Kapitel 6 - Moderne fangehuller under gamle slotte

9 1 0
                                    

Ikke for første gang, siden Lucy opdagede sine kræfter, overvejede hun igen, om det var det rigtige valg at blive.

Værelset, hun boede på, var tomt uden Johanna. Der var ingen personlige ejendele længere. Lucy havde ikke haft nogle, da hun ankom til skolen, og Johannas var blevet fjernet. Den eneste gode ting var, at panteren Jennifer var begyndt at sove på værelset. Det fik Lucy til at føle sig mindre alene. Men hun savnede stadig Johanna, sygt som det måske var. Den anden pige havde taget imod hende, og Lucy spekulerede på, hvor meget af det, havde været skuespil, og hvor meget havde været ægte.

Lucy sukkede og knasterne i loftet kom i fokus igen. Hun hev sig selv op ad sengen. Der var en mening med det hele, det var hun sikker på. Men hun var ved at være ret træt af, at Graves ikke ville fortælle hende mere.

Ikke desto mindre, havde hun tænkt sig at være tålmodig. Så hun gjorde sig klar til dagen og gik ned til magiens former, hvor hun satte sig på den efterhånden sædvanlige plads ved siden af Lucille.

******

Spisesalen var underligt stille til frokost. Ellers var det bare Lucy, der ikke kunne høre alt støjen for sin tanker.

Lucille sad overfor hende og stak i en kartoffelsalat.

"Har du lavet matematik?" spurgte hun.

Lucy nikkede fraværende. "Ja."

Lucille prikkede lidt mere til sin mad, hvorefter hun kiggede på Lucy. "Har du hørt, at en af seniorne åbenbart dater en fra en af de yngre klasser?" Spurgte hun. Lucy kiggede op på hende. "Og gæt hvad, de er begge to drenge."

Lucy rynkede panden. "Er der noget galt i det?"

Lucille rystede på hovedet, "Nej, selvfølgelig ikke. Der er bare ingen af dem, som er bøsse."

"Hvis de dater, er de jo tydeligvis ikke hetero," Lucy skar et ansigt af forvirring.

"Det altså saftig sladder, mon amie."

Lucy smilte vagt, "Men hvorfor går det ud over os?"

Lucille sukkede, så lagde hun gaflen fra sig. Lucy lagde mærke til, at kartoffelsalaten ikke var blevet spist af.

"Det lige meget," sagde Lucille. "Vi ses senere."

Lucy smilte og nikkede, men den anden pige var allerede gået.

******

Skoleinspektør Graves havde tilladt Lucy at besøge Johanna, hvis hun fik lyst til det, inden Johanna blev overflyttet til Rådet.

Tanken havde aldrig virket mere tiltrækkende end den eftermiddag.

Så da hun var færdig med dagens sidste fag, begav hun sig ned til tunnellerne under slottet, og fandt hen til fangekælderen ad den vej, Graves havde fortalt hende om.

En tung, slidt, trædør var indgangen til fangekælderen, og på hver side af denne dør, var det, Lucy antog var vagter, på trods af at de havde normalt tøj på og sad og kastede en bold frem og tilbage mellem hinanden.

"Undskyld?" Lucys stemme gav genlyd i tunnelen. De to vagter rejste sig hurtigt og så mistænksomt på Lucy.

"Hvad vil du her?"

Lucy viste dem den seddel, Graves havde skrevet. De kiggede kort på hende, og åbnede så den tunge trædør, hvor en anden person tog imod hende.

Personen, en lav kvinde med et rynket ansigt, så på sedlen med en spidset mund, hvorefter hun kiggede på Lucy.

"Du har 15 minutter."

Så førte hun Lucy ind ad døren, der lukkede tungt bag dem.

******

Unraveling LucyWhere stories live. Discover now