den hemmelige søster

Sårene

Jeg tænker på alt det de har sagt. En tåre triller ned af min kind, men jeg tøre den hurtigt væk igen. Klokken er kun 12, men jeg blev nød til at tage hjem fra skole.  Jeg kunne ikke holde ud at være der mere. Heldigvis er det fredag idag. Min brødre Marcus og Martinus kommer hjem idag, jeg glæder mig meget. Jeg savner dem hele tiden. De bliver kun en uge, for de skal afsted igen. De er de eneste som kan lide mig. Og så min lillesøster Emma selvfølgelig, men hun er for lille til at forstå det. Jeg stiller mine sko og løber op på badeværelset. Jeg tager det skarpeste jeg kan finde og starter på at skære. Fire, fem. jeg tæller, jeg har nogle fra sidste uge. "de kan jo ikke engang lide dig" "hvorfor er du her?" "hvorfor tror du at de ikke har sagt noget om dig?". De ord for jeg hver dag i hovedet. Dem med Mac og Tinus er de værste. For det er jo rigtigt. Andet en at jeg ikke måtte ses af deres fans fordi jeg var så lille da de blev berømte. Og da jeg så blev gammel nok bestemte jeg selv at jeg ikke skulle ses af deres fans. Jeg syntes at jeg var grim, og det er jo rigtigt. 10, 11, jeg stopper og går tungt hen til min seng og ligger mig. Jeg falder i søvn men vågner af Emma. Hun braser ind på mit værelse. "Ved mor og far godt at du har taget hjem fra skole?" "shhhh" tysser jeg på hende "de for det jo af vide på et tidspunkt" "ja ja" siger jeg surt og hun smutter ud. Jeg tjekker min telefon. De onde kommentarer er også der. der er især mange dm's fra fanprofiler der spørg om jeg virkelig er Mac og Tinus's søster. Jeg blokere dem bare. Jeg kigger på klokken "de kommer jo lige om lidt!" tænker jeg for mig selv. Det banker på min dør men jeg når ikke at sige noget før de står inde på mit værelse. Normalt ville jeg ha løbet op og givet dem et stort kram. Men idag ligger jeg bare og kigger ud i luften. Men så kastede Mac sig i sengen og krammede mig bagfra. Tinus sætter sig på kanten af sengen mere seriøst. "vis mig din arm". jeg trækker på mit smil og tager den frem. Tinus fandt ud af det for lang tid siden, men Mac ved det ikke. Han trækker mit ærme op. "hvor mange er der?" "elleve" siger jeg lavt. Han trækker mig ind i et kram. Mac kigger underligt på mig mens hans tåre triller ned af kinden. jeg sætter mig op i sengen og han følger med. "undskyld" siger jeg stille. "det ikke din skyld" "skal jeg sige noget til dem?". "nej plz lad vær det bliver bare være". Han nikker stille og krammer mig. Tinus kommer ind i krammet.