Anthon, Anthon, Anthon - Aflsuttet

Kapitel 54 - "du må klare dig selv"

Anthons synsvinkel

Anastacia går et skridt væk. Jeg giver slip på hende og hun kigger irriteret på mig.

Jeg troede lige at jeg var tilgivet.

"Ana, kan vi ikke lige snakke?" spørger jeg. "Okay" siger hun og kigger undskyldende på Emma.

Vi går udenfor hvor der er fred.

"Ana, jeg kan ikke klare det mere. Jeg savner dig så ufatteligt meget. Vil du ikke nok tilgive mig. Jeg håber at det aldrig nogensinde sker igen" siger jeg.

"Selvfølgelig vil jeg tilgive dig" siger hun og smiler. "Virkelig?!"

"Nej" siger hun og går indenfor igen.

Okay. Jeg har virkelig fucket mit liv op. Hvorfor indser jeg det ikke.

Jeg får hende aldrig tilbage

Anastacias synsvinkel

"Ana! jeg er herovre" kan jeg høre Emma råbe. Jeg kigger mig omkring og ser hende stå over ved baren.

Jeg går over til hende og sætter mig på en af barstolene.

"Hvad sagde han?" spørger Emma. "Jeg vil så gerne have dig tilbage, bla, bla, bla" siger jeg.

Emma smågriner og jeg får egentlig lidt dårlig samvittighed over at jeg sidder og gør grin ad ham.

Den dårlige samvittighed forsvinder straks da der kommer en voldlækker dreng hen til mig.

Lækre end Anthon. Og det er ikke nemt at finde en der er det.

"Hej" siger han og smiler. Wow, et sødt smil.

"Hej" siger jeg og smiler tilbage.

"Hvad hedder du?" spørger han.

"Anastacia. Hvad hedder du?"

"Mark"

-

Der er gået et stykke tid. Mig og Mark har snakket i virkelig lang tid og der er en rimelig god kemi.

Nogen kommer bagfra og lægger armen om mig.

"Hej skat" siger... Anthon (!?) og giver mig et kys på kinden.

"Jeeeg... må hellere gå. Det var fedt at snakke med dig" siger Mark og går.

Jeg rejser mig hurtigt og kigger på fulde Anthon.

"Hvad fanden laver du?!" spørger jeg og sender et ondt blik.

"hva men du?" spørger Anthon og er lige ved at falde.

"Ja altså. Det du lige gjorde. Hvad gik det lige ud på?" spørger jeg.

"Vi jo kjærster" siger Anthon.

"Nej vi er ej... ikke mere" siger jeg "Kom. Du er for fuld. Du skal hjem"

Jeg får Anthon ud af Cubana og vi "går" mod stationen.

Toget kommer og jeg får med besvær Anthon ind i toget.

Vi sætter os og pludselig begynder Anthon at synge "mariehønen evigglad", "

Vi kommer hjem til Anthon. Anthon synger stadig alle mulige børnesange imens vi går mod hans værelse.

Da vi kommer ind på hans værelse lægger Anthon sig i sengen.

"Nå. Du må klare dig selv nu" siger jeg og skal til at gå.

"Nej. dju mjå ikk gå" siger Anthon.

"Jeg skal altså hjem" siger jeg.

Der triller en tåre ned ad Anthons kind. Man er vel altid ekstra følsom når man er fuld.

"men jeg kan godt blive her" siger jeg.

"Yeaaaah" siger Anthon og gør plads til mig i sengen.

Jeg lægger mig ind til ham og han tager armen om mig.

"Kan du ikke sove her?" spørger Anthon.

"Jo. det kan jeg vel godt" siger jeg og smiler.

Jeg går over til Anhons skab og skifter til en af hans t-shirts.

Tilføj mig på snaaaap!!! Boisgirl.wp det er en snap KUN om min profil og sådan ;) Tilføj deeeen plz :)