The boy i love.. (afsluttet)

Kapitel 7

Jeg slår øjnene op, og kigger rundt, Noah ligger ved siden af mig. Mit hoved det dunker stille, og jeg kan ærligt ikke huske så meget fra i går. Jeg kigger på Noahs ansigt, da han stadig sover. Hans lange mørke øjenvipper og hans flotte næse, alt ved hans ansigt er bare perfekt. Og så hans læber, som har en flot rød farve, man kan ikke sætte en finger på hans ansigt, eller på ham.

Han begynder at trække lidt på munden, "hvorfor stirrer du sådan på mig?" Spørg han, med stadig lukket øjne og en meget træt stemme. Jeg får et lille chok af at han er vågen og opdager det, og mine kinder bliver stille og roligt mere og mere røde. "Ups.. det var ikke meningen" siger jeg akavet, og han åbner øjnene, og smiler lidt.

Vi ligger lidt der i sengen, med vores telefoner, før vi tager os sammen til at stå op. Jeg tager bare min blå hoodie, som jeg fik af Noah, på, og nogle sorte bukser. Vi bevæger os langsomt ned af trappen og ud i køkkenet. Hans forældre sidder ved bordet, de ser også lidt trætte ud, men ikke så meget som os. "Godmorgen" hans mor smiler og tager en tår af kaffen som står på bordet, "godmorgen" svarer Noah træt tilbage og vi sætter os ved bordet.

| | |

Han smider sig i sengen "skal vi ikke se en film?" Jeg tænker mig lidt om, vi skal bare holde lidt afstand, så går det nok "jo" svare jeg så, og sættet mig i sengen. Vi ender med at se en eller anden action film, som faktisk var røvsyg, meen jeg sad tæt på Noah hele tiden, så det var okay.

Jeg ved godt jeg burde holde mig lidt væk fra ham, men det er bare så svært. Med det smil han har, man kan ikke lade vær med at blive glad, og have lyst til at være i nærheden af ham, 24/7, hvorfor kunne jeg ikke bare være en normal? Som ikke havde følelser for sin bedste ven..

"Jeg gider ikke skole i morgen" siger jeg og sukker, "heller ikke mig" svare Noah "hvorfor skal man også i skole igen allerede d. 2 januar?" Han kigger spørgende på mig, "jeg ved det ikke, bare for at være onde mod os?" Jeg kigger på ham, "sikkert" svare han bare og smiler lidt.

Lidt efter er det tid til, at jeg skal hjem, så vi går ned i entréen. Vi krammer hurtigt hindande og siger farvel. Det føles så rart at kramme ham, hele min krop den summer bare, og jeg har bare lyst til at gøre det igen, meen det ville sgu være lidt underligt, så jeg lader vær. "Bye!" "Bye Bye!" Vi vinker til hindanden, og så snart jeg er kommet ud til fortovet lukket han den store hvide dør.