Fallin' All In You

27. Bedstevenner og stearinlys

*Emily's POV*

"Jeg syntes at du skal tage afsted alligevel. Om du så har en med eller ej, det er da ligemeget, du kan da stadig feste. Eller hvad?". Spørger Zoe mig, mens vi sætter os ved bordet. "Jeg ved ikke rigtigt. Det er ikke lige noget for mig, og jeg har sikkert noget andet jeg skal i stedet". Svarer jeg bare. Jeg skal nok ikke noget den dag, men det behøver hun da ikke at vide.

Vi snakker stadig, eller Zoe gør, om bålfesten. Der er nu ca. tre uger til den store fest, og alle er helt oppe at køre over det. Men hvorfor så tidligt?

"Jo kom nu. Det skal nok blive sjovt. Og du behøver jo ikke at drikke noget hvis du ikke vil". Lokker hun. Jeg ved godt at det lyder lidt plat at jeg ikke vil med, det er trods alt en af de største begivenheder i High School, men det er bare ikke noget for mig. Desværre. Plus, hvem skulle jeg tage med?

Luke og jeg er stadig ikke på talefod, og efter begravelsen har jeg ikke lige haft mulighed for at snakke med Jonas, om hvad end der lige skete. Aner stadig ikke hvad der er mellem os.

"Hvornår kommer i egenligt imorgen? Mor ville have at jeg skulle spørge". Kommer det ligepludseligt fra Riley, da hun har sat sig ved vores bord. Hun stiller en bakke med en sandwich og noget der ligner en smoothie foran sig, og sender os et smil. "Hej til dig også". Svarer Zoe og Riley vender øjne af hende. "Øhm, hvad mener du? Hvad sker der i morgen?". Spørger jeg.

"Det er jo Luke's fødselsdag imorgen, og min mor vil have at den skal være perfekt. Den starter vidst kl. 18 eller sådan noget, men i kommer vel før, ikke?". Jeg kigger forvirret på hende."Vent hvad. Luke's fødselsdag?. Øh... Hvornår havde i lige tænkt jer at fortælle mig om det?". Spørger jeg. Det har jeg da ikke fået noget at vide om. "Har Luke ikke sagt noget? Nå det troede jeg ellers. Er i ikke tætte?".

Nå jo, de ved jo ikke at Luke og jeg ikke rigtigt er venner mere. Det tror jeg i hvert fald ikke. "Øh, jo... eller vi var. Men så skete der nogle ting og nu snakker vi ikke rigtigt sammen længere. Mest på grund ad mig". Svare jeg og kigger ned i bordet. "Så det er derfor at han har opført sig så mærkeligt. Hvad skete der egenligt?".  Spørger Riley nysgerrigt. Så meget som jeg ikke vil fortælle dem om det, bliver jeg  jo nødt til det nu. Så jeg sukker højt og begynder at fortælle dem det hele fra begyndelsen.

"Okay, og hvad har du tænkt dig at gøre nu?". Spørger Zoe, efter at jeg har fortalt dem det hele. "Jeg har virkeligt ingen ide". Svare jeg og trækker på skuldrene. Jeg har ikke kunne finde på noget siden jeg snakkede med Claire, og det er på tide at vi snart bliver venner igen. Jeg kan ikke holde det ud mere. Måske jeg bare skulle snakke med ham.

"Men hvad så med imorgen? Kommer du så slet ikke?". Spørger Riley bekymret. Jeg ved godt at jeg burde, men er det ikke lidt mærkeligt at møde op til hans fødselsdag når vi ikke engang snakker sammen længere. Vil virkeligt ikke ødelægge noget. Så jeg trækker bare på skuldrene.

Vi sidder i lidt tid uden at nogle siger noget. Jeg har alt for travlt med at finde på en ide, men mit hoved er helt tomt. Og jeg tror at de andre gør det samme. Jeg kigger pludseligt op og får øje på Luke.
Når man snakker om solen, ikke?

Han går forbi vores bord, som han også plejede at sidde ved, og vi når lige at få øjenkontakt. Han smiler til mig, hans bløde og varme smil, men jeg når ikke at gengælde før at han er gået videre. Åh jeg savner den dreng.

Gad vide hvordan han har med st jeg bare sådan har ignoreret ham?

"Hey piger". Jeg vender hovedet, da Riley siger noget. "Jeg tror faktisk lige at jeg har fået en ide".

—-

"...Og du har alt dit klar?". Spørger jeg og vender hovedet imod Riley. "Hvad tror du?, Selvfølgelig har jeg det. Spørgsmålet er mere, har du?". Hun giver mig et bekymret blik.