Yin

Forsvareren af retfærdighed

"Er dette virkelig enden på det hele?" Mine hænder rystede, som var et jordskælv gået igennem min krop. Jeg betragtede skræmt den døende mand foran mig, men det eneste tegn, var krogen af et smil i hans blege ansigt.

"Dette er skam også en straf, som skal underkastes dig" hviskede han. Jeg stirrede på hans blå læber, og lyden af mit hjerte fyldte bjergets indre, dog fjernede det ikke dødens tilstedeværelse. De blå læber rystede og endnu engang åbnede han munden, for at lade sine ord og ryst forlade hans døende krop. "Fra nu af vil du være forsvareren af lov og retfærdighed.. Men med dette, vil du aldrig være i stand til, at leve som Yin Korozake"

Den gamle mand holdte vejret og et træk af smerte fyldte hans ansigt. De våde, hvide øjne betragtede roligt drengen foran sig, og med en sidste udånding hviskede han, "Du vil fra nu af og til evig tid ofre al din glæde, sorg, håb og kærlighed til verdenen.. For evigt".

Jeg blinkede indtil døden forsvandt, men det samme gjaldt ikke lugten. Min ånde hang i luften og selvom tilstedeværelsen af den gamle mand kun var tilstede i form af en død krop, kunne jeg stadig mærke hans stemme mod mit øre. En frygt så stor klumpede sig sammen i min hals og i forsøget på at synke den, var jeg nær blevet kvalt. En isende følelse bredte sig i min krop, og i det samme kunne jeg høre manden for mig "Du vil fra nu af og til evig tid ofre al din glæde, sorg, håb og kærlighed til verdenen.. For evigt". Men hvordan? Hvad forventede den gamle af mig? Jeg rystede på hovedet, jeg måtte flygte.. Langt væk herfra og fra den gamles ord.
En torden i det fjerne brummede.
Nej..
Han havde taget mig på ordet, hvis jeg løb fra det.. ville hans genfærd forfølge mig til evig tid.. Ikke sandt?
En kulde fløj forbi og det samme gjorde et levende lys der langsomt omgav min krop.

Et levende lys, der langsomt lyste op i det kvælende mørke. Et levende lys der langsomt omgav forsvareren af retfærdighed. "Han er her" hviskede den, og bredte sit ord. "Han er her" hviskede den, som en sang i kor.
Men i det fjerne var mørket rasende, forbandet været den forsvarer! Må synderne hersker til evig tid.

Syv dage.. Syv dage var der til den skæbnesvangrende dag, til den tid måtte forsvareren havde fundet "børnene" af bjerget, kun sådan ville vi kunne undgå det uundgåelige.. Nemlig dommedag.