Hvad er der sket?". "Åh Gud, se hans hoved, se på hans hoved..." Pigen lå halvt henne over mig imellem sæderne. Hendes overkrop lå ind under forsædet presset imod ham, der havde siddet foran hende. Hendes ene arm var helt indsmurt i blod...
Jeg kravlede langsomt hen imod pigen hun var begyndt at græde nu "e .. er du kommet noget til?" "jeg vil bare gerne væk herfra" svarede pigen med gråd i stemmen. Jeg prøvede at hive hende forsigtigt ud fra passagersædet uden at kigge for meget på den maste krop som sad oppe foran. Efter et kvarter fik jeg hende ud fra sædet og begyndte at kravle hen imod det store vindue bag i bilen som var smadret. Da vi var kommet ud på græsset og var kommet op og stå begyndte jeg at gå langs vejen indtil jeg hørte pigen råbe efter mig "jeg mangler min sko" "bare kom alligevel vi skal væk herfra inden nogen finder ud af hvad der er sket" jeg gik bare videre imens at pigen kom løbende efter mig. Jeg kunne mærke mit ben give efter og kort tid efter overtog smerten det meste af det "jeg kan ikke gå længere mit ben gør for ondt" "hvad er der sket?" "hvor skal jeg vide det fra?" svarede jeg pigen med en smertefuld stemme blandet med provokation.
