Jeg hader måden jeg ser dig på,
jeg kan ikke holde den platoniske følelse ud længere.
Mine tanker drukner mit følsomme hjerte,
og snart fyldes mine lunger med vand.
Jeg har sådan lyst til at skrige af dig,
men jeg ved, at du ikke vil lytte.
Den ene dag vil du mig,
den anden dag ødelægger du mit sind og får mig til at tvivle på mit eget sind.
Jeg kan ikke holde denne følelse ud,
jeg føler at mit hjerte springer.
Jeg vil jo ikke kysse dig eller kæle for dig,
jeg vil ikke have din seksuelle kærlighed og dine intime handlinger.
Jeg ser dig ikke på den måde jo,
og jeg ved, at du heller ikke ser mig sådan. Som i overhovedet.
Følelsen af at holde så meget af en person uden at have følelser i klemme,
føltes helt udueligt og umuligt.
Hvad jeg ikke kan tro er, at en filosof startede dette fænomen,
det føltes så uvirkeligt.
Jeg vil så gerne have din opmærksomhed og din kærlighed,
dine tanker og din omsorg;
Men ikke på den måde,
jeg vil have det på platoniske premisser.
