Kapitel 1

22 1 3
                                    


"AMY! kom nu, vi venter kun på dig!" råbte min far nede fra køkkenet. Hvorfor skulle vi også flytte til Californien? eller jeg kunne godt forstå at far ville væk, det har været hårdt for alle at miste mor og Hailey, men far tog et rimelig hårdt. Han syntes mig og mine brødre skulle starte forfra og ikke tænke tilbage, så han fik vist et rimelig godt job i Californien. Min far er en af de bedste læger i landet, så han arbejder rimelig meget. Jeg står inde i Haileys gamle værelse, der er pink tapet med bratz på og blomster over det hele. Hun elskede virkelig farven pink, man skulle ikke tro vi var i familie, jeg er lidt mere til den drenget side, men til mit forsvar har jeg både en storebror og tvillingebror, sååå det forklarer måske lidt. Jeg hører fodtrin ude på trappen, men bliver jeg ved med at stire ud i luften. Jeg mærker en bekendt hånd på min skulder. Cameron. Jeg vender mig om og kigger op på Cameron, min storebror. Han er rent faktisk pæn nu hvor jeg tænker over det. Hans flotte grønne øjne og hans mørkebrune hår, han er rimelig høj og muskuløs, men han går jo også til fodbold og går meget op i hans udseende. Han klemmer hans hånd som stadig er på mine skulder og smiler et lille smil. "Vi skal til at afsted nu, far og Dylan sidder ude i bilen. Flyttebilen er kørt, vi mangler bare dig" smilte han til mig og gav slip for min skulder og gik ud i bilen.

Vi skulle køre hen til lufthavnen hvor vi skulle flyve til Californien, det tog ca 18 timer, så jeg tog mine høretelefoner i og hørte musik mens jeg faldt lige så stille i søvn. Jeg vågnede ved at Dylan blev ved med at bevæge sig, da mit hoved lå på hans skulder var det rimelig svært at blive ved med at sove, så jeg besluttede mig for ikke at sove mere. "Dylan?" Mumlede jeg med halvåbne øjne. "Hvad så søs" sagde han og bare smilte til mig. "Hvor lang tid er der tilbage?" "Øhhh.." Sagde han mens han så på sin telefon. "Der er lidt over to timer tilbage" "Har du sovet godt?" Spurgte han lidt nervøst. Jeg nikkede bare. "Ingen mareridt?" Jeg kiggede bare op på ham "Hvor er Cameron?" Spurgte jeg "Han snakker med en af stewardesserne" grinte han "men hun var heller ikke værst" smilte han til mig. Jeg slog ham bare på skulderen og så grinte han mere. I kan nok allerede regne ud at mine brødre er playertypen, men de er nu gode nok, vi har et meget tæt forhold efter bilulykken. Jeg kom lige pludselig i tanke om hvor meget jeg skulle tisse. "Dylan, kan jeg komme forbi?" spurgte jeg med min jeg-er-lige-vågnet-stemme. "Jada" svarede han. Jeg gik ned mod bagenden for at finde toilettet, på vej ned af så jeg min storebror stå og snakke med stewardessen. Dylan havde ret, det var ikke fordi hun var grim. Lange tynde ben og rimelig tynd, hendes lange gyldne hår der var sat op i en rodet knold og hendes kedelige blå øjne.

Endelig fandt jeg toilettet. Jeg fik tisset og vasket hænder, jeg kiggede ind i spejlet og så, en lav pige med smaragd grønne øjne, fregner og mørkebrunt hår med rødligt skær, en "fin" mave, lidt for tykke lår i følge mig, men mine veninder fra Skotland, nævnte hele tiden hvor misundelig de var på min krop, men det forstår jeg ikke rigtig. Den er vel fin nok, det gjorde ikke noget hvis jeg var lidt tyndere eller højere, jeg er kun 1,65 eller sådan noget. Jeg gik tilbage til min plads og lagde mig til at sove igen.

|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Det var så mit første kapitel, det er ikke særligt godt. Det skal lige siges det er skrevet på mobil så der kan godt være nogle stavefejl. Det er nok rimelig kedelig, da jeg ikke rigtig viste hvordan jeg skulle starte den, og ville ikke havde det blev et kort kapitel

Tager altid imod kritik for at gøre historien bedre og hvis i har nogle ideer, så bare skriv

- Dylan J

Californien, here i comeWo Geschichten leben. Entdecke jetzt