En chance

Kapitel 3

Endelig kom jeg til engelsk lokalet, dog er jeg også 20 minutter for sent på den. Aiden forhold mig med det samme da vi kom til døren, dog ikke uden at sige "Vi ses senere sunshine," og et blink til sidst.

Jeg har fundet ud af, at min engelsk lærer er en sur gammel dame. Så snart jeg var inde af døren, kiggede hun surt på mig og sagde: "Du må være den nye elev, Nelly ikke? Sig mig Nelly, kan du ikke klokken?" Ja, en meget sur og meget gammel dame.

Jeg var lige ved at svare hende igen, men det ville kun gøre situationen værre. I stedet skyndte jeg mig ned på den ledige plads bagerst i lokalet. Mens jeg var på vej derned, kunne jeg høre flere sidde at fnise. Jeg kiggede hen mod dem, og så en gruppe bestående af 3 piger. Alle 3 af dem havde alt for lidt tøj på og alt for meget make up. Det vil ikke overraske mig, hvis de tror, at de er med i mean girls. Bare lyden af deres grin, er ekstremt irriterende, og jeg får lyst til at kaste en stol efter dem, og skulle de ske at få et blåt øje, skal de jo kun putte øjenskygge på det ene øje, og dermed sparer de også penge. Så det ville være en win win situation.

Men i stedet sætter jeg mig ned, og finder mine ting frem. Det går hurtigt op for mig, at jeg har glemt noget at skrive med. Jeg er et meget glemsomt menneske. Jeg beder til, at jeg ikke får brug for det, men efter 30 minutter, skal vi åbenbart skrive en indledning af et selvvalgt eventyr. 

Jeg kigger lidt rundt, og tænker på hvem jeg har mest lyst til at spørge. Jeg skal lige til at spørge pigen til højre for mig, da en prikker mig på min venstre skuldre. Der sidder en dreng, en smilende dreng, som ser meget venlig ud. Til trods for at jeg er i dårligt humør, giver jeg et smil tilbage. Han rækker noget ud til mig, og jeg ser at det er en blyant.

"Mangler du sådan en?" Spørger han.

"Ja!" Udbryder jeg lidt for entusiastisk, så jeg skynder mig at dæmpe mig. "Tak, jeg var dum nok til at glemme en." Jeg tager blyanten, han holder ud til mig.

"Mit navn er Alex." Præsenterer han sig selv.

"Nelly, men det vidste du i forvejen, efter jeg ufrivilligt deltog i den scene vores lærer lavede."

Han griner stille, og jeg kan mærke, at udover Sara, er han den sødeste jeg har mødt på skolen indtil videre, det fortæller dog heller ikke meget. Aiden satte ihvertfald ikke standarden særlig høj.

*

Efter 1 time og 30 minutter er engelsk overstået. Først har jeg 15 minutters pause, og derefter skal jeg have matematik. Jeg har tænkt mig at bruge pausen på at finde matematik lokalet, så jeg måske kan undgå også at komme for sent til det. 

Jeg går ud på gangen og hen mod mit skab for at hente mine matematik bøger. Da jeg er på vej derhen, begynder en at gå ved siden af mig. Jeg kigger til min højre og ser en pige, som jeg ikke ved hvem er, dog genkender jeg hende. Det var hende, som jeg havde tænkt mig at spørge om en blyant, hvis ikke Alex havde nået at tilbyde det først.

"Hej, mit navn er Emily. Jeg håber ikke du tager ms. Youngs kommentar alt for tungt. Sådan er hun ved alle." Siger hun smilende, og hun virker også rigtigt sød.

"Jeg troede, at det var fordi, hun ikke kunne lide mig, vi fik et meget dårligt førstehåndsindtryk, så det ville give mening." Siger jeg.

"Ja, det tør siges." Svarer hun tilbage med et lille grin. "Hvad skal du have nu, måske skal vi have det samme."

Jeg giver hende mit skema, som hun begynder at nærstudere.

"Vi skal have matematik, fysik-kemi og idræt sammen." Svarer hun til sidst, og giver mig skemaet tilbage. Så skal jeg have 4 fag med hende, nu når vi også har engelsk sammen.

"Godt, så behøver jeg ikke bruge en evighed på at finde matematik lokalet."

*

Jeg smider mig træt på min seng, jeg er endelig kommet hjem efter nogle meget lange og trættende timer. Jeg tager min mobil frem og ser hvad klokken er, 15.04. Jeg vælger at gå ned og købe noget mad, så vi kan få aftensmad. Den mad i kantinen er langt fra god, ihvertfald ikke i dag, men nogle siger, at der kommer noget nyt hver dag, så i morgen kan næsten kun blive bedre end i dag. I dag var det noget klamt suppe, som der blev serveret, det smagte som om det var 2 uger for gammelt. Klamt!

Jeg går hen til det nærmeste supermaked og køber kød, salat og frugt. Lidt sund har man vel lov at være.

Da jeg har betalt og er gået tilbage til værelset, er Sara stadig ikke kommet endnu. Det undrer mig lidt, nu når vi har fri samtidig. Jeg vælger at begynde at lave mad, og håber at det kan spises, nu når jeg langt fra er en erfaren kok.

Da jeg har lavet maden er Sara her stadig ikke, jeg begynder at spise, og cirka 5 minutter efter kommer hun ind ad døren til køkkenet.

"Hey Nelly, hvordan var din første dag?" Spørger hun smilende, tager en tallerken og begynder at spise.

Jeg stønner da jeg husker på alle de uheldige episoder, som jeg desperat prøvede at glemme.

"Langt fra god. Jeg startede med at komme 20 minutter for sent, fordi jeg ikke kunne finde engelsk lokalet. Så løb jeg, bogstaveligtalt, ind i en meget uhøflig dreng, ved navn Aiden et-eller-andet. Seriøst Sara det var en totalt katastrofe" Svarer jeg frustreret med mit hovede i mine hænder.

"Aiden? AIDEN CARTER?" Udbryder hun højt og sidder bare og stirrer på mig.

"Ja? Hvad så, hvad er der med ham?" Forvirret, det beskriver hvordan jeg har det lige nu.

"Han er såmænd bare verdens lækreste, desværre er han en lækker idiot. Meget arrogant og irriterende, men dog også ekstremt lækker. Hvis du ikke vil ende ud i problemer eller drama, er mit råd at du skal holde dig fra ham."

"Tro mig, jeg holder mig langt væk fra ham. Jeg kom her ikke for at ende i centrum." Svarer jeg og beder til, at jeg ikke ender der.

***

Historien er ikke mega spændende endnu, men den skal lige i gang. Håber i bliver til næste kapitel:))