Naked | Marcus Gunnarsen Fanfiction | ✔

T O L V

Rebekkas synsvinkel

Jeg vågende op i Marcus' favn. Et smil spredte sig på mine læber. Det var en dejlig følelse. Jeg lagde mine arme om ham og trak mig selv længere ind til ham. Hans greb om mig blev strammet, men han åbnede ikke øjnene. Han sov vist stadig.

Jeg burde egentligt ikke ligge her og kramme halvnøgen med en anden dreng. Men Noah havde alligevel været mig utro, og jeg havde ikke i sinde at fortsætte forholdet. Jeg ville gøre det forbi så hurtigt som muligt. Og Marcus var min ven. Han passede bare på mig. Trøstede mig. Andet betød det ikke. Nej, jeg kunne sagtens ligge og kramme ham.

Jeg betragtede ham lidt, mens jeg lå der helt indviklet i ham. Han var en smuk dreng. Jeg havde næsten lyst til at bøje mig frem og kysse de læber, der så så bløde ud. Han var en utroligt dejlig dreng. Det måtte jeg virkeligt indrømme.

Mens jeg lå helt betaget af ham, åbnede han pludseligt sine øjne og gav mig et lille sødt smil. Hans brune øjne strålede og havde et utroligt mildt udtryk. Jeg følte næsten, jeg druknede i dem. Han trak mig tættere ind til sig, og jeg strammede grebet om ham. Vi burde slet ikke ligge så tæt og intimt, når vi kun var venner. Og jeg stadig ikke var single. Lige nu kunne Noah vist også anklage mig for utroskab. Forudsat, at han først opdagede det. Og det gjorde han ikke. For ham og jeg var færdige med hinanden, inden han fik snus om det. Overhovedet.

"Godmorgen, Rebekka," hviskede han.

"Godmorgen," fnes jeg tøset. Jeg følte mig helt fjumset over at ligge så tæt på ham. Han pustede mig ind i hovedet og grinede af mig. Derefter begyndte han at nusse mig på ryggen.

"Har du sovet godt?"

"Mhh, det har jeg," svarede jeg.

"Det har ellers været rart og varmt at have en krammebamse hele natten."

"Sig mig, kalder du mig for tyk?" jokede jeg.

"Nej, bare at du er en skøn pige," mumlede han og kiggede ned på dynen. Det var ret sødt. Men det gjorde mig også nervøs. Kunne han lide mig? Sådan rigtigt?

Nej, det var nok bare noget, jeg bildte mig ind. Måske ønskede jeg mig bare inderst inde, at en sød dreng som Marcus var forelsket i mig. En sød dreng, der ville behandle mig pænt. Det var nok i virkeligheden bare mit ønske, der trykkede.

Da vi stod op, kiggede jeg mig i tilfældigt i hans spejl. Det var lige i skudlinjen. Jeg så herrens ud. Mit hår var filtret. Jeg havde rande under øjnene, og jeg trængte til et bad.

"Du gode gud, jeg ligner jo en høstak," grinede jeg: "eller mit hår gør i hvert fald."

"Jeg synes ellers, du ser dejlig ud om morgenen," smilede han.

Han stillede sig bag mig og placerede hænderne på mine skuldre, mens han gav mig et stort klart smil i spejlet. Jeg vendte mig om mod ham og gav ham et kys på kinden, der varede længere, end det burde. Og var mere følsomt, end det burde være. Men jeg kunne ikke lade være. Marcus havde været der for mig i går, da Noah havde knækket mit hjerte helt. Han havde vist mig omsorg, og jeg gav ham bare lidt affektion igen.

*****

Den morgen fulgtes jeg med Marcus til skole. Jeg var ligeglad med, om Noah eller nogen andre så det. Jeg havde tænkt mig at gøre det forbi med Noah i dag alligevel. Og det var da også ikke så få blikke, der blev uddelt, da Marcus og jeg kom gående ind på skolen. Marcus havde officielt overtrådt den grænse, som alle andre ikke turde. Han var sammen med mig i fuld offentlighed. Alle vidste, at hvis man gjorde det, ville man få tæv. Det havde også bekymret mig, hvis ikke jeg vidste, at jeg ville slå op med Noah i dag. Og så ville Marcus ikke blive tævet, fordi jeg ikke længere ville være Noahs kæreste.

