"Hva... Er du okay?" spørger Martinus. "Læs det" siger jeg og fælder flere tårer. "Tager du derover på Fredag?" spørger Martinus. "Det ved jeg ikke.. men Rasmus?" spørger jeg. "Kan du lide Rasmus? Vær helt ærlig?" Spørger han. "ja'erhh.. øhmm.. narjj..? Det ved jeg ikke?" Siger jeg. "Hvordan har du det når du er sammen med Marcus og hvordan har du det når du er sammen med Rasmus?" spørger han. "Altså... når jeg er tæt på Rasmus, kilder det lidt... men når jeg er tæt på Marcus... kilder det meget? Jeg kan ikke lade vær med at kigge på ham.." siger jeg. "Så du er vild med Marcus?" spørger Martinus glad. "Naarjj... eller?.. Jeg ved det virkelig ikke.." siger jeg. "Du er vild med ham.. bare slå op med idioten.." mumler Martinus og går. Jeg tror ikke at det var mening at jeg skulle høre det. Hvad vis Martinus har ret? Hvad vis jeg er vild med Marcus!.. Jeg skal være helt sikker.. men jeg kan stadig ikke tilgive ham for det med Lena.. men på en måde har jeg lyst til at tilgive ham? Det her er forvirrende..
"Rasmus?" spørger jeg stille. "Hvad?" siger han. "Der noget jeg gerne vil sige" siger jeg og kigger ned. "Også mig..." siger han. "Du starter" siger vi på samme tid. "Okay jeg starter, det jeg har at sige er... at vi slår op. Det fordi den måde du kigger på Marcus det er ikke bare kigge normalt.. du er helt forelsket i ham" siger Rasmus. Jeg nikker kort. "Bare venner?" spørger jeg. "Jaer.." siger han og vi giver hinanden et kram....
//SÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅ SLOOOOOOOOOOOOOG DEEEEEEEEE OOOOOOOOP! Hvad synes i? Skulle de havde været længere sammen?//
YOU ARE READING
The true love - M.G (AFSLUTTET)
Fanfiction(Hvis du vil læse noget som er skrevet helt tilbage fra 2017, så har jeg denne her meget cringe fanfiktion) Vil du synes at det vil være fedt at flytte tilbage til det sted hvor man blev mobbet? Nej, det synes Josephine ikke. Hun blev mobbet med at...
