The boy i loved.. (afsluttet)

Kapitel 1

Hvordan skal man reager når ens gamle bedste ven og kæreste, efter 3 år væk, siger at han flytter tilbage? Jeg ved det ikke, hvilket også er grunden til, at jeg i starten ikke sagde noget, der var bare tomhed i telefonen.

De første måneder skrev vi og ringede hver dag, det var forfærdeligt, vi kunne aldrig se hinanden længere. Vi fik begge nye venner og som tiden gik mistede vi kontakten.

Så da han en lørdag eftermiddag ringer og siger, at han flytter tilbage, så var jeg målløs. Tom for ord. Det eneste jeg kunne få frem var bare "hvorfor?" Hvor han så svarede at hans forældre savnede at være her, men ville vente med at flytte til Noah var færdig med gymnasiet. Og så kan jeg faktisk ikke rigtig husk mere af den samtale, andet end stilheden, der var en del stilhed. 

Tro mig jeg er glad for, at han kommer tilbage, det er bare lidt underligt, der er gået så lang tid siden vi så hinanden sidst. Og nu har jeg også fundet en anden, hvis man kan sige det på den måde, Aske hedder han. Vi har været sammen i nogle måneder lidt hemmeligt, eftersom han stadig ikke tør komme ud med det.

Hvis jeg skal være ærlig så ved jeg ikke om det kommer til at holde, det er som om man ligesom ikke rigtig kan være et fuldendt par når den ene ikke tør hvis det foran andre. Men vi kan virkelig godt lide hinanden så nu må vi se, jeg håber selvfølgelig, at det holder.

Jeg ved ikke om Noah har eller har haft noget med nogen andre, for som sagt har i vi ikke rigtig snakket sammen her det sidste år. Jeg ved heller ikke hvordan han vil reagere på at jeg har en anden. For ja, det ville selvfølgelig gøre ondt på mig hvis han var sammen med andre. Ikke fordi jeg stadig kan lide ham, men vi havde noget, så det ville føles underligt at se ham med andre.

Det er lidt over en uge siden vi blev student, så alt er ved at falde til ro igen, så nu står den bare på afslapning. Dagen lang.

Jeg går ud i haven med et tæppe og ligger mig så på græsset, med min bog. Solen står højt på himlen og jeg burde nok have taget solcreme på, men jeg er for doven til at rejse mig igen.

Efter lidt tid lidt tid ligger jeg bogen fra mig og prøver at slappe af. Mit hoved har dog svært ved at falde til ro, ved tanken om Noah, hvordan det kommer til at blive mellem os, om det bliver akavet, om det bliver som det plejer at være, elle hvad fanden der nu kommer til at ske.

De skal flytte på torsdag og i dag er det tirsdag. Så jeg har ikke meget tid til at forberede mig mentalt. Okay, jeg fik det godt nok at vide for nogle uger siden, men jeg har blevet ved med at skubbe det til siden og ignoreret det. Så nu hvor det er tæt på, er min hjerne ved koge over.

Min telefon gir et lille pling fra sig, og en besked popper op på låseskærmen. Det er fra Aske.

A: Aske     L: Lukas

A: Luke?
L: ja?
A: skal du noget i morgen?
L: nej?
A: vil du så lave noget i morgen?
L: self (:
A: tænkte stranden siden der er så godt vejr?
L: glæder mig allerede (:
A: m2 <3
L: kl. 12:00 ved mig?
A: jop

Jeg ved godt at når han skriver at vi skal lave noget sammen i offentligheden, mener han som venner. Men jeg ville ønske, at det ikke var det han mente.

At skrive med Aske gir' mig andre tanker at tænke på. Ikke, at jeg falder mere til ro, fordi nu tænker jeg bare på hvilke badebukser jeg skal have på i morgen og hvilken t-shirt. Tro mig det er et stort dillema, for selvom vi tager ud som "venner" så vil man da gerne se godt ud.

Jeg begynder så at læse igen, men det går hurtig op for mig hvor meget min barer ryg egentlig brænder. Men igen, i stedet for at gå op og tage solcreme på, så vender jeg mig jo bare om, så jeg kan få sol på maven.

Der er så bare det, at når man vender sig om, så kigger man jo direkte op i solen. Så jeg rejser mig og rykker tæppet lidt ind i skyggen, så mit hoved kan ligge der. Men jeg når selvfølgelig kun lige at lægge mig før min mor kalder og der er aftensmad.

_______________
Eyy endelig kom 2'eren ud!
Håber i kan lide ind til videre🤞🏻💕
Kom meget gerne med idéer til hvad der kan ske <3

(Der vil btw komme et kapitel op hver søndag)