Careers | Marcus & Martinus

Beskederne

9. Kapitel

Nu er der gået en uge på min nye skole og med mine nye veninder og i Amerika.
Mig og Tara er på vej til dansetræning fordi at vi snart skal optræde.

(Det skal lige siges jeg ved intet om hvornår JB optræder eller hvor)

Da vi kommer derhen skal vi skifte til dansetøj da jeg opdager at mit dansetøj faktisk ikke er der!?
"Tara! Mit tøj er her ikke?" Spørger jeg stresset.
"Jeg troede du lagde det i din taske?" Spørger hun forvirret. Jeg kigger en ekstra gang og finder en seddel? Men ikke en skrift jeg genkender, fordi det er printet ud fra en computer!
>pas på ikke at blive for tætte med Justin, få heller ikke for meget opmærksomhed< står der. Jeg får kuldegysninger ned af ryggen, folder papiret og lægger det ned i min taske igen.
Jeg går lidt frem og tilbage for at finde ud af hvad jeg skal gøre. Jeg kigger ned af mig selv. Jeg har lange skinny jeans og en løs bluse og undertrøje og bh.
Jeg begynder virkelig at stresse og går rundt mellem pigerne for at spørge om jeg kan låne noget tøj.
Jeg får fat i nogle bukser og en top, så skal det nok gå.
Jeg sukker lidt og går ind i dansesalen sammen med de andre.
Justin står inde i rummet og pigerne begynder at flippe lidt.
"Okay! Lyt, 1 pige, får en lille solo at danse, men hvem?" Spørger Justin stille.
"Der vil blive afholdt en audition af en art, hvor i skal danse de bedste tricks" siger han. Vi nikker til hinanden og musikken begynder at spille.
Vi stater med at varme op og strække ud.

Da Justin's sang bliver sat på begynder jeg automatisk at danse. Alle kigger på mig men jeg er ligeglad. Jeg danser bare, indtil ar jeg mærker en hånd på min skulder.
Jeg kigger op i Justin's øjne.
"Har du selv fundet på dét?" Spørger han.
"Var det virkelig så dårligt?" Spørger jeg nervøst. Han ser chokeret på mig.
"Nej! Det var fantastisk!" Siger han.
"Af hva?" Spørger jeg overrasket og forvirret.
"Vi behøver ikke nogen audition, du er helt klart hende der skal have soloen" siger han.
"Kom igen?" Spørger jeg endnu mere forvirret og overrasket.
"Jeg siger det ikke igen" griner Justin.
Jeg ryster hurtigt på hoved og nikker.
"Tak" siger jeg stille og går over til Tara...

Lige nu sidder jeg til dramaklassen.
Vi skal opfører et skuespil om en pige som er ulykkelig forelsket, ret ordinært. Men anyway! Lige nu er vi igang med en audition til rollerne.
Jeg vil gerne være hovedperson fordi hun luder som en god person / Rolle eller hendes veninde. Begge to store roller, men jeg kan godt lide sådan noget?
Midt i timen begynder min mobil at ringe. Jeg løber hurtigt over til den, ser det er Marcus, men jeg er i gang med en time, så jeg lægger på og slukker mobilen, den skal ikke ringe igen. Det ville bare være pinligt!

"Okay! Rollen som Samira (hovedrollen) går til..." siger læreren. Pleaaase!!!
"Julia!" Siger hun. Jeg smiler stort og kigger over mod Tara som også smiler.
"Rollen som Mathias går til Logan" siger hun og fordeler resten af rollerne.
Vi får et langt manus og jeg begynder at læse det. Jeg har MANGE replikker men det skal nok gå, det kan jeg lide, at skulle øve og lærer noget udenad. Det minder faktisk lidt om dans... jeg læser det hele uden problemer indtil at jeg når til et stykke hvor der står:

>Samira kigger Mathias dybt i øjnene, uden st bevæge sig,
>Samira kysser Mathias<
>de trækker sig med et stort smil på deres læber<

Jeg kigger længe på teksten og det eneste jeg kan tænke på er hvis Marcus opdager det her, men hvordan skulle han det? Han er her jo ikke? Men stadig! Jeg er stadig lidt nervøs for det, men hvad havde jeg regnet med? Stykket handler om ulykkelig kærlighed? Jeg burde have vidst at der ville være minimum ét kys?
Jeg lå bare overleve og være sikre på at Marcus ikke opdager noget...

Da skolen er slut finder jeg hurtigt min mobil for at ringe til Marcus, men jeg har fået en besked, jeg læser den hurigt igennem:

>Drop. Den. Solo. Ellers bliver det værst for dig selv< står der. Fra skjult nummer. Fuck det her gør mig bange. Jeg skynder mig hurtigt at ringe til Marcus, men jeg skal ikke sige noget af det her til Marcus, han vil bare blive bekymret, og han skal snart på VERDENSTURNÉ! Der må han IKKE bekymre sig...

"Hej Marcus..." siger jeg lidt stille og nervøst, håber ikke at han kunne høre det...
"Julia! Hvad er der?" Spørger han, og han lyder bekymret.
"Marcus, det er ikke noget" siger jeg.
"Julia..." siger han træt. Skal jeg bare fortælle ham det? Nej! Julia! Bliv ved med at lyve! Marcus skal ikke vide noget!
"Marcus, stop med at bekymre dig, der er ikke noget!" Siger jeg bestemt. "Lad os tale om at DU og Martinus snart skal på VERDENSTURNÉ!!!" Siger jeg glad for at skifte emne. Vi taler rigtig meget om turnéen og han glæder sig meget... jeg håber også at det går godt, og at han ikke finder ud af noget af det med de beskeder som jeg får...
Min mobil begynder at vibrere igen, skjult nummer. Jeg tager den langsomt op og begynder at læse hvad det står, og jeg får kuldegysninger ned af ryggen... De er ude efter... Marcus og Jeg...

______________________________________________

Dum Dum Duuuuum!
Spørgsmål: fra hvilken sang kommer teksten "your love makes me blind"