Anthon, Anthon, Anthon - Aflsuttet

Kapitel 46 - "Kolon ik'?"

Anastacias synsvinkel

Der varer to timer men Anthon og Louise kommer ikke.
Jeg begynder at blive bekymret.
Hvad hvis der er sket noget.
Jeg tager min telefon og skriver til ham.

^: Anastacia

*: Anthon

^ Hvor er i?

* Vi kommer først hjem i morgen eller overmorgen ://

^ Hvorfor?

* Der skete noget

^ Hvad skete der?

* Bliver altså nødt til at smutte.

^ Fint. Så bliver jeg bare her til i kommer hjem eller hvad?

* Ja

^ Ok <3

* <3

Jeg slukker min telefon og går op på Anthons værelse.
Jeg skifter til en T-shirt og nogle nat-shorts og prøver at sove.

Jeg vågner et par timer efter af at Anthon ringer.
"Hallo" siger jeg træt ind i telefonen.
"Hej Ana" siger Anthon trist.
"Hvad sker der?" Spørger jeg.
"Han... har kræft" siger han.
Der bliver helt stille.
Både her og i den anden ende af røret.
"Vi kommer hjem nu." Fortsætter han.
"O-okay" siger jeg.
"Ses" siger Anthon og lægger på.
Jeg slukker min mobil og prøver at falde i søvn igen men jeg kan ikke så jeg går ned og sætter mig i sofaen.
der varer en halv time Før Anthon og Louise kommer hjem.
Da døren går op skynder jeg mig ud i gangen og kaster mig i armene på Anthon.
Han ryster over hele kroppen.
Jeg ved ikke om det er på grund af kulden eller på grund af det med hans far.
"Jeg troede du sov" siger han hæst.
"Jeg kunne ikke sove" siger jeg.
"Hmm... Kom" siger han, tager min hånd og trækker mig med ind på hans værelse.
Han sætter sig på sengekanten med foldede hænder og bare kigger ned i gulvet.
Han sidder sådan i lidt tid før han rejser sig og går over til mig.
Han lægger hænderne på mine hofter og kysser mig blidt.
Jeg kysser tilbage imens jeg nusser ham i håret.
Han trækker sig igen og sætter sig på sengekanten igen.
Jeg sætter mig ved siden af ham og tager hans hånd.
Han klemmer den blidt og smiler svagt til mig.
"Anthon det hele skal nok gå." Siger jeg.
"Kolon" mumler han og løfter øjenbrynene lidt.
"Nej. Ikke kolon" siger jeg.
Han kigger op på mig og først nu ser jeg at han har tårer i øjnene.
Jeg tørrer hans tårer væk med min finger.
"Hvad har du brug for for at blive glad?" Spørger jeg.
Han kigge op på mig og smiler.
" kom" siger han og tager min hånd.
Han trækker mig med ud i gangen og begynder at tage sko og jakke på.
"Anthon. Kig lige på mig" siger jeg og griner da jeg stadig har nattøj på.
Han kigger på mig og giver tegn til at jeg skal op og skifte.
Jeg går op og tager nogle sorte bukser og en hvid basic trøje.
Jeg går ned igen og tager sko og jakke på.
Vi går ud og Anthon låser døren efter sig.
Det er allerede som om at han har glemt alt om sin far.
"Sig mig. Hvor skal vi hen?" Spørger jeg.
"Kom nu bare" siger Anthon.
Vi går hen til et hus som jeg synes at jeg har set før.
Det er vist nok Teodor der bor derinde.
Der kommer høj musik fra huset.
"Kom søde" siger Anthon og trækker mig med ind i huset.
"Heeey m8 så kom du endelig." Siger Teodor da vi træner ind i stuen.
Klokken er 4 om morgenen.
Hvis det var mig der havde holdt fest og han ikke kom før 4 havde jeg nok regnet med at han ikke ville komme.
"Er der mere alkohol?" Spørger Anthon utålmodigt helt uden at sige hej til Teodor.
Han går over til bordet med alkohol og tager den nærmeste flaske.
Den er halvt fyld.
Han bunder den og stiller den på bordet igen.
Han tager en øl og drikker den imens han danser til musikken.
"Heeey Anth!" Siger Thor og kommer over til Anthon.
Thor er godt fuld.
Ikke bare godt fuld men mega fuld.
"Ridin'" bliver sat på og Anthon og Thor begynder at synge med.
Jeg sætter mig i sofaen helt uden at drikke noget eller snakke til nogle.
"Skal du ikke have en øl Anastacia?" Spørger Lauge og rækker mig en øl.
"Nej tak. Jeg er stoppet med at drikke" siger jeg.
Det er nok ikke det bedste tidspunkt at fortælle at jeg er gravid.
"Kolon ik'?" Spørger Lauge og kigger på mig med det der seriøst? -blik.
Jeg griner lidt og kigger på Anthon og Thor som stadig står og synger.
Da sengen slutter finder Anthon straks nogle shotglas frem og hælder op.
Drengene begynder at tage shots , men jeg bliver bare siddende i sofaen og kigger på dem.