Kapitel 11

79 2 0
                                    

"Okay Romeo det her lyder nok ret freaky men jeg har haft en drøm om dig før jeg overhovedet mødte dig og det var bare ret overvældende at du så lige pludselig stod foran mig for den her drøm har gentaget sig et par gange nu så ja det var næsten som at være i min drøm." Han lavede store øjne som om han lige havde set et spøgelse. "Det der jeg har set dig før! Jeg har også haft en drøm om dig" sagde Romeo overrasket. Jeg kiggede på Romeo som kiggede på mig. Jeg kunne mærke på ham at hans syntes det var ret klamt det her. Det syntes jeg egentlig også.

"Okay Riley prøv og fortæl mig din drøm. Altså hvad sker der i den" spurgte Romeo. Så gik jeg ellers i gang med at fortælle ham min drøm. Lige fra mig og ham, til at min far der havde givet mig tæv og at han havde kørt mig væk i en bil. Romeo var helt lig bleg. Han så virkelig skræmt ud. Måske var det det med min far. Jeg skulle aldrig ha sagt det. Men på den anden side det var jo kun en drøm så måske tror han ikke at det med min far betyder noget.

Vi stod i noget tid også sagde han meget lavt "min drøm minder ufattelig meget om din." "Må jeg høre" spurgte jeg. "Ja selvfølgelig. Det starter med at jeg står sammen med dig. Så kom der en mand og slog dig gul og blå. Min mor prøvede at få dig ud af hans arme men han slog bare min mor og løb med dig. I drømmen har hun en helt rød kind og faldt sammen på jorden. Hun rejste sig hurtigt op og tog mig i sine armene. Hun græd og råbte noget med at han ikke måtte tage dig. Hun løb ned til bilen men der havde han allerede smidt dig ind i bilen også kørte han væk med dig og min mor græd. Jeg græd også. Faktisk første gang jeg drømte den begyndte jeg faktisk også at græde i virkeligheden." Jeg kiggede forskrækket på ham. Den drøm er jo den samme som min bare set fra hans synsvinkel. "Det er jo ikke næsten den samme. Det er den samme" sagde jeg. "Okay det her er simpelhent for klamt. Hvad skal vi gøre" spurgte han. "Vi må vel finde ud af om det her er rigtigt eller bare et klamt tilfælde" sagde jeg. "Ja vi må skynde os at få det her gjordt færdig" sagde han med et grin. Jeg nikkede og vi skyndte os at indhente Iben og Ella.

"Hvordan har du egentlig tænkt dig at vi får løst det her eller hvad man siger" spurgte jeg grinende. Romeo grinte ikke. Der i mod så han ud til at have en vildt genial ide. "Jeg ved lige hvordan vi skal gøre det" sagde han.

Rileys VerdenWhere stories live. Discover now