Hot Mess

~ Kapitel 72 ~

"Baaabe" Alex står ude på badeværelset og sætter sit hår, jeg ignorer ham, "baaabe" jeg sukker og rejser mig, "Alex fuck nu af med det der," vrisser jeg, han smiler kækt til mig, "så svar mig," jeg sukker og løfter mit øjenbryn, "sidder mit hår godt nok," jeg rynker mine bryn, "hvorfor spørg du mig," han ruller sine øjne af mig, "ja nok fordi du er den eneste der er her ik," jeg nikker, "det ser fint ud" mumler jeg ligegyldigt, jeg vender mig om og går tilbage mod sengen.

Han griber fat i min arm og trækker mig ind på badeværelset igen, "please jeg vil godt se godt ud, når vi møder dem," jeg bider mig selv i læben, vi skal ud på hospitalet idag for første gang, hans brune øjne borer ind i mine, jeg nikker, "du ser godt ud," han slipper min arm og smiler glad, "taak babe," jeg løfter advarende min pegefinger mod ham, men han griner bare af mig, "idiot" mumler jeg og går over i sengen igen.

_____

Mine læber bliver ramt af noget blødt, og jeg åbner forvirret mine øjne, Alex's ansigt er ind over mit, han har lukket øjne, og hans fucking læber er på mine.

Jeg skubber ham hårdt bagud, "hvad laver du," vrisser jeg vredt, han smiler, "du så fredelig ud"," jeg rejser mig hurtigt og hamre ham en lamer, "du er en fucking lort," mumler jeg, han bider sig i læben, "sig det igen" han løfter udfordrende sit øjenbryn, jeg smiler "med fucking glæde, din fucking lort."

Han hiver fat i mig og løfter mig op, jeg bliver smidt ned i sengen, han holder mine hænder med hans ene hånd og bruger sin anden til, at kilde mig.

"Stooop please" griner jeg, han smiler og sætter sig op på mig, så jeg ikke kan sparke ham, "sig Alex er den lækreste dreng, jeg nogensinde har mødt," jeg ryster kraftigt på mit hoved, "aldrig i mit liv om, jeg vil sige det om sådan en lort som dig," han kigger fornærmet på mig og begynder så at kilde mig voldsomt.

"okay okay fint Alex er den lækreste dreng, jeg nogensinde har mødt," skriger jeg af grin, han stopper tilfreds, jeg ånder lettet op, "vi skal faktisk køre nu babe," siger han og rejser sig fra mig, en følelse af ærgrelse kommer flydende ind over mig, ikke fordi jeg skal ud, og se til de andre, men fordi han hoppede af mig, jeg ryster hurtigt tanken væk, føj føj Skye hvad er det for nogle forfærdelige tanker du har dig.

_____

Vi står ud foran hospitalet, jeg slukker min smøg og kigger afventende på Alex, hans hænder ryster og han bliver ved med at rette sit hår, "hey er du okay," jeg går forvirret hen til ham, han svare ikke, men står istedet og nedstirre hospitalet, "nervøs" mumler jeg, han vender sig mod mig og nikker, "bare sådan du ved det, er jeg nødt til at slå dig ihjel, hvis du fortæller nogen om, at jeg har været nervøs for noget som helst," jeg sukker og nikker "whatever," jeg går mod indgangen, og han kommer hurtigt op til mig.

Vi går op i receptionen og spørg ind til hans forældre, bror og min mor, de ligger ikke på den samme gang, jeg skal en etage højere op end ham, han sukker, da vi går mod elevatoren, "hvad er der" spørg jeg forvirret, han retter sit hår og giver sig til, at stirre på sin hånd, den ryster helt vildt, jeg rynker mine bryn, han er virkeligt nervøs over, at se sin familie igen, jeg smiler, han er ret cute, når han er nervøs, "fuck" mumler han lavt og kigger frustreret på sin hånd, jeg rækker ud efter hans hånd og fletter den ind i min, jeg trækker ham tættere på mig, så han går lige ved siden af mig.

