Saving Lucy

Kapitel 11 - Fulde tilskuere på første række

Skoleinspektør Graves' kontor var mørkt, da de trådte ind i det.

Gen så sig omkring, uden egentlig at lægge mærke til indretningen. Hun var så vant til den alligevel. Der var ikke mange magikere, der specialiserede sig i ånden, så når de havde brug for en med disse evner, var det ofte Gen, Inspektør Graves kom til. Desuden vidste skoleinspektøren, at Gen, ligesom sin bror, ikke havde andre steder end skolen. Han kunne altid skole på dem.

Graves havde bedt Theo og Gen om at følge ham op på kontoret, og Gen havde en idé om hvorfor. Deres tur ud til menneskets mordsted havde vakt flere spørgsmål end svar. Gen ønskede, hun kunne gå tilbage og genoplive den døde igen, men selv hendes evner havde sine begrænsninger.

"Jeg tror," sagde Graves og gik om bag det store skrivebord og satte sig ned. Gen kiggede på ham. "At vi er stødt på et større problem, end et monster i skoven."

Gen fnøs, men Theo sagde ikke noget. Gen så på sin bror. Han virkede langt væk i tanker.

"Det er vist noget af en underdrivelse," sagde Gen og satte sig på sin sædvanlige plads, i stolen overfor Graves. "Hvad vil en belua med et menneske?"

Graves' kæber blev hårde. Hans blik flakkede over på montren, hvor skoleinspektørens gamle cultroer lå. Gen fulgte hans blik. Knivene - altså undtagen den Theo havde i hånden - lå på deres plads og vogtede den kedelige halskæde, Gen var sikker på var farligere, end den lignede.

"Er vi så sikre på, at Lucy er et menneske?" Det var Theo, der tog ordet.

Gen kiggede på sin storebror. Han stod over montren, og lagde den cultro, han havde lånt i dagens anledning, på plads.

"Tror du hun lyver for os?" Gen hævede et øjenbryn af sin bror, der trak på skulderne. Hendes hjerte klemte sig opad mod halsen, men hun fastholdt en rolig facade. Hun havde efterhånden lært at skjule sine dæmoner. Selv med tanken om en forræder, der måske havde infiltreret hendes skole... Hendes hjem.

"Jeg tror ikke belua går efter mennesker uden grund."

Gen så tilbage på skoleinspektøren. Hun håbede, han ville erklære sig uenig med Theo. Hun håbede, han ville sige, at det måtte være end misforståelse, men skoleinspektørens mund var en stram linje.

"Hvis hun er, burde hun have vist sine kræfter nu. Hun er, hvad, 16-17 år? Enhver magiker har vist deres kræfter inden det."

"Måske skjuler hun dem for os?" Theo så ikke på Inspektør Graves. Gens blod frøs til is.

"Tror I hun er..."

"Nej." Graves afbrød Gen, inden hun kunne afslutte spørgsmålet. Hans øjne var lige pludselig meget gamle og trætte, idet han lagde hovedet i hænderne og sukkede. Gen følte et stik af medlidenhed med manden. Han havde taget jobbet som skoleinspektør for at komme væk fra livet i monstrenes fodspor. Nu var han tilbage i det.

"I lader som ingenting. Jeg snakker med Lucy i morgen." Han fangede Gens blik, hvorefter han kiggede på hendes bror. "Indtil vi er sikre på, hun er magiker, forbliver denne samtale mellem os."

Gen nikkede. Hun fornemmede, at Theo gjorde det samme.

Graves fastholdt Theo blik. "Lucy følger dit skema." Theos kæbe blev hård, idet Graves talte. "Hold øje med hende, men lad hende være. Indtil vi ved, hvorfor beluaen var efter hende, skal hun ikke føle, hun er fanget her."

Gen hævede et øjenbryn. "Og hvis hun vil hjem?"

Graves rystede opgivende på hovedet. "Så sletter vi hendes minder og sender nogle med hende."