Nabodrengen

Part 45/ vågen!

Efter jeg havde klemte Austins hånd, lyste han helt op. Og ja det kunne jeg se Mine øjne åbnede lige efter
Austin: kan du se mig?! Kan du høre alt hvad jeg siger?
Råbte han glad
Esther: shyy ik råb please min...
Austin: undskyld!
Hviskede han
Jeg klemte hans hånd
Esther: Ehm jeg ved ikke hvad jeg skal sige
Austin: du behøver ikke sige noget, bare din tilstedeværelse er fint
Han kommer med et lille smil

Jeg kysser ham på hånden og smiler til ham døren åbner og en læge kommer ind
En mand i midt 50 vil jeg tænke kommer ind smilede

Læge: hej jeg er din læge mit navn er Smith
Han smiler
Jeg smiler bare lidt tilbage mens jeg kan se i øjenkrogen at Austin kigger mærkligt på ham
Austin: noget nyt om hende eller de tabere der?

Lægen: ja til det, hun har kun fået en lille hjernerystelse så i kan tage hjem når i lige har lyst. Og de mænd som gjorde det her er blevet anholdt
Det sidste siger han smilede
Jeg kigger over på Austin som klemmer min hånd af glæde
Austin: jeg banker dem..jeg banker deres tarme ud
Det sidste hviskede han men jeg hørte det godt så jeg slår ham på hånden og sukker
Lægen: jeg bliver nødt til at gå, når i går skal du lige skriveunder på nogle papir ved indgangen
an kiggede på mig som om han forventede et svar
Esther: okay tak
Han nikkede og lukkede døren efter sig
Austin: var jeg den eneste der syns han var lidt sårn...
Esther: mærkelig, nej det var du ik ahah
Jeg grinte lidt