Me, myself & him

Grænsen Stefan!

Ja svin, det er lige det rette ord til Stefan. Jeg rejste mig op, og gik hen til Lau, jeg kunne mærke Stefan blik prikke mig i nakken. "Skal vi sætte os ud?" Lauritz kiggede op på mig og smilte, hans smil varmer til en hver tid. Vi gik ud, og satte os det sædvanlige sted, møblet. "Jeg elsker dig Trine", kom det pludselig fra Lauritz, uuf det varmede! "Jeg elsker også dig Lau", sagde jeg med det største smil på læben, han er pænt cute.

Vi sad og snakkede lidt frem og tilbage indtil vi blev afbrudt af Stefan, "Trine?" Jeg sagde intet men himlede med øjnene, "Lau, må vi lige snakke alene?" Fortsatte han, jeg kiggede over på Lau som skulle til at rejse sig, "nej, han bliver her, hvad vil du sige?" Spurgte jeg med en flabet, og kiggede med løftede øjenbryn på Stefan, "ååh!" Mumlede han og gik igen. Jeg kiggede hen på Lauritz og smilte, men han sad allerede og smilede til mig.
Jeg var Igang med at pakke mine ting, jeg jeg skulle hjem og det nu! Jeg orker ikke rigtigt stå at snakke med mine venner, da vi har fri, så jeg går over og krammer Lauritz farvel. Det har faktisk været en mega god dag, og jeg syntes bestemt selv at jeg har været god til at styre mine følelser for Stefan, og ikke bare løbet ud på toilettet og tudet bare han så på mig. Jeg blev vækket af mine tanker da jeg blev revet tilbage i mit håndled. Stefan. Vi stod med få centimeters mellemrum imellem os, indtil jeg afbryd det, og gik tilbage. "Hvad vil du?" Spurgte jeg koldt, jeg er så irriteret, jeg gider virkelig ikke at Stefan skal ødelægge mit gode humør, igen. "Trine du skal lade vær' med at gøre mig til grin foran alle!" Sagde han bestemt, og kiggede ret alvorligt på mig. "Det eneste jeg gjorde var jo at sige at det var slut, sådan HELT slut", svarede jeg, og Stefan kiggede på mig som om jeg er idiot, det kan godt være jeg opføre mig som en lige nu, men det er på det punkt hvor Stefan og jeg er vidt forskellige, altså jeg opføre mig som en idiot, og han er en idiot. "Du sagde det ikke Trine, du råbte det", selvfølgelig råbte jeg det, altså han er bare så fatsvag at han ikke kan forstå at det hele er slut, efter han kaldte mig en 'selvegoistisk kælling'. "Ups" svarede jeg flabet og gik videre.

Fredag aften:
Pelle havde inviteret til hans fest, og jeg sagde jo selvfølgelig ja! Jeg havde taget en sort lårkort kjole på, men hul i ryggen, og sorte stilletter. Lauritz kommer hjem til mig om ikke særlig lang tid for at hente mig, så jeg går ud og venter på ham.

Festen var allerede godt i gang, og folk dansede i flokke på gulvet, inklusivt Stefan, hvad fanden laver han her? Jeg lader det egentlig ikke ødelægge mit humør, da jeg har haft løst til at feste hele ugen. Jeg ser Pelle og Jonas stå og snakke så jeg går direkte hen til dem, "Hej drenge!" Råber jeg for at overdøve musikken, "Heeej Trineeeeee" lød det fra Pelle, der højtsansyneligt allerede er fuld. Jeg kunne ikke lade vær' med at grine af ham da det så ret sjovt ud. "Jeg går lige hen i baren!" Råbte jeg til Lauritz, som bare nikkede, og stod og snakkede med Ped og Jones. "Bare en øl tak!" Råbte jeg til bartenderen, og jeg fik den straks. Jeg fik kuldegysninger over det hele da to arme blev viklet rundt om mig, og et smil bredte sig på mine læber, men faldmede hurtigt da jeg så at det var Stefan. Jeg fin revet mig fri fra hans greb, og lod som ingenting, "Trine kom lige med!" Råbte Stefan til mig, jeg havde egentlig ikke lyst til det, men gjorde det alligevel, da alkoholen har påvirket mig, og jeg faktisk har lyst til at hvide hvad han ville sige. Han rev jeg ind på et værelse og låste døren, det gjorde mig lidt nervøs, men jeg lod som ingenting. Jeg gik i panik da jeg pludselig kunne mærke Stefans læber mod mine, han skubbede mig op mod væggen, og begyndte at kysse mig groft, "Stefan stop!" Bad jeg, men han svarede ikke, "Stefan stop nu for helvede!" Men han lyttede stadig ikke til mig. "Stefan for fanden i helvede slip på mig din idiot!" Råbte jeg, men han stoppede stadig ikke. Jeg bed ham hårdt i underlæben, det fik ham idet mindste til at stoppe, "hvad fanden Trine?" Råbte han, hans læbe blødte. Jeg løb løb en til døren, og skyndte mig at åbne. Tårnene løb ned af mine kinder, jeg kan slet ikke få det der lige er sket til at passe, det kan bare ikke ske! Jeg tog mine stilletter af så jeg hurtigere kunne løbe. Jeg løb hen til De andre drenge, og de kunne hurtigt se at der var noget galt, "hvad sker der?" Råbte Pelle, og ikke kun for at overdøve musikken, men også fordi at han er bekymret, jeg rystede svagt på hovedet, "jeg fortæller det imorgen" sagde jeg svagt, "jeg går hjem nu" fortsatte jeg. "Jeg tager med" sagde Lauritz, jeg har egentlig ikke noget imod det, for jeg har ikke lyst til at gå alene.

Da vi gik ind var vi stille for mine forældre sov. "Hvad skete der Trine?" Spurgte Lauritz, og man kunne tydeligt høre og se, at han ikke var fuld. "Stefan blev ved selvom jeg sagde nej..." Fortalte jeg, og Lauritz kiggede på mig med et vredt udtryk, hans øjne udtrykker vrede, alt ved ham udtrykkede vrede, "hvad gjorde han?" Spurgte han hårdt, "han ravede på mig, og blev ved med at kysse mig selvom jeg sagde nej" svarede jeg og kunne mærke den første tåre trille. Og det var som om at Lauritz stod i flammer, han var så fandens vred. Jeg begyndte at tage mit tøj af, og tage nattøj på, for jeg orkede faktisk ikke rigtig mere i aften.