neon lys danner kontrast med nattens mørke,
mens lyden af musik blæser stille væk.
sveden på vores dansende kroppe
bliver sprittet væk med håndsprit.
nye bekendtskaber bliver pludselig til gamle bekendtskaber
og gud hvor jeg savner dig,
men forandring skal der vel til
jeg sidder træt foran min computerskærm,
mens molekylerne i mine øjne og mine hjerneceller dør langsomt
jeg ligger i min seng i alt for mange timer,
mens jeg tænker på alle de ting jeg kunne have sagt,
.... alle de ting jeg kunne have gjort.
selv min angstdæmpende medicin hjælper ikke på denne følelse mere; jeg føler min hjerne og mit hjerte går i stå; ligesom sygeplejersken i Norge efter hun fik vaccinen mod virussen .
før dansede min sjæl med dig,
med jer;
men nu danser min sjæl nøgen
i kulden
alene.
før var alt ingenting;
nu er alt alting.
vor ungdom bliver revet fra os,
i takt med virussen æder vor sind.
i takt med virussen har alt for meget magt over vor kroppe,
men selvom den har meget magt over min krop;
så kommer jeg aldrig til at savne måden han rørte mig på under neonlyset
jeg kommer aldrig til at savne magten
kæft hvor jeg hader magten.
