Den Forældreløse Pige

Sommerferie på børnehjemmet

"Elisa kom her ned og hjælp lidt til" kaldte Noui (En af de voksne på børnehjemmet. Til tider kan hun godt være lidt skrap, men hun er god nok) "Ja, jeg kommer nu" svarede jeg og løb hele vejen ned af trappen "Elisa, hvor mange gange skal jeg sige til dig, at du ikke må løbe på trappen" "ja ja, Noui" svarede jeg. Noui sendte mig ud til hønsene for at hente æg, efter det lagde jeg, de mindre børn i seng og læste godnathistorie for dem (jeg er den ældste på børnehjemmet).   Da de alle sammen var faldet i søvn gik jeg oven på og kravlede ud af vinduet og satte mig på taget, hvor jeg ofte sad, når jeg havde brug for at tænke og være lidt alene. Jeg havde også et ret godt udsyn over det hele deroppefra selvom der sjældent var noget spændende, da børnehjemmet lå ude på landet og det nærmest hus lå et par kilometer væk herfra og havde stået tomt så længe jeg kan huske. 

   - 4 uger senere

Det var en stjerneklar nat og jeg havde sat mig ud på taget igen. Jeg kiggede ud på landskabet omkring mig. Et par kilometer væk var der en hjorte flok, men de blev skæmt væk, da der kom en bil drønende ude på vejen. Jeg fulgte bilen med blikket og undrede mig over, hvad den lavede her, for der var ikke nogen af os der skulle adopteres lige foreløbig og der var ikke rigtig noget andet her ude, så der kom sjældent biler forbi. "Elisa kom så i seng med dig klokken er ved at være mange" råbte Nanni (Nanni er hende jeg bedst kan lide af alle de voksne på børnhjemmet, hun er også den eneste der giver mig lov til at sidde oppe på taget, alle de andre ville hive mig ind igen og sige, jeg er tosset sådan at sidde ud på taget) "Jeg kommer nu Nanni" svarede jeg, imens jeg kravlede ind ad vinduet, inden jeg lukket vinduet nået jeg lige at se at bilen stoppede ved det forladte hus. 

Da jeg lå i sengen, tænkte jeg over, hvad de mon skulle ved det forladte hus. Kunne det virkelig passe at der endelig var nogen der flyttede ind der eller var det bare et tilfælde, at de stoppede der.  "Elisa op med dig. Du skal over med de her småkager til familien Østerlund" sagde Noui (Noui kan godt lide at gøre alting på den gammeldags måde) "Ja ja det skal jeg...... Vent familien Øster et eller andet, hvem er det og hvor bor de lige henne. Jeg har da aldrig hørt om dem før" svarede jeg ret fortumlet "familien Østerlund er lige flyttede ind i den fine gård (rettelse det forladte hus, som jeg kalder det) der ikke ligger særligt langt herfra. Kom så i tøjet med dig" oplyste Noui mig med. Jeg skyndte mig i tøjet inde hun besluttede sig for selv at gøre det og så sidde mig til at få alle de små børn op (et rent mareridt). Jeg tog kurven med småkage og en cykel. Imens jeg cyklede tænkte jeg på hvordan familien Østerlund mon var, om de mon havde nogle børe eller om de var sådan nogen der hadet børn, hvis det var tilfældet var det ikke ligefrem det smarteste sted de havde valgt at flytte, da alle os fra børnehjemmet skulle forbi deres hus hver gang vi skulle i skole. 

Familien Østerlund tog rigtig godt i mod mig og de blev meget glade for småkagerne, selvom de syndes, at det var en lille smule gammeldags. Når men jeg fandt ud af at de havde tre børn, en pige som var et par år ældre end mig, en dreng der var på min alder og en lille pige som var nogle år yngre end mig. Efter at jeg havde hilst på dem alle sammen og havde spist et par småkager spurgte de mig om jeg ikke ville blive lidt, men jeg svarede, at det kunne jeg desværre ikke, da jeg blev nødt til at tage tilbage til børnehjemmet, så jeg kunne hjælpe til der. 

"Elisa, hvorfor tog det dig så langt tid. Tror du, bare at du kan rende rundt og more dig imens jeg skal lave alt det hårde arbejde, jeg kan altså ikke gøre alting for jer. Kan du så komme i gang med at plukke de æbler der inde de falde ned og rådner" skældte Naomi "Undskyld Naomi, jeg går i gang lige med det samme" (Kan i se hvad jeg mener med, at hun nogle gange er lidt streng). Efter at vi havde spist blev jeg sad til at putte de mindste. "Hvilken historie vil i høre i dag" spurgte jeg dem "fortæl! fortæl om hvordan de er dem der er flyttede ind i spøgelsehuset" svarede de i kor (Jah spøgelsehuset, de lidt ældre dreng har fået alle de små til at tro at det er et spøgelsehud og at det er derfor at der ikke er nogen der har boet det i så lang tid) "Jo nu skal i bare høre" startede jeg og fortalte dem alt jeg havde set og hørt. De syntes at det var så spændende, at jeg næsten ikke kunne få dem til at lægge sig til at sove. Resten af sommerferien forsat som den havde starte, med at passe de yngre hjælpe til når der var brug for mig og ellers bare undgå at gå i vejen for Naomi.