"Hvad laver du," spørg han forvirret, "beroliger dig," han bider sig i læben og kigger på vores hænder, vi går forbi nogle piger som sender mig dræberblikket, jeg ruller mine øjne af dem, dont worry tøser, i kan skam godt få ham, tænker jeg for mig selv, jeg trykker på op knappen ved elevatoren, og slipper vores hænder, Alex sender mig et anklagende blik.

Vi træder ind i elevatoren, "er du klar," spørg jeg ham, han kigger panisk på mig og ryster på hovedet, vi når hans etage, jeg smiler til ham, "jeg kommer ned til dig lidt senere," mumler jeg, han træder tættere på mig, "hvad laver du," han tager fat i mine kinder og nusser mig blidt med hans tommelfingre, "held og lykke."

Og med de ord hopper han af elevatoren og forlader mig sindssygt forvirret tilbage, jeg kører en hånd igennem mit hår, den dreng forvirret mig ret meget fortiden, elevatoren dinger og åbner dørene, jeg stiger ud af den og kigger efter min mor's nummer.

_____

"Jeg er bare glad for, at du er okay mor," smiler jeg glad, hun smiler sødt til mig, "jeg elsker dig min skat, tak for at du kom forbi, og husk nu hvad vi har aftalt," jeg nikker, "jeg tager flyet hjem i overmorgen og passer min skole," mumler jeg trist, hun nikker bekræftende, "godt min skat," jeg kysser hende farvel på panden og vinker, da jeg går ud af døren, gad vide hvordan det er gået med Alex, jeg trykker ned på elevatoren, og vælger hans etage.

Jeg stiger ud af elevatoren og kigger ned af den lange gang, gad vide hvilket værelse de lægger på, jeg går langsomt ned af gangen og kigger tilfældigt ind på sygeplejerskens rum, Alex står dybt begravet nede i munden på en sygeplejerske, jeg ruller mine øjne af ham typisk, jeg begiver mig længere ned af gangen og finder et værelse, hvor der står Nathan Moore udenpå, jeg smiler og åbner døren.

"Skye endeligt så kom du," smiler han glad, jeg nikker og går over til ham, "hvordan har du det," spørg jeg, han smiler, "meget bedre nu da du er her," griner han, "giv mig et kys," hvisker han.

Min hjerne går i stå for et sekund, jeg havde helt glemt, at jeg har kysset med Nathan dagen inden, de kom i et uheld, "er der noget galt" hans smil falmer og bliver til et trist ansigtsudtryk.

Jeg ryster hurtigt på hovedet og læner mig ned mod ham, jeg planter mine læber på hans, han smiler stort ind i kysset, "jeg har godt nok savnet dig," han kigger drømmende på mig, en stor knude samler sig i min mave, jeg føler mig som verdens største idiot, jeg havde glemt alt om vores kys, og de sidste to dage, har Alex kysset mig, og vi har været nøgen i badekar sammen, en kæmpe skyldfølelse fylder min krop, og jeg kan mærke, at jeg skal væk herfra så hurtigt som muligt.

"Jeg må hellere kigge til dine forældre," jeg nærmest spurter ud af døren og mod elevatoren, jeg kan ikke være på det her hospital i længere tid nu, jeg ramler ind i Alex, som kommer ud fra sygeplejerskens rum, "wow babe" griner han, sygeplejersken kigger fornærmet på ham, og jeg kigger panisk over på hende, han griner og smiler undskyldende til hende, "hvad sker der," jeg vifter med mine hænder, "jeg vil gerne hjem," jeg er halvtforpustet og pruster som en hest, dumme ryger lunger.

"Okay så smutter vi kom," han griber fat i min hånd og trækker mig mod elevatoren, skyldfølelsen vokser inden i mig, og jeg trækker min hånd til mig, han kigger fornærmet på mig, "jeg tror du overlever," mumler jeg surt, han giver mig et forvirret ansigtsudtryk, men jeg ignorer ham, hvad er det dog jeg har rodet mig selv ud i.

_____________________
Forfatterbesked:

Sidste kapitel for i dag, jeg er alt for træt til at skrive mere❤️

-Sabi2124/ItzSabine❤️