17-årige Lucy er på en hel normal studietur med sit helt normale gymnasium. Indtil hun og hendes veninde udfordres til at gå ned af en mørk skovsti om natten, og de bliver angrebet af et monster - en såkaldt belua.
Lucy bliver nu hvirvlet hen på de...
En abrupt banken brød stilheden i det ellers rolige hus.
Moren så sig omkring, inden hun rejste sig op. Børnene var heldigvis lagt i seng, og hun bad til, at de ikke hørte noget, da hun åbnede døren.
Udenfor, med det plaskvåde hår klistret til ansigt, stod en kvinde, moren aldrig havde troet hun skulle se igen. Hun holdt en lille pige i hånden. Morens mave vred sig ved synet ad dem, men hun vidste, hun burde hjælpe. Uden et ord åbnede hun døren, så pigen og kvinden kunne træde indenfor. Kvindens bevægelser var pludselige og hendes øjne opspilede. Moren kendte kvinden godt nok til at vide, at hun var skræmt.
"Hvad har du brug for?" spurgte moren idet, hun tog imod kvinden og pigens jakker og hang dem på knagerækken bag døren. Kvinden så på moren. Hendes øjne blev milde og ikke nær så skræmte, men moren vidste at kvinden stadig var på vagt.
"Jeg har brug for at forsvinde."
Hendes ord kom som små gisp. Moren rynkede på panden.
"Det er lige meget, hvor meget jeg løber. De leder efter hende. Jeg har brug for en Sind til at ryste dem af sporet. Du den eneste, jeg stoler nok på."
Moren sank en klump. Det gik op for hende, at de stadig stod ude i entreen. Pigen ved kvindens hånd rystede af kulde, hendes tøj var gennemblødt. Det samme var kvindens. Moren blinkede kortvarigt og nikkede så.
"Hvad med at snakke over en kop te? Desuden tor jeg din datter vil have godt af noget tørt tøj og søvn. Hun er nogenlunde på størrelse med min egen datter, hun kan sikkert låne noget."
Kvinden smilte taknemmeligt, men hendes blå øjne indeholdt stadig en opmærksomhed, som kun kunne matches af dyr på flugt. "Og din mand?" spurgte hun.
Moren sendte sin gamle veninde et smil. "Du har valgt en heldig dag," sagde hun. "Han er i Tyskland med arbejdet.
Kvinden rynkede brynene, men hendes skuldre faldt, som havde hun været spændt og klar på flugt hvert øjeblik, det skulle være. "En kop te ville være dejligt," sagde hun.
"Jeg laver den straks."
*****
Det regnede stadig, da kvinden og pigen havde fået noget tørt tøj på. Kvinden sad med en kop te på den behagelige sofa, pigens hoved var i hendes skød. Moren havde en idé om, at pigen sov.
"Tror du virkelig, det vil virke?" Der var noget over kvindens stemme, der fortalte moren, at hun ikke var overbevist om, at planen kunne lykkedes.
Moren trak på skulderne. "Måske, men det er det bedste jeg kan komme på. De leder efter en mor og en datter. På den her måde vil hun være skjult lige for næsen af dem. De vil sortere hende fra uden nogle spørgsmål. Især hvis jeg lægger de falske spor ud, de jagter først."
Kvinden rynkede panden og tog en tår af teen.
"Okay," sagde hun. "Vi gør det."
Det var, hvad moren havde forudsagt, men tanken om aldrig at se veninden eller pigen igen skar hende stadig dybt i hjertet. Hun bed sig i underlæben, for ikke at vise, den bævrede.
"Okay," sagde hun. "Ja okay... Hvor starter vi?"
Kvinden lænede sig tilbage og sukkede. "Et navn måske?"
ओह! यह छवि हमारे सामग्री दिशानिर्देशों का पालन नहीं करती है। प्रकाशन जारी रखने के लिए, कृपया इसे हटा दें या कोई भिन्न छवि अपलोड करें।
DET VAR PROLOGEN GUTTERNE!!!
Anyways, har fået at vide at alt undervisning på uni er online indtil slutningen af marts :// Hvis vi er heldige må vi komme til lab, men jesus det bliver hårdt!
Kapitlets spørgsmål: Er du sendt hjem fra uddannelse/arbejde? Hvis ja, hvordan har du det med det?
Jeg vil gerne tilbage til uni, men vil hellere tilbage, når det er sikkert og der er styr på smittetrykket, så jeg overlever... (så det godt discord findes xD)
