The boy i loved.. (afsluttet)

Kapitel 14

Jeg kan ikke forklare det, men der er en trykket stemning her i huset siden mine forældre kom hjem fra sommerhus for 2 dage siden. Som om alt ikke er som det plejer, noget er ligsom forandret, men hvad, det ved jeg ikke. Jeg får ikke de samme smil når jeg støder på dem på gangen, i stuen eller køkkenet. De siger ikke meget når vi sidder og spiser, de snakker stort set kun om mig. Jeg ved ærligt talt ikke hvad der er galt. Som om de er bekymret, en er død, eller ja, det kan være af mange grunde.

Der bliver banket på døren ind til mit værelse "skat?" det er min mor på den anden side af døren "ja?" hun stikker hovedet ind "kommer du ikke lige ned til kaffe og lidt kage?" hun smiler til mig, men det er tydeligt, at det er falskt. "Jo" svarer jeg og går med nedenunder. Det ligner ikke os at have sådan noget eftermiddagskaffe kage noget. Jeg har på fornemmelsen at der er en speciel grund til det, og jeg tvivler på den er god.

Vi sidder bare der i næsten stilhed og spiser romkugler, igen, det ligner ikke os. Da vi er færdig med at spise begynder min mor "Lukas" hun kigger rimelig seriøst på mig, blodet kører rundt i min krop og jeg fortstiller mig de værste scenarier, er en af dem dødeligt syg? Skal de skilles? Er der en som er død?

"Da vi var i sommerhus fik jeg det rimeligt dårligt, så din far og jeg tog til lægen for lige at få det tjekket, vi vidste ikke hvad det kunne være, så vi har gået og været lidt bekymret indtil vi fik svarene her i dag" hun holder en pause og kigger mig i øjnene "Lukas jeg har kræft" ærligt så tror jeg lige mit hjerte sprang et slag over, jeg sidder som frosset og ved ikke hvad jeg skal svare, måske er det ikke så slemt? Måske kan hun sagtens blive helbredt?

Til sidst svare jeg lavt "hvor slemt?" hun giver mil hånd et klem over bordet "forholdsvist slemt, jeg skal begynde på kemo i næste uge"
fuck noget pis. Hun rejser sig og går om til mig "det skal nok gå" siger hun med lav stemme og krammer mig. Jeg krammer tilbage og kan mærke en lille tårer trille ned af min kind, der må ikke ske hende noget, det kan jeg ikke overskue. Min far kommer også over og krammer med "vi finder ud af det" siger han med beroligende stemme.

Da jeg kommer op på værelset igen er det første jeg gør at skrive til Noah. Jeg ved ikke hvorfor ham og ikke Aske, men som om det bare er ham jeg har brug for lige nu.

M: min mor har kræft.
N: nej hvad!? Luke forhelvede er du okay??
M: ved jeg ik
N: er det slemt?
M: det er det vist
N: Luke, det er jeg altså ked af at høre, skal jeg komme over?
M: det okay, ellers tak
N: sikker?
M: ja
N: ved du noget om hvad der kommer til at ske?
M: hun skal til noget kemo i næste uge, og så skal hele vores kostplan også laves om
N: du skriver eller ringer altså bare hvis det er
M: tak
N: altid

Det er altid rart at vide at der er nogen som er der for en i hårde tider, for noget tyder på at det her ikke bliver den bedste tid. Bagefter skriver jeg selvfølgelig også til Aske

M: Aske?
A: Ja?
M: min mor har kræft.
A: det er jeg ked af at høre ):
M: det er vist rimeligt slemt
A: det er ikke så godt, hvad kommer der til at ske?
M: kemo i næste uge, og så skal vores kostplan også laves om
A: trist, men godt de gør noget
M: ja
A: jeg må altså gå nu, vi se ik?
M: jo, Bye

Ærligt, hvad er det for noget, jeg sidder her og er pisse trist og så bliver han nød til at gå. Hvorfor tilbød han ik at komme over?, jeg har sgu da brug for ham lige nu, jeg sagde kun nej til Noah fordi det ville være underligt at det ikke var min kæreste, som kom her nu, men han gad sgu ikke. Jeg bliver bare frustreret når jeg er trist og har brug for nogle, og jeg havde lige regnet med Aske.

Jeg ender med bare at ligge i min seng, hører musik og søger efter andres historie om kræft, og hvor stor chancen er for at overleve når det er så slemt som det er. For måske overlever hun jo, måske. Der er altid håb. Jeg ender med at falde i søvn imens jeg tænker på alle de fanatiske tider jeg har haft med min mor, og hvor mange jeg håber at få fremad rettet.

_________________
Endnu et kapitel, håber i kan lide det (:
Jeg uddyber ikke lige hvad for noget kræft hun har, da det umiddelbart ikke er så relevant, så sry for det <3

Stem og kommenter meget gerne!