Den Forældreløse Pige

Den nye dreng

Tiden gik det blev sommerferie og Elisa havde endnu ikke fået sig en ny god ven, men det var også lige meget, hun var stadigvæk overbevist om, at de ville være venner igen efter sommerferien. Da sommerferien var over glædet Elisa sig til at komme i skole, hun ville så gerne se Rachel igen. Da Elisa ankom på skolen, var Rachel der allerede, hun var sammen med "de fire" De eneste Elisa mente, hun havde bare en lille chance for at blive venner med. Hun gik hen til de fire og Rachel, men da hun kom derhen gik Rachel bare uden overhovedet at se på Elisa. Elisa blev sur og gik ind og satte sig på sin plads og tog sin bog frem og kiggede i den så det lignede at hun læste i den, men hvad hun i virkeligheden gjorde, var at lytte på, hvad de andre snakkede om, nogle gange var det interessante ting, som hvem de forskellige personer kunne lide og ikke lide ved hinanden, andre gange var det noget kedeligt noget, som hvad de havde lavet og skulle lave. Klokken ringede og hendes klassekammerater (7 klasse) satte sig på deres pladser og snakkede på tværs. Da læreren kom ind stoppede Elisa med at læse. Lura deres lære tyssede på dem og først, da der var helt stille, begyndt hun at fortælle, at der om nogle få uger ville komme en ny dreng i deres klasse, Elisa var ligeglad "endnu en tåbe ligesom alle de andre drenge i klassen" tænkte hun. Lura begyndte at dele skemaer ud til eleverne. Da hun var færdig fik de lov til at fortælle hvad de havde lavet i sommerferien Elisa hadede det, for alle de andre havde altid lavet noget mega sejt imens hun bare havde været derhjemme på børnehjemmet.

Ugerne gik, og det blev dagen før den nye dreng skulle komme, alle snakkede om, hvordan han var og hvordan han så ud, Elisa var stadig ligeglad, sandsynligheden for at han var anderledes end alle de andre var så lille at der ikke var nogen grund til at glæde sig over det.

Da den nye dreng kom kunne Elisa med det samme fornemme at der var noget anderledes ved ham, for det første han gjorde var at sidde sig ned på hans plads og fandt en bog frem måske var det bare fordi han ikke kendte nogen her tænkte Elisa men hun blev lidt chokeret, en dreng der frivilligt læste så havde hun set det med. Selvfølgelig begyndte alle de andre at drille ham og snakke grimt om ham, Elisa begyndt at have en lille smule ondt af ham men ikke nok til at hun ville vise det ihvertfald ikke foran de andre, hun havde nemlig lært, hvad der skete, hvis det var man var anderledes end de andre, hvilket også var grunden til at hun var stoppet med at læse i klassen medmindre hun havde fået besked på det. Efter skole skulle Elisa med bussen hjem, hun fandt ud af at Colin-den nye dreng også skulle med den samme bus. Inde i bussen fandt han som forventet sin bog frem. Elisa gjorde det samme, hun læste bare ikke hun holte øje med ham en lille smule. Bussen var næsten tom som sædvanligt så alt var næsten som det plejede at være.

Rachel var begyndt at snakke en lille smule med Elisa igen, men det var nok mest fordi at de andre var blevet sure på hende. Elisa var glad for at hun havde fået hendes bedste ven tilbage, nu begyndte hun ikke at lære de andre at kende. Rachel kunne ikke lide den nye dreng særlig godt so hun begyndte at sige at han lignede en abe. Elisa syntes det var synd for ham, for han havde jo ikke gjort noget og så var han ovenikøbet ny så han havde ikke rigtigt nogen venner, men Elisa vidste også godt at, Rachel ville blive sur på hende igen, hvis hun ikke var med til at drille ham, så selvom Elisa var meget imod det så gjorde hun det. Livet gik sin gang og Elisas forældre var glade for at hende og Rachel var blevet venner igen.

Efter mange busture både på vej til skole og hjem ad, begyndte Elisa at snakke med Colin, men kun når de andre fra klassen ikke var der, så Rachel ikke opdagede noget. Elisa begyndte at holde mere og mere af Colin og til sidst gad hun ikke mere at være med på Rachels dumme ideer om at drille ham, men på det tidspunkt var Rachel næsten allerede stoppet, sikkert fordi at det var blevet for kedeligt og for ensformet. Colin og Elisa begyndte at snakke mere og mere sammen også når de andre var til stede, Elisa havde jo ikke noget at miste ved det, for hun havde allerede mistede hendes bedste ven igen så hun kunne ligeså godt prøve at få en ven.

Som tiden gik blev klassen ældre og før de havde noget at se sig om gik de 7 og skulle snart konfirmeres. Colin og Elisa snakkede meget sammen, Elisa fik sommerfugle i maven hver gang hun så Colin, men hun sagde ikke noget til ham, han havde flere gange kaldt hende for en ælling, hendes storesøster for en and og hendes mindre søskende for æg. De andre i klassen begyndte at drille Colin og Elisa med at de var kærester og der gik ikke langt tid før at der gik rygter om at de havde kysset og lt muligt andet bras. Elisa var lidt ligeglad for hun var vokset op med en masse yngre søskende der sagde alle mulige grimme ting til hende som fx. "Elisa du er dum" og hver gang hun fortalte hendes far det spurgte han bare

"Passer det?" og Elisa svarede "Nej" "Fint så kan du jo være ligeglad", men hun kunne se på Colin at hen ikke var ligeglad at det irriterede ham hver gang de begyndte, så Elisa indså ret

hurtigt at den eneste måde at få dem til at stoppe på var ved at holde sig langt væk fra Colin også selvom det ville blive svært for hende. Det var ikke særligt svært for ham, for det var altid Elisa der var nødt til at opsøge ham og ikke omvendt.

En dag besluttede hun sig for at fortælle ham hvordan hun havde føleser for ham, måske var det en lidt kringlede måde, for der stod ikke direkte at det var ham hun kunne lide, men hun regnede med at han godt ville kunne regne det ud. Hun gav ham hendes mobil hvor det hele stod på og så skyndte hun sig bare derhen til hvor de skulle vente på skolebussen, hvor nogle andre fra deres klasse også stod på, så han ikke kunne begynde at råbe op om alt muligt. Da han kom derhen afleverede han mobilen til Elisa og var bare totalt ligeglad "Nårh sagde han er Elisa ret sikker på. Det var fra og med den dag at Elisa besluttede sig for at hun ikke kunne lade nogen se hendes svage side, at hun var nødt til at forblive stærk uanset hvad der skete og for alt i verden måtte hun ikke begynde at stole på nogen.