Da vi stod inde på gangen, kom Noah gående mod mig med sine venner bag sig. Han så ikke glad ud.

"Du er nok blevet rigtigt gode venner med den lille sangfugl," sagde Noah med et løftet øjenbryn og kiggede derefter surt på Marcus: "Marcus Gunnarsen. Det er MIN kæreste, du er sammen med!"

"Styr dig, Noah! Du er altså pinlig nu!" vrissede jeg: "lad ham være."

"Han kan vel godt svare for sig selv."

"Du skal ikke blande ham ind i dine mærkværdige tilbøjeligheder," sagde jeg, inden jeg lænede mig ind mod Marcus i en meget lavmeldt hvisken: "det er nok bedst, at du går ned til klassen og venter på mig. Det her kommer ikke til at ende godt, hvis du bliver stående."

"Jeg vil da ikke efterlade dig," svarede han: "hvad nu, hvis han gør dig noget?"

"Der er større chance for, at han gør dig noget end mig."

Marcus kiggede skeptisk på mig, inden han begyndte at gå videre ned af gangen. Lige inden han forlod min side, tog jeg hurtigt hans hånd og gav den et lille forsikrende klem for at vise, at det hele nok skulle gå.

"Jeg så dig godt, din lille luder," sagde Noah pludseligt: "du tog hans hånd!"

"Han er min ven!" råbte jeg: "og det er da klart, jeg gør det, når du farer sådan i hovedet på ham uden grund."

Inden jeg fik set mig om, havde Noah grebet hårdt fat i min arm og slæbte mig hen af gangen. Han fandt hurtigt et tomt lokale. Han låste døren efter os, og jeg stod nu alene med Noah i et klasselokale uden nogen flugtvej eller muligheden for at blive reddet, da ingen ville kunne høre mig, hvis jeg skreg.

"Du har kneppet ham, har du ikke?" råbte han: "du prøver at hævne dig på mig over en lille bitte fejl, jeg måske begik."

"Måske?" sagde jeg hånende: "du har kneppet, jeg ved ikke hvor mange piger bag min ryg. Det var DIG, der var MIG utro i månedsvis. Du kan ikke sige noget til, at jeg tog hans hånd."

"Så du har altså kneppet ham?"

"Nej, det har jeg ikke. Det kan jeg forsikre dig om!" sagde jeg bittert: "men jeg har sådan set heller ikke pligt til at fortælle dig det, siden du jo heller ikke fortalte mig noget. Og helt sikkert aldrig havde tænkt dig at gøre det!"

"Hold kæft, din dumme kælling," råbte han: "du er ikke andet end en lille luder, der hopper på det første og det bedste, der byder sig."

"Hvad fanden er du egentligt for et menneske, Noah?" råbte jeg: "du har ingen følelser. Du er en sten. Følelsesløs og hård. Tæver folk, bare de kigger på mig. Det er altid alle andre, der laver fejl, men selv er du en komplet engel. Men jeg gider ikke finde mig i det her mere. Jeg har ikke gjort noget forkert. Det er slut, Noah."

"Slår du op med mig?" råbte han tilbage.

"Ja, det er lige det, jeg gør!"

"Det kan du da ikke?"

"Jeg har da lige gjort det," svarede jeg flabet igen.

Jeg stirrede ham direkte ind i øjnene. Hans ansigt tangerede en undertone af rød. Han kogte. Så meget, at hans pulsåre dunkede på siden af hans hals. Han gik hen mod mig, og snart stod han helt oppe i mit ansigt. Et øjeblik blev jeg næsten bange for, at han ville give mig en lussing, men der skete intet.

"Du kommer til at fortryde det her," hvæsede han, inden han vendte om på hælen. Han flåede døren op. Jeg troede, han ville flække døren, men den gik heldigvis ikke i stykker. Heller ikke låsen. Uden et ord mere forsvandt han, og jeg stod alene tilbage i lokalet. Hans sidste ord lød næsten som en trussel. Jeg håbede ikke, min fornemmelse var rigtig.  

*****

Så gjorde hun det!

Hun slog op med Noah

Hvad tror I, han mener med, at hun kommer til at fortryde det?

Glem ikke at stemme og kommentere! <3

- Mathilde <3